Krig på internettet og i cyberspace - hvordan er retssikkerheden?

Politiken bringer 3/1/15 en interessant artikel om de - juridiske og politiske - vanskeligheder, som den digitale verdensorden skaber for de fysiske stater, som evt. udsættes for elektroniske angreb fra andre stater med det formål at påvirke de angrebne staters politik.

Hvornår vil fx et cyberangreb på dankortet være et angreb på DK og dermed give DK ret til et cyberangreb.Og hvem har den endelige beslutning i DK om at iværksætte et cybermodangreb mod den stat/ de stater, der formodes at stå bag et angreb på DK' infrastruktur?

Hvem skal bestemme cyber- og kinetiske angrebs præcise adressat, indhold og omfang?
Hvorledes sikres en parlamentarisk kontrol med, at det ikke løbet løbsk?

Krige har udspillet og udspiller sig dagligt til lands, til vands og i luftrummet. Rummet anerkendes i dag som mulig krigsskueplads. Cyberspace er sidste skud på stammen. Reguleringer af dette nye område er meget diffust og genstand for mange fortolkningsmuligheder.

Hvornår er beviserne så håndfaste for et cyberangreb på X land, at X land med sikkerhed kan afgøre, om X land skal angribe proportionalt Y og/eller Z land ?
Må X land følge op med kinetisk svar - klassisk våbenangreb - på et ikke ubetydeligt cyberangreb fra Y land?
Hvem skal bestemme cyber- og kinetiske angrebs præcise adressat, indhold og omfang?
Hvorledes sikres en parlamentarisk kontrol med, at det ikke løbet løbsk?

Forsvarsforliget indebærer frem til 2017 investeringer på 485.000.000 kr. i et dansk cybervåben, Computers Network Operations(CNO), der skal indeholde cyberforsvar, cyberangreb, cyberspionage, og som skal fungere både på internettet og i lukkede kredsløb.

Forliget får bred opbakning fra Folketinget

Bortset fra Enhedslisten bakker alle partier i Folketinget op om forliget.

Kun fremtiden vil vise, om vi ender i en ny Dr. Strangelove - Stanley Kubricks tankevækkende film om A bomben.

P.t. findes der af gode grunde ingen domstolsafgørelser fra internationale organer, der kan guide en stat, der vil gå i krig i cyberspace.

Og hvorledes vil det påvirke eksisterende demokratiske regler og retsikkerhedsprincipper?

Hvorledes sikres effektiv retsforfølgning mod de reelt ansvarlige?

Skal der oprettes krigsforbryderdomstole for krigsforbrydelser i cyberspace?

Konklusionerne efter 11/9/2001 og "the war om terror" og ledende domme fra USA's Højesteret, der ofte underkendte regeringens tiltag, taler i dag deres tydelige sprog.

I skrivende stund (3/1/15) findes der ingen retningslinier for, hvad staterne kan gøre mod hinanden på internettet eller generelt i cyberspace.

Kontakt advokat Steen Petersen på stp@ret-raad.dk