Tinglyste tilskudsdeklarationer fra 1923 giver problemer for Andelsboligforeninger i København og Omegn

Deklarationen var lyst på andelsforeningens ejendom som betingelse for at modtage kommunalt tilskud til opførelse af boliger til sociale formål.

Ifølge deklarationen skulle overskud ved salg af andele derfor gå til boligsociale formål.

Der var desuden tilvejebragt regler om frikøb for servituttens byrdefulde vilkår.

Frikøbsmuligheden var ikke udnyttet af A/B på noget tidspunkt.

I ca. 30 år havde den konkrete Andelsboligforening solgt andele uden tilsyneladende at iagttage tilskudsdeklarationen.

Om servitutten var gået i "glemmebogen" eller deklarationen var misforstået hos A/B tillagde Højesteret ingen betydning i dommen.

I 2006 gjorde Kommunen sin ret gældende iht. deklarationen.

Dette rejste nu også spørgsmål om evt. overpris på de solgte andele gennem årene, idet A/B i vedtægterne havde fastsat regler om fastsættelse af andelenes pris, der afveg fra indholdet af den kommunale servitut.

Dette betød tillige, at grundene i A/B' årsregnskaber havde været optaget til højere værdi end den værdi, som fulgte af den kommunale tilskudsdeklaration.

Tilsvarende var grunde og ejendomme belånt mod sikkerhed i denne - urigtige -værdi.

Højesteret fandt efter en grundig gennemgang af baggrunden for og tilskudsdeklarationens formål og fortsatte eksistens, at Andelsboligforeningen måtte tåle, at den gamle servitut fortsat var gældende i 2014.

Kommunen havde ikke fortabt sine rettigheder på grund af manglende håndhævelse.

Deklarationen kunne heller ikke tilsidesættes efter aftalelovens p. 36 eller ud fra lighedsgrundsætningen.

Dommen betyder i yderste konsekvens, at godtroende sælgere og købere kan have købt til overpriser, ligesom Andelsboligforeningens ledelse, vurderingsudvalg, revisor, administratorer og A/B' skiftende advokater og andre rådgivere kan ifalde ansvar og blive erstatningspligtige over for sælgere og købere m.fl.

De kommunale deklarationer er i 2014 oplyst at være gældende i flere andelsboligforeninger, beliggende i Københavns Kommune, fx Kongedybet, Polensgade, Grøndalsvænge, Højdevangen m.fl.

Højesteretsdom tager ikke stilling til, hvorledes situationen ville have været, såfremt andelsboligforeningerne havde frikøbt grundene for tilskudsdeklarationen og fået aflyst alle kommunale deklarationen er endegyldigt.

Et frikøb for fx hjemfaldspligt indebærer normalt, at andelsgrunde fritages for fremtidige kommunale servitutter om forbud mod avance, og andelshavere derfor med føje kan få ubegrænset del i grundenes værdistigning.

Det sidste ord er derfor næppe sagt i lignende sager, hvor frikøb er sket, og alle er gået ud fra, at kommunale servitutter og deklarationer er aflyst en gang for alle.

Se dommen her: Afgørelse 

Skrevet af den erfarne og slagkraftige procesadvokat (H) Steen Petersen, der er medlem af Højesteretsskranken og har ført og fører flere principielle sager for alle retsinstanser.

Se Steens profil HER og læs hans artikler HER.