Lægeattesten er afløst af mulighedserklæring

Lægeattesten er afløst af en mulighedserklæring

Den tidligere velkendte lægeerklæring er ved lov blevet afløst af den såkaldte mulighedserklæring, der skal nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked og bringe sygemeldte medarbejdere hurtigere tilbage på arbejdspladsen. Lovændringen bygger på ny viden der viser, at aktivitet uden sygdom ofte forkorter sygdomsperioden. I denne artikel gennemgås en række af de aspekter, man som arbejdsgiver skal være opmærksom på i forbindelse med den nye mulighedserklæring.

Mulighedserklæring

Mulighedserklæringen består – i modsætning til lægeerklæringen - af to dele. Den første del af erklæringen skal udfærdiges af arbejdsgiver og lønmodtager i fællesskab. Denne del skal indeholde en beskrivelse af sygdommens betydning for arbejdet og evt. forslag til løsninger. 

Eksempler på løsningsforsalg kunne være arbejde på nedsat tid, ændring af arbejdsfunktionerne eller tildeling af særlige hjælpemidler. Herefter skal medarbejderen medbringe attesten til sin læge, som udfylder anden del. Efter samtale med den sygemeldte, skal lægen angive en konkret lægefaglig vurdering af lønmodtagerens sygdomsforhold. 

Lægefaglig vurdering

Fordelen ved mulighedserklæringen er, at arbejdsgiver og lønmodtager i fællesskab kan blive enige om ændrede eller mindre arbejdsopgaver som den sygemeldte kan udføre. For at beskytte medarbejderen skal lægen dog efterfølgende godkende, forsvarligheden heraf.

Herunder skal der gives en lægefaglig vurdering af, hvorvidt der er mulighed for at udføre arbejdsopgaverne på trods af den pågældende sygdom – evt. ved anvendelse af hjælpemidler eller andre skånealternativer. Er fravær fra arbejdet påkrævet, skal der angives en tidsramme for den forventede varighed heraf. Lægen kræver herfor et honorar, som skal betales af arbejdsgiveren. 

Fordelen ved mulighedserklæringen er, at arbejdsgiver og lønmodtager i fællesskab kan blive enige om ændrede eller mindre arbejdsopgaver som den sygemeldte kan udføre. For at beskytte medarbejderen skal lægen dog efterfølgende godkende, forsvarligheden heraf. For arbejdsgiveren er der også den fordel, at han kan trække på kompetencer hos medarbejderen, som ikke er påvirket af sygdommen.

Møde med den sygemeldte

Som arbejdsgiver kan man på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet indkalde den sygemeldte til et møde, med henblik på udarbejdelse af en mulighedserklæring. Erklæringen kan endog udfærdiges, selvom det ikke er i forbindelse med en aktuel fraværs periode, men hvor der fx foreligger hyppigt kortvarig fravær. 

Som arbejdsgiver kan man på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet indkalde den sygemeldte til et møde, med henblik på udarbejdelse af en mulighedserklæring. Erklæringen kan endog udfærdiges, selvom det ikke er i forbindelse med en aktuel fraværs periode, men hvor der fx foreligger hyppigt kortvarig fravær.

På trods af, at mulighedserklæringen kan forlanges både ved kortvarig, langvarig og gentaget sygefravær, egner den sig i praksis bedst til komplicerede langvarige sygdomsforløb, hvor der et aktuelt behov for at fastholde medarbejderen i arbejde under evt. ændrede arbejdsopgaver. Men i princippet kan mulighedserklæringen kræves på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet, hvorimod den tidligere lægeerklæring som udgangspunkt først kunne kræves på 4. fraværsdag.

Pligt til fremmøde

Den sygemeldte medarbejder har som udgangspunkt pligt til at møde op til dette møde. Hvis sygdommen forhindrer fremmøde, kan samtalen evt. foretages via telefon. Arbejdsgiveren skal indkalde til samtalen med et passende varsel, dette kan efter omstændighederne være blot 1 dag. 

Hvis den sygemeldte af en eller anden årsag (evt. psykisk) ikke ser sig i stand til at medvirke ved en sygesamtale eller mener at en sådan samtale vil forværre sygdommen, er der dog ikke en pligt hertil. I sådanne situationer kan arbejdsgiveren skriftligt anmode medarbejderen om en friattest, der minder meget om den velkendte lægeerklæring. Friattesten udfærdiges af lægen alene og kan kun udarbejdes i forbindelse med et aktuelt og konkret sygdomsforløb.

Som arbejdsgiver skal man altså være opmærksom på, at man ikke længere kan kræve den velkendte lægeerklæring af sine sygemeldte medarbejdere. 

Er du i tvivl om de nye regler, så kontakt din lokale Ret&Råd advokat eller læs mere om ansættelsesret her.