Klage og anke

Klage og Anke

Der findes en række forskellige instanser både inden for og uden for retssystemet, hvor man kan klage, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet. Er man blevet uretfærdigt behandlet i selve retssystemet, kan man ofte også klage over det

Er du utilfreds med en dom i en sag, du er part i, kan du anke den - det vil sige bede en højere retsinstans tage stilling til, om den trufne afgørelse er rigtig.

Sager, der drejer sig om værdier til under 10.000 kroner kan du ikke anke uden særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Hvis en af parterne i en byretssag er utilfreds med en dom, kan den ankes til landsretten. Sø- og handelsretssager og landsretssager kan ankes til Højesteret. Som regel skal du anke inden 4 uger, efter dommen er afsagt, men i ægteskabs- og forældremyndighedssager samt ved anke til Højesteret er ankefristen 4 uger.

Sager, der drejer sig om værdier til under 10.000 kroner kan du ikke anke uden særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Du skal ansøge inden 4 uger efter, at dommen er afsagt.

Når en sag har været i by- og landsret, kan du kun indbringe den for Højesteret, hvis du får en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Du skal ansøge inden 4 uger efter, at dommen er afsagt. Det er meget sjældent ,at der gives 3. instans bevilling.

Eksekutionsfrist

Du skal være opmærksom på, at der i dommen også fastsættes en betalingsfrist. Advokater kalder det eksekutionsfristen, og den er normalt 14 dage. Hvis du anker inden eksekutionsfristen udløber, kan den afsagte dom ikke bruges til noget, før ankesagen er slut, men anker du efter denne frist, kan dommen anvendes, uanset anken kræves opfyldt.

Hvis du for eksempel er dømt til at betale 50.000 kroner, og du er utilfreds og anker afgørelsen, men først efter eksekutionsfristens udløb, kan den anden part forlange, at du betaler, selvom sagen er anket.

I dommen får den part, der har tabt sagen en frist til at betale. Hvis sagen ikke ankes, eller ikke kan ankes mere, kan dommen sendes i fogedretten, hvis den tabende part ikke betaler til tiden.

Vær opmærksom på, at ankefristerne er endelige. Anker du for sent, bliver sagen afvist, og så er der ikke mere at gøre.

Klagenævn

Et klagenævn er en instans, hvor en branche har påtaget sig at behandle brancherelevante klager.

Et klagenævn er en instans, hvor en branche har påtaget sig at behandle brancherelevante klager. Det er tænkt som en let og hurtig proces, hvor advokatbistand ofte kan undværes. Alligevel ser vi, at advokater ofte er nødvendige også til disse sager, som desværre ofte varer lige så lang tid som en retssag, uden at sikkerheden i afgørelsen er så god som ved en egentlig retssag.

Men du bør altid overveje, om din sag kan klares ved et klage- eller ankenævn.

Der findes mere end 150 klage- og ankenævn. Du kan finde mange af dem her eller på her.

EU-domstolen

Du kan ikke anke en dansk retskendelse til EU-domstolen

Du kan ikke anke en dansk retskendelse til EU-domstolen.

Virksomheder og borgere har kun mulighed for i begrænset omfang at få en sag behandlet direkte ved EU Domstolen. Men mener du, at en dansk myndighed eller virksomhed handler i strid med en EU-regel, kan du bringe sagen for en dansk domstol, og den danske domstol kan så bede EU-Domstolen om at tage sagen op.

Danske domstole kan nemlig forelægge spørgsmål for EU-domstolen, hvis de er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig i en sag for at holde sig inden for rammerne af den fælles ret.

Selvom det er den danske domstol, der forelægger, har sagens parter også mulighed for at deltage i proceduren for EU-domstolen. EU-domstolen præciserer fællesskabsrettens indhold, og den danske domstol skal anvende EU-domstolens fortolkning af bestemmelserne uden at ændre eller forvanske den.

Menneskerettighedsdomstolen

Menneskerettighedsdomstolen dømmer på baggrund af menneskerettighedskonventionen, der er en vigtig del af dansk ret siden 1992. Du skal vide, at du får størst gavn af menneskerettighederne ved at påberåbe dig dem så tidligt i et forløb som muligt. Du kan først gå til domstolen i Strasbourg, når sagen er fuldstændig færdigbehandlet i Danmark. Resultatet vil du få på et meget sent tidspunkt, og ofte vil en afgørelse, selvom du får medhold, "kun" have moralsk støtteværdi.

Enkeltpersoner, eller grupper af personer, eller ikke-statslige organisationer kan klage til Domstolen. Klageren skal bevise eller sandsynliggøre, at vedkommende personligt er offer for en krænkelse af en eller flere af de rettigheder eller friheder, der står i konventionen eller protokollerne.

Menneskerettighedsdomstolen er ikke en 3. eller 4. instans, der kan ændre resultatet af en endelig dansk dom.

For at du kan klage, skal nogle særlige betingelser være opfyldt.

  1. For det første skal sagen være behandlet færdig af alle de danske klage- og ankemyndigheder, der kan tage stilling til sagen. Årsagen til det krav er, at staten skal have chance for selv at råde bod på eventuelle overtrædelser af menneskerettighederne, inden Domstolen behandler klagen.
  2. For det andet gælder der en frist på 6 måneder, efter sagen er behandlet færdig af de danske myndigheder. Fristen begynder tidligst at løbe fra det tidspunkt, hvor du fik viden om afgørelsen. Menneskerettighedsdomstolens seneste praksis tyder på, at klageren skal have haft adgang til afgørelsens fulde ordlyd, inden fristen begynder at løbe.
  3. For det tredje afviser Domstolen klager, der er åbenbart grundløse. En klage er åbenbart grundløs, hvis der ikke er oplysninger i klagen, som tyder på, at konventionen er blevet overtrådt.

Du kan læse mere om menneskerettighedsdomstolen her. Du kan også drøfte spørgsmålet om menneskerettighedernes betydning for din sag med din Ret&Råd-advokat.