Pas på med ”Tillykke Danmark" – Kampagner

Danmark har vundet guld i OL! Mange sportsinteresserede markedsføringschefer overvejer lige nu at lave ”Tillykke Danmark”, eller ”Tillykke Blume”-kampagner. Men det bliver dyrt, når man ikke har spurgt om lov.

Mikkel Hansen, Pernille Blume og Viktor Axelsen ejer rettighederne til deres navn og billede. Den danske olympiske komité og håndboldforbundet ejer rettigheder til logoer fx Rio 2016 og spillertøj. Morten Rodtwidtt fortalte mig før OL, at han vil håndhæve rettighederne. Efter at have arbejdet i en årrække som advokat for sportsforbund og atleter, kan jeg bekræfte, at det er simpelt at vinde sagerne over de virksomheder der laver tillykke-kampagner. Det gælder kampagner på alle platforme. 

Så mit råd er; spørg sportsstjernerne om de vil medvirke i dine reklamer, før du ønsker tillykke. 

Tillykke Danmark!