Er formuefællesskab lig med medejerskab af ægtefælles ejendom?

Hvilken betydning har det, at den ene ægtefælle er eneejer af ejendommen i tilfælde af separation/skilsmisse og ved dødsfald. Er det en fordel for ægtefællen at være medejer af ejendommen?

Det er en udbredt misforståelse, at man er medejer af ægtefællens ejendom, fordi man er gift. Formuefællesskabet indebærer ikke, at ægtefællen bliver medejer af alle den anden ægtefælles aktiver. Hver ægtefælle ejer de ejendele, som er erhvervet for ægtefællens egne midler eller modtaget som gave. Ejendele som er erhvervet for begge ægtefællers midler ejes i sameje, og hver af ægtefællerne ejer en andel af aktivet.

Skilsmisse

Formuefællesskabet indebærer, at fællesboet opgøres og ligedeles i tilfælde af separation og skilsmisse. Principielt opgør man hver ægtefælles bodel, dvs. alle aktiver med fradrag af gælden, for sig, men det er uden betydning, hvis begge nettobodele er positive.

Hvis den ene ægtefælle ejer en ejendom til en værdier af 2 mio. kr. med realkreditlån for kr. 1,5 mio., vil fællesboet kunne opgøres til ejendommens friværdi på kr. 500.000, hvoraf hver ægtefælle udtager halvdelen svarende til kr. 250.000. Da ejendommen indgår i formuefællesskabet, og begge bodele er positive, er det uden betydning for den værdimæssige deling, om den ene ægtefælle er eneejer af ejendommen.

Hvis den ægtefælle, som er eneejer af ejendommen, har gæld udover realkreditlånet i ejendommen, har det afgørende betydning, at ægtefællen ikke er medejer af ejendommen, da ejer-ægtefællens bodel opgøres til en negativ værdi, som ikke deles. Hvis f.eks. ejendommen har en friværdi 500.000 kr., men ægtefællens øvrige gæld udgør kr. 750.000, vil bodelen være negativ med kr. 250.000. Den anden ægtefælle har dermed mistet retten til halvdelen af friværdien i ejendommen på kr. 250.000.

Dødsfald

Hvis afdøde var eneejer af ejendommen, tilhører hele ejendommen dødsboet.

Hvis dødsboet er insolvent, arver ægtefællen intet fra afdøde. Til gengæld skal den anden ægtefælle aflevere halvdelen af sin positive bodel til dødsboet eller rettere sagt til dødsboets kreditorer. Ægtefællen får intet af ejendommens værdi, men har mulighed for at købe ejendommen ud af dødsboet som enhver anden udefrakommende køber. Det forudsætter, at ægtefællen har kontante midler til at betale købesummen til boet, eller at ægtefællen kan blive kreditgodkendt til at låne købesummen.

Hvis længstlevende ægtefælle er medejer af ejendommen, vil halvdelen af den samlede friværdi på kr. 500.000, tilhøre ægtefællens bodel med 250.000 kr. Hvis dødsboet er negativt, vil den længstlevende ægtefælle skulle aflevere halvdelen af sin bodel, dvs. 125.000 til dødsboet, men ægtefællen kan beholde 125.000. Det forbedrer altså den længstlevendes retsstilling med 125.000 kr., når ægtefællen er medejer.

Hvis dødsboet er solvent, er det uden betydning om den afdøde ægtefælle ejede ejendommen alene, eller om ægtefællerne ejer halvdelen hver.

Det, der afgør om ejendommen uden videre kan overtages af ægtefællen, er, hvor stor en del af boet, der skal udloddes som arv til de øvrige arvinger.

Det, der afgør om ejendommen uden videre kan overtages af ægtefællen, er, hvor stor en del af boet, der skal udloddes som arv til de øvrige arvinger. Da ejendommen tilhører dødsboet, indgår friværdien i opgørelsen af arven til arvingerne. Det kan få den betydning, at der skal udredes et stort kontant beløb til arvingerne, hvilket umuliggør, at den længstlevende ægtefælle kan beholde ejendommen. Hvis ejendommen er behæftet skal kreditor endvidere godkende, at den længstlevende ægtefælle overtager ejendommen.

Længstlevende kan dermed blive tvunget til at sidde i uskiftet bo, hvis ægtefællerne ikke har sikret hinanden ved at oprette testamente.

Som det fremgår, har ejerforholdene vedrørende ejendommen afgørende betydning, hvis den ene ægtefælle har kreditorer. I så fald bør ægtefællerne nøje overveje, hvordan de sikrer sig bedst. Det kan være relevant at overveje en delvis overdragelse af ejendommen til den anden ægtefælle eller særeje.

Ny betænkning om ægtefællers formueordning

Den netop offentliggjorte betænkning om ægtefællernes formueordning, indeholder tanker om en revision af formueordningen mellem ægtefæller, hvor det overvejes at basere formueordningen på en form for særeje på en del af formuen. En eventuel lovændring med delvist særeje vil indebære, at det får helt afgørende betydning, om ægtefællerne ejer ejendommen i sameje.