Foreninger og Fonde

Fonde og Foreninger

Fonde og foreninger er karakteriseret ved begge at være selvejende for så vidt at ingen ejer formuen.

Fonde

En fond er karakteriseret ved at være selvejende, at have en formue, der er uigenkaldeligt udskilt af stifterens øvrige formue, at have et formål, som fonden skal tilgodese og at den har en bestyrelse, der er selvstændig i forhold til stifteren. Ved fonde skelner man mellem almindelige fonde og erhvervsdrivende fonde, hvor retsforholdene er reguleret i henholdsvis Fondsloven og Erhvervsfondsloven. Der ud over findes der selvejende institutioner, hvis forhold ikke er reguleret i fondslovene.

Foreninger

Der findes ikke i dansk lovgivning nogen generel lovgivning om foreninger.

Foreninger omfatter en række meget forskelligartede former for sammenslutninger. Her skelner man mellem foreninger med økonomisk formål og de såkaldte ideelle foreninger. Der findes ikke i dansk lovgivning nogen generel lovgivning om foreninger. En forenings retsforhold reguleres derfor navnlig af vedtægterne og af uskrevne foreningsretlige grundsætninger. Medlemmerne udøver deres indflydelse på generalforsamlingen, som er en forenings øverste organ. En forening er selvejende i den forstand, at en eventuel foreningsformue ikke tilhører medlemmerne.

På grund af fonde og foreningers meget forskelligartede natur vil de kunne anvendes til mange formål, som vanskeligt vil kunne gennemføres med almindelige selskabsformer. I Ret&Råd rådgiver vi om Fonde og Foreninger og om fordele og ulemper ved valg af organisation.