Slut med aftaler om at medarbejdere skal fratræde stillingen ved det fyldte 70 år

Folketinget har vedtaget at ophæve 70-års-reglen, som har gjort det muligt for virksomheder og medarbejdere at aftale, at medarbejderen skulle fratræde sin stilling, når denne fyldte 70 år. Pr. 1. januar 2016, er en sådan aftale, som udgangspunkt, ikke længere lovlig.

Folketinget har vedtaget at ophæve 70-års-reglen, der har betydet, at virksomheder og medarbejdere har kunnet aftale, at medarbejderen skulle forpligte sig til at fratræde sin stilling, når denne blev 70 år. Dette er fra d. 1. januar 2016 som udgangspunkt ikke lovligt længere at aftale.

Ophævelse af 70-års-reglen og betydning for individuelle aftaler

Med ønsket om at bevare det ”grå guld” på arbejdsmarkedet i længere tid, har folketinget nu vedtaget at ophæve 70-års-reglen. Reglen har betydet, at virksomheder lovligt har kunnet aftale med medarbejdere, at de skulle fratræde sin stilling, når de fyldte 70 år.

Det er virksomheden, der skal give den ansatte meddelelse om, at der skal ændres i ansættelseskontrakten således, at det aftalte vilkår om fratrædelse ved det fyldte 70 år pr. 1. januar 2016 bortfalder.

Ophævelsen af reglen har den betydning, at det med virkning fra d. 1. januar 2016 er ulovligt at indgå aftaler med medarbejdere om, at denne automatisk skal fratræde stillingen, når denne fylder 70 år eller ved en højere alder. Herefter er der ikke nogen øvre grænse for, hvor længe en ansat kan forblive i virksomheden.

Afskediges en medarbejder af virksomheden efter lovens ikrafttrædelse med henvisning til den nu ugyldige bestemmelse, vil dette være ulovlig forskelsbehandling, der medfører at medarbejderen har ret til en godtgørelse fra virksomheden.

Betydning for gældende kollektive overenskomster

Lovændringen ændrer ikke på gyldigheden af gældende bestemmelser i kollektive overenskomster om pligtmæssig fratrædelsesalder på 70 år eller derover. Disse ansættelsesaftaler er således fortsat gyldige såfremt de kollektive overenskomster er indgået mellem d. 1. januar 2008 og d. 1. januar 2016.

Aldersgrænserne er imidlertid alene gyldige indtil det tidspunkt, hvor overenskomsten kan opsiges til ophør, hvilket er en modsætning til det, der som nævnt oven for er gældende for individuelle ansættelseskontrakter.

Ændringer i ansættelsesaftaler

For de medarbejdere, der har en ansættelseskontrakt, hvori der står, at de skal fratræde deres stilling, når de fylder 70 år, skal, hvor dette ikke er lovligt, have ændret i deres ansættelsesaftale.

Det er virksomheden, der skal give den ansatte meddelelse om, at der skal ændres i ansættelseskontrakten således, at det aftalte vilkår om fratrædelse ved det fyldte 70 år pr. 1. januar 2016 bortfalder.

Der skal enten udarbejdes en ny ansættelseskontrakt eller et tillæg til ansættelseskontrakten med ændringen for at sikre, at ansættelseskontrakten ikke er i strid med ansættelsesbevisloven.

Har du spørgsmål til  denne artikel eller juridiske spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte advokatfuldmægtig Niels Bjerre på tlf. 97 95 18 33 eller email: nib@ret-raad.dk