Emner:

Kendte forurettede personer uden adgang til beskikkelse af bistandsadvokat i Se & Hør-sagen.

Procesbevillingsnævnet har imidlertid den 24/9/16 givet tilladelse til, at Højesteret får det sidste ord, efter at byret og Landsret har nægtet de forurettede kendte at få beskikket en bistandsadvokat.

Spørgsmålet er, om "særlige grunde" i Retsplejelovens bestemmelse i 741 a, stk. 4 også omfatter de kendte personer, hvis kreditkortoplysninger uberettiget var videregivet fra Nets og havde dannet grundlag for landsdækkende "gossip"- artikler om de kendte personers privatliv.

Artiklerne havde ingen samfundsmæssig betydning, kun sladder og øget oplag.

Afvejningen mellem "gossip"- mediers ytringsfrihed og beskyttelsen af privatlivet(EMRK artikel 8 og 10) er antagelig ikke til fordel for disse medier, modsat medier, der omtaler emner af samfundsvigtige forhold.

Selv offentlige personer har krav på beskyttelse af privatlivets fred

En statsminister og politikere forventes fx at have en bred ryg og må ofte tåle mere kritik og offentliggørelse end menigmand.

Men det konkrete medie må ikke benytte sig af ulovlige og strafbare metoder til at producere artikler, hvis eksistens ellers ikke var mulig, hvis loven skulle overholdes strikte.

Målet helliger ikke altid midlet.

En bistandsadvokat bistår normalt de forurettede/krænkede personer med at opgøre erstatningskrav i straffesager.

Det kan være både torterstatning for svie og smerte, frustration og stress, samt erstatning for økonomiske tab og andre relevante tabsposter.

Uanset kendte personer i nutidens digitale tidsalder må være forberedt på mediernes interesse og omtale af dem, skal de ikke tolerere eller acceptere, at deres interne og fortrolige kreditkortoplysninger løbende, men skjult overvåges, og lækkes som grundlag for landsdækkende sladderhistorier i Se & Hør og dermed også på internettet til en vid og ubestemt kreds.

"Hackgate" i 2011 om Rupert Murdochs hedengangne "News of the World" tjener som skrækeksempler.

Selv offentlige personer har krav på beskyttelse af privatlivets fred, se fx Strasbourg Domstolens dom i Hannover-sagen 1 (2004) og 2 (2012) sagen om prinsessen af Monacos ret til eget billede og privatliv.

Hendes privatliv blev krænket og var beskyttet EMRK's artikel 8

Og se fx Juristen 2015.8 ff. med omtale af  disse 2 domme og af danske domme HER

Skrevet af bistands - og forsvarsadvokat(H) Steen Petersen, hvis profil kan ses HER og hans artikler HER

Kontakt ham på 21721782 og stp@ret-raad.dk