Foreninger

Foreninger omfatter forskellige former for sammenslutninger. Her skelner man mellem foreninger med økonomisk formål og ideelle foreninger.

Der findes ikke i dansk lovgivning nogen generel lovgivning om foreninger. En forenings retsforhold reguleres derfor navnlig af vedtægterne og af uskrevne foreningsretlige grundsætninger. Medlemmerne udøver deres indflydelse på generalforsamlingen, som er en forenings øverste organ. En forening er selvejende i den forstand, at en eventuel foreningsformue ikke tilhører medlemmerne.

På grund af foreningers meget forskelligartede natur vil de kunne anvendes til mange formål, som vanskeligt vil kunne gennemføres med almindelige selskabsformer og fonde. 

I Ret&Råd rådgiver vi om Foreninger.

En forening er selvejende i den forstand, at en eventuel foreningsformue ikke tilhører medlemmerne.

Foreningen 

Foreninger er underlagt en række grundlæggende vilkår, som alle foreninger skal forhold sig til.

Der skal f.eks. altid være mindst to medlemmer, der bør være udpeget en repræsentant (formand), foreningen skal have en postadresse. Normalt vil foreningen også have et CVR-nr.

Hertil kommer en række papirer, som ordner foreningens forhold, f.eks. vedtægter, stiftelsesdokument, forretningsordner, etc.

Det formelle grundlag

Den typiske forening har en generalforsamling og en bestyrelse.

Generalforsamlingen bestemmer foreningens formål, vælger bestyrelsen og udstikker retningslinjer for årets aktiviteter. Bestyrelsen leder foreningen mellem generalforsamlinger, og træffer afgørelser inden for foreningens formål og generalforsamlingens retningslinjer.

Foreninger er ikke reguleret i en samlet lov. Rundt om i lovgivningen findes paragraffer, som regulerer foreninger. Paragrafferne udgør sammen med afgørelser, som domstole og offentlige myndigheder gennem tiden har truffet, gældende foreningsret. 

Foreninger kan som følge heraf udformes meget frit under forudsætning af, at dette ikke strider mod principperne, som kan udledes af foreningsretten.

Foreningens identitet

Der er altid risiko for, at en anden forening eller virksomhed begynder at anvende samme navn, forkortelse eller logo. For at undgå forvirring og beskytte kendskabet til foreningen kan det derfor være væsentligt, at sikre retten til disse aktiver.

Denne beskyttelse kan blandt andet opnås via registrering af CVR-nummer, varemærke, designret, domæne. Der er altid risiko for, at en anden forening eller virksomhed begynder at anvende samme navn, forkortelse eller logo. For at undgå forvirring og beskytte kendskabet til foreningen kan det derfor være væsentligt, at sikre retten til disse aktiver.

Medlemmerne 

En forening har altid mindst to medlemmer. Medlemmerne skal som udgangspunkt fremgå af et medlemsregister, og medlemsskaren skal som minimum være entydigt identificerbar.

Foreningsmedlemmer har rettigheder og pligter. Medlemmer inddeles ofte i kategorier som f.eks. ordinære medlemmer, støttemedlemmer, kollektive- og individuelle medlemmer.

Man kan have ret til at blive optaget i en forening - tilsvarende kan man få ophævet sit medlemskab ved eksklusion.

Rettigheder og pligter

Medlemmer har som udgangspunkt ret til at møde op på generalforsamlinger og deltage i afstemninger.

Medlemmer vil almindeligvis have pligt til at betale et kontingent, som typisk fastsættes af generalforsamlingen.

Hvis foreningens økonomi bliver dårlig, vil det i nogle foreninger medføre at medlemmerne har pligt til ekstraordinært at indbetale penge til foreningen. Tilsvarende kan en forenings konkurs betyde, at gælden opkræves hos medlemmerne, hvis ikke vedtægterne er indrettet korrekt.

Eksklusion

Indimellem kan det blive nødvendigt at ekskludere medlemmer. Dansk ret stiller en række krav til eksklusionsprocessen, og det sker løbende at en sådan eksklusion bliver indbragt for domstolen. Betingelsen for gennemførelsen af en gyldig eksklusion har flere fællestræk med de krav der stilles til en offentlig myndighed, når den træffes byrdefulde afgørelser.

Ofte vil dette blandt andet omfatte:

  • Saglig begrundelse 
  • Partshøring 
  • Generalforsamlingshøring 
  • Foreningens eventuelle status som monopol 
  • Væsentligheden af medlemmets misligholdelse 

Der findes ingen lovgivning på området, og der kan ikke opstilles en liste af simple kriterier, som generelt sikrer en lovlig og gyldig eksklusion.

Aktiviteterne 

En forening kører typisk en række forskellige aktiviteter. Disse aktiviteter kan selv inden for den enkelte forening spænde meget vidt.

Kerneaktiviteterne har man typisk fuld kontrol over, de sorterer gerne direkte under bestyrelsen eller en ledende medarbejder. Man er imidlertid ofte bedst tjent med at udskille de enkelte aktiviteter i særskilte projekter, både bogføringsmæssigt og organisatorisk ved udpegning af en ansvarlig.

