De seneste afgørelser:
Siden reglerne om konkurskarantæne blev indført i 2014 har skifteretterne afsagt et utal af kendelser hvor den tidligere ledelse i kapitalselskaber er blevet idømt forbud mod at deltage i ledelse af kapitalselskaber i op til 3 år.
I de forløbne år har højesteret og landsretterne fået lejlighed til at afprøve flere af skifterettens afgørelser, hvor vi på den baggrund kan konkludere, at det ikke er lige så nemt som tidligere at pålægge den tidligere ledelse konkurskarantæne.
Lad os se på 4 af de seneste afgørelser:
I sagen U.2018.3543.H var der ikke var tilstrækkelig grundlag for at pålægge konkurskarantæne.
Ved vurderingen lagde Højesteret navnlig vægt på, at opbygningen af gæld til det konkursramte selskab under de konkrete omstændigheder ikke i sig selv kunne karakteriseres som groft uforsvarlig, og at der efter en samlet vurdering ikke var grundlag for at betegne den manglende afregning af moms og A-skat som misbrug af reglerne. Optagelsen af ledelseslån var under de givne omstændigheder hverken i sig selv eller i kombination med kreditorernes tab tilstrækkeligt til at medføre konkurskarantæne, og Højesteret fandt, at driften af det konkursramte selskab ikke var fortsat længere end forsvarligt, om end kreditorernes tab på ca. 6,4 mio. kr. skulle indgå i den samlede vurdering
Optagelsen af ledelseslån var under de givne omstændigheder hverken i sig selv eller i kombination med kreditorernes tab tilstrækkeligt til at medføre konkurskarantæne
Det samme gjorde sig gældende i U.2018.2140.
I denne højesteretsafgørelse blev virksomheden drevet videre i en periode hvor det var åbenbart at der ikke var midler til at afregne A-skat og moms for et større beløb. Der var løbende bogført og indberettet korrekt moms til myndighederne og på trods af kurators indstilling om konkurskarantæne blev dette nægtet.
Modsat i U.2019.230.V – I denne afgørelse fra Vestre Landsret blev selskabets direktør, der er efter landsrettens vurdering var indsat som en såkaldt ”stråmandsdirektør” idømt konkurskarantæne, idet det var helt åbenbart at direktøren ikke havde taget del i den daglige drift.
Ligeledes blev der i en ny afgørelse truffet afgørelse om at pålægge konkurskarantæne nemlig U.2021.2849 hvor en direktør havde overført DKK 25.000 til et selskab i udlandet der tilbyder at overtage nødlidende selskaber på vej mod konkurs.
Kan man pålægges konkurskarantæne i mere end 3 år?
I en afgørelse fra Højesteret (sag 88/2018) afsagt onsdag d. 24 april 2019 var højesteret enig med landsretten i, at en person der havde haft virke som direktør i 5 forskellige selskaber kunne pålægges konkurskarantæne i 3 år for hvert enkelt selskab, hvilket betød at den tidligere direktør blev idømt samlet set 15 års konkurskarantæne.
Sagen angik for landsretten og højesteret, om betingelserne i konkursloven for at pålægge en tidligere direktør i en række selskaber konkurskarantæne var opfyldt og i hvor lang tid, der i så fald skulle pålægges konkurskarantæne.
Højesteret var enig med kurator i, at den tidligere direktør havde udøvet den reelle ledelse af otte selskaber, og at hans forretningsførelse i den forbindelse havde været groft uforsvarlig, hvilket gjorde ham uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
Sagen omhandlede herefter om selskaberne var koncernforbundne og om at direktøren kunne pålægges konkurskarantæne for hvert selskab.
Højesteret var af den opfattelse at der kunne pålægges direktøren konkurskarantæne for hvert enkelt af 5 selskaber idet der ikke var tale om ”en koncernforbundet virksomhed”.
Højesteret udtalte, at udtrykket ”en koncernforbundet virksomhed” i mangel af holdepunkter for andet –må forstås i overensstemmelse med det selskabsretlige koncernbegreb, hvorefter en koncern består af et moderselskab og dets datterselskaber.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder navnlig karakteren af forholdene, fandt Højesteret, at der altså ikke var grundlag for at fravige udgangspunkt i konkursloven om, at hver konkurskarantæne skulle fastsættes til 3 år. Direktøren blev derfor pålagt fem konkurskarantæner på hver 3 år, i alt 15 år, der løber i forlængelse af hinanden.
Højesteret var af den opfattelse at der kunne pålægges direktøren konkurskarantæne for hvert enkelt af 5 selskaber idet der ikke var tale om ”en koncernforbundet virksomhed”.
Den samlede konkurskarantæne udløber dog i medfør af konkursloven senest 10 år fra Højesterets kendelse.