Emner:
varmærkeret

Går Adidas i små sko?

Adidas har sagsøgt danske ECCO sko i USA for at krænke Adidas varemærke - de tre striber. Hvad mener du? Bruger ECCO de tre striber? Tror man, at ECCO-skoen er en Adidas sko?

Lidt om varemærkereglerne i Danmark

Adidas' tre striber, er et varemærke i Danmark og er dermed beskyttet mod andre firmaers benyttelse af kendetegn, der får forbrugeren til at tro, at varen kommer fra Adidas (forveksles), se varemærkelovens § 4, stk. 1. Jo mere velkendt et mærke er, des sværere er det for konkurrenter at lave design, der minder om mærket.

I Danmark er det underordnet om Adidas har registreret sit varemærke hos varemærkestyrelsen.

Lav design der ikke kan forveksles med andres varemærker

Der gælder de samme regler for EU-varemærker. Blot med den forskel, at det varemærke der føler sig krænket, skal være registreret.

Mit råd er derfor i sådanne sager, at de erhvervsdrivende skal lave egne design, der ikke minder om de store firmaers varemærker.

Det er også en god ide at registrere sit varemærke i Danmark eller i EU. Hvis man registrerer sit mærke, får man en langt bedre beskyttelse. 

Registrering i Danmark koster 2.500 kr. og i EU koster det 850 Euro.

Var denne sag ført i Danmark, ville konklusion nok blive, at ECCO ikke gør noget ulovligt over for Adidas. Adidas går i for små sko.