pas på med selv at overdrage din virksomhed

Ny lov: Driver du webshop, skal du lægge dette link på din side - ellers risikerer du bøde

Det kommer som en overraskelse for mange erhvervsdrivende, at de bryder loven, hvis de ikke linker fra egen hjemmeside til Online Dispute Resolutions hjemmeside.

Det kommer som en overraskelse for mange erhvervsdrivende, at de bryder loven, hvis de ikke linker fra egen hjemmeside til denne hjemmeside; Online Dispute Resolution

Det hele handler om en lov, der trådte i kraft 9. januar 2016. 

Forbrugerklageloven bestemmer, at du skal linke til hjemmesiden og hvis du ikke gør det, risikerer du en bøde. Læs loven her; https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=169709

Vigtigst

  • Du skal linke fra webshoppen til ODR. 

  • Hvis du tilbyder varer via direct mail til dine kunder, skal e-mailen indeholde ovennævnte link og en forklaring på, hvordan forbrugeren kan klage. 

  • Du skal på din hjemmeside henvise til din egen e-mail – adresse, og du skal skrive at ODR kan benyttes, hvis din kunde vil klage. 

  • Alvorlige overtrædelser af loven kan medføre bøde. 

Forklaring 

Tanken bag loven er, at det skal være lettere og billigere for køber og sælger i webshops at blive enige, hvis der opstår skænderier, om sælger har leveret varen. Før loven skulle man diskutere sådan nogle sager ved domstolene, men efter loven er trådt i kraft, kan man med nogle få klik på skærmen, få et EU-online forum (ODR), til at afgøre sagen.

Fordelene er mange og ODR starter for alvor fra 15. februar 2016. 

Ulempen er, at man ikke er sikker på hvordan ODR kommer til at dømme i sagerne, så man ved ikke om man har en god sag. 

Hvis du driver en webshop og er i tvivl om hvad du skal gøre for ikke at bryde loven, er du velkommen til at kontakte Advokat Martin Binzer Lind.