Inkassoomkostninger

Hvis en fordring sendes til inkasso, skal skyldner ikke bare betale selve kravet men også kreditors inkassoomkostninger.

Erhvervsdrivende bruger ofte meget tid på at rykke for deres tilgodehavender, uden at det fører til noget resultat. Udover at sende gentagne rykkere, er der imidlertid ikke meget private kreditorer kan gøre for at få pengene hjem.

Det er derfor fra lovgivers side fundet rimeligt, at erhvervsdrivende ikke skal spilde unødvendigt meget tid for ingen verdens nytte, men i stedet kan få en inkassoadvokat til at inddrive tilgodehavendet, og da lægge inkassoomkostningerne oveni i det beløb, som skyldner skal betale.

En betingelse for, at der kan opkræves inkassoomkostninger hos skyldner er, at kreditor først sender et såkaldt 'inkassopåkrav', som er en skriftlig rykker, hvor følgende tre betingelser er opfyldt:

  • Kravet skal udspecificeres og opgøres, så det er tydeligt, hvad det vedrører og hvad beløbet udgør.

  • Skyldner skal meddeles en betalingsfrist på mindst ti dage.

  • Det skal udtrykkeligt angives, at manglende betaling vil medføre, at sagen overgives til inkasso og at dette medfører yderligere omkostninger for skyldner.

Inkassoomkostninger

Inkassoomkostninger er delt op i to kategorier: Udenretslige og indenretslige inkassoomkostninger.

Udenretslige inkassoomkostninger

De udenretslige inkassoomkostninger dækker over de omkostninger, som kreditor har, hvis ikke sagen overgår til retten. De dækker blandt andet inkassoadvokatens oprettelse af sagen, fremsendelse af krævebrev, indgåelse af frivilligt forlig og administration af betalingsordning.

Som alternativ til sådanne omkostninger til en fremmed advokat, kan kreditor også få dækket omkostninger til egen inkasso. Det forudsætter imidlertid, at virksomheden opfylder henholdsvis rentelovens og inkassolovens regler herfor.

Indenretslige inkassoomkostninger 

De indenretslige inkassoomkostninger indeholder arbejde udført i forbindelse med, at inkassosagen overgår til retslig inddrivelse, f.eks. i form af indlevering af et betalingspåkrav eller en inkassostævning.

De indenretslige omkostninger dækker også det forløb, der går forud for sagens indbringelse for retten - det vil sige, at det arbejde, der er omfattet af de udenretlige inkassoomkostninger, også er indeholdt i dette.

Hvilke inkassoomkostninger dækkes?

Omkostningerne skal ifølge renteloven være ”rimelig og relevante”.

I praksis stilles der ikke store krav til, hvornår disse betingelser er opfyldt, og typisk er det nok, at skyldner blot har misligeholdt en betalingsfrist.

I forhold til inkassoomkostningernes størelse, er de udenretlige inkassoomkostninger fastsat i en bekendtgørelse, der er udstedt af justitsministeriet, og de indenretlige omkostninger fastsat af præsidenterne for de to landsretter. Der er således faste grænser for, hvilke beløb, der må opkræves skyldner for at foretage inkassosagen.

Hvis sagen herefter fortsætter i fogedretten påløber der derudover mødesalærer og eventuelle øvrige omkostninger, som pålægges skyldner udover de takstmæssige inkassoomkostninger.

For langt de fleste advokaters vedkommende, afregner advokaten så dennes honorar stemmer overens med de omkostninger, der pålægges skyldner - når skyldnere betaler, holdes den erhvervsdrivende dermed skadesfri.

Udover selve inkassoomkostningerne kan kreditor også kræve betaling for maks 3 rykkere á kr. 100,00 per styk, samt inkassoomkostninger for at overdrage sagen til advokat , ligeledes på kr. 100,00.