Emner:

Sameje – når to eller flere ejer et aktiv sammen

Hvis to eller flere personer ejer et aktiv sammen, taler man juridisk set om ”et sameje”. Det er for så vidt uden betydning, hvilken relation ejerne har til hinanden - om de er ægtefæller, samlevende, søskende, børn/forældre, kollegaer, venner eller fremmede – det er stadig et sameje. I praksis etableres samejer i alle disse kategorier, men det mest udbredte er utvivlsomt ægtefællers sameje om familiens bolig. Samejer etableres i det hele taget typisk om fast ejendom og virksomhed, men kan også være om en bil, båd eller andre forbrugsgoder.
Samejer etableres normalt som led i en frivillig beslutning om at købe et aktiv med henblik på at benytte det eller få en fortjeneste ud af det, men samejer kan også opstå mere ufrivilligt – f.eks. ved arv. De i praksis forekommende eksempler på det sidste er, at arvingerne i et dødsbo ikke kan sælge boets faste ejendom og derfor bliver nødt til at få denne arveudlagt. Eller det kan være arvingerne eller næste generation skal overtage forældrenes sommerhus.

Hvis et sameje drejer sig om en virksomhed eller et aktiv, som man forventer at have et afkast eller en fortjeneste af, vil der typisk være nogen skattemæssige overvejelser. Derimod er det for samejer om parcelhuse, sommerhuse, biler og lign. typisk ejernes eget brug, der er den centrale motivation for købet. Karakteristisk er også, at et senere salg ofte vil være skattefrit.

Vilkår for sameje

Derfor er det meget vigtigt, at de involverede grundigt gennemdrøfter vilkårene for samejet, inden købet gennemføres. Vilkårene drejer sig i første omgang naturligt om, hvordan man sikrer eller håndterer en eventuel forskel i, hvad hver samejer betaler kontant – altså den ikke-lånefinansierede del. Der skal også træffes aftale om, hvordan de løbende udgifter til samejet/huset skal betales, og herunder hvordan der skal træffes bestemmelse om fremtidig vedligeholdelse eller andre investeringer. Retten til at benytte huset/bilen for den enkelte samejer og måske dennes familie/venner skal også gennemdrøftes, og det skal overvejes, om der skal gælde særlige forhold for forbrugsafhængige udgifter og aflevering.

Endelig er det helt centralt at drøfte, hvad skal der ske med samejet, hvis en af de involverede ønsker at sælge sin part, eller vedkommende bliver separeret, skilt eller afgår ved døden.

Når man har drøftet disse spørgsmål og er nået til enighed om dem, er det jo mindst lige så vigtigt at sikre sig det relevante bevis for, hvad der er aftalt. Det vil man normalt gøre i en skriftlig og underskrevet aftale/kontrakt herom – en såkaldt samejekontrakt.

Få vejledning til udarbejdelse af samejekontrakten

Advokater er vant til at formulere sådanne kontrakter, og de er i det hele taget vant til præcist at formulere, hvad der er indholdet af en aftale. Det vil også være advokater eller andre jurister, der ved en senere uenighed skal fastlægge aftalens præcise indhold. Derfor er det en fornuftig beslutning at lade advokaten vejlede jer i, hvorledes samejekontrakten skal formuleres. Udgiften for denne opgave vil normalt være meget billigere og mindre belastende end en senere konflikt i byretten eller skifteretten.