Lovlig tilbageholdelse eller ulovlig selvtægt

I en tid, hvor økonomien mange steder er stram, er det ekstra vigtigt, at du som erhvervsdrivende er opmærksom på, hvilke muligheder du har for at sikre, at du får betaling for dine ydelser.

En af mulighederne for sikkerhed for betaling er tilbageholdelse.

Begrebet ”tilbageholdsret” dækker over eksempelvis mekanikerens ret til at nægte udlevering af den bil, han netop har repareret, inden bilejeren har betalt reparationsregningen.

Det ligger således fast, at mekanikeren har ret til at meddele bilejeren, at han først kan få sin bil udleveret fra værkstedet, når han har betalt for den reparation, som mekanikeren netop har udført.

I praksis er der dog mange grænsetilfælde, hvor man kan være i tvivl om, hvorvidt man som erhvervsdrivende har ret til at udøve sådan en form for sikkerhedsstillelse.

I et par nyere afgørelser fra efteråret 2009 har Vestre Landsret endnu engang haft lejlighed til at tage stilling til, hvor grænsen for lovlig tilbageholdsret går.

Mekanikeren, der forpassede muligheden for tilbageholdelse.

I den første sag havde en kunde (A) fået foretaget en række reparationer på sin bil og mødte den 6. juni 2009 op for at afhente bilen på værkstedet. Ifølge fakturaen skulle betaling ske netto kontant. A betalte ikke ved afhentningen, men lovede ejeren af værkstedet, at hun ville køre i byen og hente penge og straks komme tilbage og betale. Det skete ikke. Ca. 10 dage senere afhentede mekanikeren bilen, som han herefter tilbageholdt.

A, som fortsat ikke havde betalt regningen, indleverede begæring til fogedretten, idet hun ønskede fogedens bistand til at få bilen udleveret fra mekanikeren.

Fogedretten og senere landsretten statuerende, at mekanikeren skulle udlevere bilen til A, idet retten begrunde sin afgørelse med, at mekanikeren ved frivilligt at udlevere bilen til A uden samtidig at sikre sig betaling, havde mistet adgangen til at udøve tilbageholdsret.

Adgangen til at udøve tilbageholdsret skal således være en prompte reaktion. Når først kunden har forladt forretningen/værkstedet, er chancen forpasset!

Udlejere kan ikke udøve tilbageholdsret i lejers effekter til sikkerhed for lejerestance.

I den anden sag havde en lejers konkursbo fremsat krav om udlevering af en række effekter tilhørende den nu konkursramte lejer. Effekterne befandt sig i det erhvervslejemål, som den konkursramte lejer tidligere havde lejet.

Udlejeren afviste at udlevere effekterne til konkursboet, idet udlejer gjorde gældende at have et krav mod lejeren på forfalden husleje, som langt oversteg effekternes værdi.

Udlejeren gjorde således gældende at have tilbageholdsret i lejers effekter i lejemålet for sit huslejetilgodehavende.

Konkursboet bad fogedretten om bistand til at få effekterne udleveret fra udlejers besiddelse.

Fogedretten og senere landsretten statuerede, at udlejeren skulle udlevere effekterne fra lejemålet. Landsretten begrundede afgørelsen med, at der ikke bestod en så tæt forbindelse mellem lejekravet og udlejerens besiddelse af effekterne, at udlejeren kunne udøve tilbageholdsret.

Der skal således være nøje sammenhæng mellem dét krav, som man ønsker at udøve tilbageholdsret for, og årsagen til, at man har genstanden/effekterne i sin besiddelse.

Dette betyder eksempelvis, at mekanikeren ikke har ret til at udøve tilbageholdelse i kundens bil for et krav på betaling fra en tidligere ikke-betalt reparation, når kunden på ny afleverer bilen til reparation, som kunden ved afhentningen straks betaler for.

Lovlig tilbageholdelse eller ulovlig selvtægt

Disse to nye afgørelser – og en række tidligere afgørelser om tilbageholdsret – viser, er der er særlige betingelser, der skal være til stede, førend man som erhvervsdrivende lovligt kan etablere sikkerhed for betaling i form af tilbageholdelse i kundens ejendele.

Hvis tilbageholdelsen ikke kendes lovlig, kan man risikere at blive straffet for ulovlig selvtægt!

Kontakt din Ret&Råd advokat for nærmere rådgivning om dine muligheder for at etablere sikkerhed for betaling af dine ydelser.

Skrevet den 14. februar 2010 af advokat Dorthe Østerby