Aktiviteter af større betydning/omfang bør man overveje, hvordan man udskiller, udover udpegning af ansvarlige og styring af aktivitetens økonomi, kan det f.eks. være relevant at tænke over risikoen for økonomisk tog eller tab af status. Endelig kan en udsondring være med til, at sikre medejerskab for de deltagende medlemmer og/eller eksterne samarbejdsparter.

Samarbejde med eksterne

Samarbejde med andre foreninger eller virksomheder og fonde kan indrettes på mange forskellige måder. Ofte vil man blot have en aftale om at udføre visse ting for hindanden eller et fælles projekt. Men et samarbejde kan hurtigt glide samme, så det bliver uklart hvem der handler.

I Dansk ret opstår der let et interessentskab (I/S), hvis ikke man sørger for at regulere samarbejdet ordentligt. I et I/S hæfter alle interessenterne (deltagerne) for hele økonomien også selv om de er foretaget af den ene interessent uden den andens samtykke.

Det bør derfor altid overvejes, hvordan et samarbejde skal indrettes. Typisk vil nogle af nedennævnte former være oplagte:

  • Et uegentligt fællesskab eller et sameje (beskrives nogle gange, som "joint venture" men "joint venture" kan også betyde andet) 
  • Interessentskab (I/S) 
  • Ideel forening
  • Erhvervsdrivende forening 
  • Anpartsselskab (ApS) 
  • Fond (erhvervsdrivede eller almennyttig) 
  • Aktieselskab (A/S) 
  • Selskab med begrænset ansvar (s.m.b.a) 
  • Andelsselskab/-forening med begrænset ansvar (.m.b.a.) 
  • Kommanditselskab (K/S) 

Hvilken form der egner sig til det konkrete samarbejde afhænger af meget af den planlagte aktivitet, parternes interesser og den involverede risiko.

Beskyttelse mod aktiviteter

Hvis foreningen driver aktiviteter i et datterselskab (a.m.b.a., ApS, A/S, etc.) er foreningen økonomisk adskilt og beskyttet i forhold til aktiviteterne.

Hvis foreningen driver aktiviteter i fælles foreninger med andre foreninger (ideelle, almennyttige eller erhvervsdrivende), kan foreningen tilsvarende være økonomisk adskilt og beskyttet i forhold til aktiviteterne i fællesforeningen.

Beskyttelsen virker kun, hvis adskillelsen er tilstrækkelig klar, der skal rettes et særligt fokus på kommunikationen af ejeren (foreningen) og selskabets selvstændighed.

Økonomi

Foreninger har ligesom private og virksomheder behov for at rejse penge og afholde udgifter. Det er ikke altid, at udgifter og indtægter følges ad.

Offentlig støtte og tilskud

Mange foreninger søger tilskud fra kommunale, statslige og EU-puljer. Tildelingen af midler er afhængig af, at foreningen skriver den rette ansøgning, formulerer et projekt som falder inden for puljens formål, og lever op til de formelle betingelser.

Aftaler & kontrakter 

Selv små foreninger indgår ofte et større antal aftaler og kontrakter. Når man som forening indgår en aftale, har man ikke samme beskyttelse som en privatperson. Foreningen har i langt videre omfang mulighed for at blive bundet af urimelige vilkår. Det bør derfor være fast praksis i foreninger, at alle aftaler og kontrakter gennemlæses og bliver forstået inden de skrives under.

Det urimelige skrevet med småt binder ofte foreninger også i situationer, hvor en privatperson ikke ville blive bundet af at skrive under.

De mange kontrakter

Typiske kontrakter er:

  • Leasing af kopimaskine 
  • Køb af hjemmeside 
  • Lejekontrakt 
  • Ansættelsesaftaler 
  • Forsikringer 
  • Leverandøraftaler 
  • etc. 

Kontrakterne bør gennemgås og hvis det drejer sig om større forpligtelser bør man søge rådgivning eller sikre sig at alle detaljer er forstået.

Ansatte

Ansatte skal behandles korrekt. Der findes i lovgivningen en omfattende regulering af, hvordan ansatte skal behandles. De fleste ansættelsesforhold er derudover omfattet af overenskomster.

Hvis foreningen har ansatte er det vigtigt, at der rettidigt udstedes lovlige ansættelsesbeviser og ansættelseskontrakter. Bl.a. ansættelsesbevisloven bestemmer, de ansatte har krav på udbetaling af faste beløb, hvis ikke der er orden på deres papirer. Hvis foreningen har en ansat ledelse, bør det afklares om den ledende medarbejder er direktør eller almindelig ansat. Hvis lederen har karakter af direktør, skal der udarbejdes en speciel direktørkontrakt. En direktør bør normalt også udstyres med en specificeret fuldmagt, som angiver hvilke dispositioner, der kan foretages uden bestyrelsens medvirken.