Emner:

Retssager og Voldgiftssager

Domstolene har fastslået, at leasingselskaber må tåle en reduktion af deres leasingydelse og i visse tilfælde en tilsidesættelse af leasingaftalen i sin helhed, hvis de ved kontraktindgåelsen burde have haft viden om at der var et betydeligt misforhold i prisen mellem leasingydelsen og den lesaede genstands listepris, tåle at leasingkontrakten er ugyldig, hvis det leasede ikke eksister og tåle en reduktion af leasingydelsen, hvis ikke leasing selskabet kan værdien at tilbagetaget udstyr finansieret med den indgåede leasingkontrakt, at leasingselskabet som den professionelle långiver er den nærmeste til at bære risikoen for at leasingkontrakten affattet af dets samarbejdspartner indeholder urigtige oplysninger og for at samarbejdspartneren ikke har opfyldt sin loyale oplysningspligt ved leasingkontrakters indgåelse.

Ved Østre Landsrets dom af 24. februar 2006 blev et leasingselskab dømt til at betale erstatning til en højskole. Advokat Jens Hessel førte sagen for højskolen.
Leasingselskabet blev dømt til at betale højskolen erstatning for ikke at have givet oplysninger om overførsel af restgæld fra gamle leasingkontrakter ved indgåelsen af nye leasingkontrakter. Selskabet opfyldte ikke sin loyale oplysningspligt.

Leasingselskabets ansvar er strengt. Det har som den professionelle part en handlepligt. Forhandleren har bevisbyrden for, at der er givet forskriftsmæssige oplysninger om godtgørelsen i leasingkontrakten.

Et leasingselskab vil skulle godtgøre leasingtager de indtægter, som leasingselskabet opnår ved at udleje eller sælge leasingtagers gamle maskine, når leasingtager overtager leasingtagers gamle maskine i forbindelse med indgåelse af en ny leasingkontrakt. Undlader leasingselskabet at kompensere leasingtager for indtægterne og oplyser leasingselskabet ikke i den nye leasingkontrakt, at leasingtager ikke bliver kompenseret, er leasingselskabet erstatningsansvarlig overfor leasingtager herfor. Erstatningen opgøres skønsmæssigt.

Leasingselskabets ansvar er strengt. Det har som den professionelle part en handlepligt. Forhandleren har bevisbyrden for, at der er givet forskriftsmæssige oplysninger om godtgørelsen i leasingkontrakten.

Højesteret har ti UfR2007.3061H fastslået, at leasingselskabet som professionel långiver er nærmest til bære risikoen for at leasingkontrakten affattet af leasingselskabets samarbejdspartner indeholder urigtige oplysninger og må bære risikoen for fejl hos sig selv og samarbejdspartneren.

En kopimaskineforhandler har ved indgåelse af leasingkontrakter med en køber pligt til at opgøre parternes mellemværende, hvis den afløser en gammel leasingkontrakt. Medtages der gæld fra tidligere leasingkontrakter i en ny kontrakt påhviler det leasingselskabet og forhandleren at bevise, at køberen ved aftalens indgåelse er klar over, at der er medtaget restgæld fra tidligere kontrakter. Har forhandleren ikke opfyldt denne pligt, er forhandleren og leasingselskabet erstatningsansvarlig overfor leasingtageren. Forhandleren og leasingselskabet har bevisbyrden for at leasingtageren er godskrevet værdien af tilbagetaget udstyr og for opgørelsen af det beløb, der skal godtgøres leasingtageren, jf. Højesterets dom i UfR2012.177H.

Det erstatningsbegrundende tab udgør den akkumulerede friværdi i forhold til den akkumulerede restgæld fra tidligere aftaler. Erstatningen vil skulle reduceres under hensyn til de fordele køberen opnår ved, at erstatningen udbetales før leasingkontrakten er afviklet, at overtage nyere og mere moderne maskiner, at modtage eventuel økonomiske kompensation ved indgåelsen af en ny kontrakt og at der er tvivl om, hvorvidt fremtidige leasingydelser faktisk betales. Erstatningen kan helt eller delvist bortfalde, hvis køberen har udvist egen skyld, jf. UfR2013.2014H.

En kopimaskineforhandler præsenterer sig ofte som leverandør af totalløsninger, hvor han både opstiller kopimaskiner og andre kontormaskiner og samtidig indgår service- og leasingaftaler om maskinerne. Kontrakterne kan være særdeles uigennemskuelige. Forhandlerne og dermed leasingselskaberne kan være erstatningsansvarlige overfor kunderne for en overpris, hvis de har solgt maskinerne til en pris, der væsentligt overstiger markedsprisen og de ikke har oplyst kunderne herom og kunderne på grund af kontrakternes kompleksitet ikke har kunnet gennemskue prissætningen.

Princippet er fastslået af Højesteret i UfR2013.2041.H, hvor Højesteret dømmer leasingselskabet til måtte tåle en halvering af leasingydelsen for forhandlerens fejl. Hvis ikke leasingtageren havde udvist egen skyld, ville aftalen have kunnet være tilsidesat i sin helhed. I sagen havde forhandleren indgået en leasingkontrakt med en periode på 72 måneder, en månedlig leasingydelse på 22.000 kr. og en samlet værdi til 1.584.000 kr. for en farveprinter med en markedsværdi på 7.500 kr. og en listepris på 9.500 kr.

En forhandler kan være erstatningsansvarlig for at aftale betaling for ydelser, som forhandleren klart ved, at kunden ikke har brug for f.eks. betaling for servicering af maskiner på grund af et alt for højt skønnet mindsteforbrug i forhold til kundens aktuelle forbrug.

Samarbejder et finansieringsselskab som professionel långiver med en forhandler om leasingkontrakter og udarbejder forhandleren leasingkontrakterne, er leasingselskabet den nærmeste til at bære risikoen for urigtige oplysninger jfr. UfR2007.3061HD og UfR2013.2041H. I UfR2007.3061HD om vanhjemmel dømte Højesteret et finansieringsselskab til at anerkende at leasingtageren var frigjort for sine forpligtigelser til at betale leasingydelser ligesom erlagte ydelser skulle tilbagebetales. I UfR2013.2041H som er en sag om et væsentligt misforhold i prisen, blev leasingydelsen kun halveret og ikke tilsidesat p.g.a. leasingtagerens egen skyld.

Hvis det leasede ikke eksisterer ved kontraktindgåelsen bortfalder leasingkontrakten jf. Højesterets dom i UfR2014.116H.