Hvordan fastlægges en fair balance mellem kollektive interesser ved offentlige anlægsarbejder - fx Metro- byggerierne - og borgeres og virksomhedernes private individinteresser?

1. De verserende naboklagesager (august 2013) i Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) vedrørende miljø- og helbredsgener for de mange naboer til de 21 Metrobyggerier dokumenterer klart konflikten mellem kollektive hensyn og virksomheders og borgeres ret til ikke at få deres hverdag og arbejdsliv ødelagt ved uafbalancerede, uproportionale, samt meget indgribende, intensive og følelige nabogener.


2. Eet er at læse om og se Metrobyggeriers miljønegative påvirkning af byggeriernes naboer og omgivelser. 


3. Noget ganske andet er som beboer og nabo at få hverdag og arbejdsliv til at forløbe nogenlunde normalt og uden større støj- og andre miljøgener dag og nat. 


4. Metrobyggerierne står jo ikke færdige "over night".

5. Det kræver ofte en alt for høj tolerancetærskel dagligt at skulle "leve med" fx vedvarende støj, støv, røg, voldsomme rystelser ved fx piloteringer, tunnelboringer, kørsel med betonkanoner og generel larm fra 21 byggepladser i en tæt befolket storby.

6. Nok er nok. En god nats søvn eller fred og ro eller forventninger herom er "en by i Rusland" for de fleste beboere, hvoraf mange er ældre og mange beboere har små børn.

7. Oven i de utallige miljø- og helbredsgener kommer så "stavnsbindingen" til beboernes berørte ejendomme, som der ikke er købere til, og slet ikke til markedsprisen.

8. Det er ingen trøst at fortælle beboerne i 2013, at når Metro og Cityring står helt færdige, er beboere omsider fri for de alvorlige miljø- og helsegener - og prisen på deres lejligheder vil derfor givet stige i 2018 eller 2024 eller ... ?

9. Ser man på højesteretsdomme ved ekspropriation til offentlige vejanlæg har Højesteret udtalt i en ledende dom, at der bør ydes erstatning, "såfremt ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet. Ved den konkrete vurdering heraf må der tages hensyn til fx støjniveauet, bygningers afstand til vejanlægget, trafikintensiteten, områdets karakter samt ejendommes beliggenhed og karakter."

10. Tålegrænsen for nabostøj ved vejanlæg kan bl.a. fastlægges ud fra grænseværdier fra Miljøstyrelsen, den fælles nordiske model for beregning af trafikstøj og fx et uvildigt syn og skøn.

11. Også i Metrobyggerierne vil støjniveauet og ejendommenes beliggenhed, karakter samt værdinedgange spille en ikke ubetydelig rolle ved konkret vurdering af erstatningsniveauet.

12. Metroselskabet vil (august 2013) indhente en "second opinion" vedrørende byggeriernes støjniveauer - set i forhold til de oprindelige målinger og Selskabets støjkort for de 21 byggepladser.

13. Selvom man kan tilbyde de hårdest ramte naboer støjafskærmning, arbejdes der nat og dag med tunnelboringer, piloteringer mv og med et støjniveau om dagen på 73 dB(A) i dagtimerne i NØP, 60 i aftentimerne (18-22) og 55 om natten


14. Til sammenligning støjer et temmelig højrøstet selskab på 25 fest- og musikglade personer ca. 35 dB(A)

15. For mange er genhusning på hotel ikke realistisk eller attraktivt, allerede fordi beboerne må efterlade deres kæreste ejendele på ejendommen grundet pladsmangel på hotellet. Genhusning i fx en omegnskommune i et rækkehus giver ofte ikke ubetydelige afbræk i familiens hverdag: Længere køretid til arbejde, vuggestuer, børnehaver og skoler m.v.

16. Forlods ekspropriation kan derfor også komme på tale, idet ejendommes handelsværdi i så fald skal vurderes af Ekspropriationskommissionen, som om Metro byggerierne ikke var i gang. I så fald bliver Metroselskabet ny andelshaver i en andelsboligforening eller i en ejerforening.

17. Forlods eksprropriation er ofte de stavnsbundne beboeres sidste udvej og mulighed, idet et salg til en fornuftig markedspris under de 21 igangværende Metrobyggeriers forløb må anses for stort set umulig. Ingen ved deres fulde fem bytter jo deres bolig i fredelige omgivelser ud med de alvorligt belastede og støjramte naboejendomme til Metrobyggerierne, hvis endelige afslutning er meget uvis i 2013: Bliver Metro færdig i 2018 eller forsinkes den 5-6 år?

18. Mange miljøsager er endt ved Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg (EMD), fordi den indklagede europastat ikke har givet - tilstrækkelig - kompensation til de berørte klagere.

19. Det er meget vigtigt at huske, at EMD - klagesystemet kun er subsidiært, og at EMD ikke er en 3. eller 4. instans domstol, der kan behandle den fx danske domstolssag helt forfra. En endelig dom fra Østre Landsret eller Højesteret står derfor ved magt.

20. Men har danske domstole ikke taget hensyn tilstrækkeligt til beboeres påberåbte krav og menneskeretskrænkelser, er vejen måske banet for en klagesag ved EMD inden 6 måneder fra datoen for endelig dansk dom.

21. Det er derfor først og fremmest Europa-landenes nationale myndigheder og domstole, der har pligt til at yde fornøden kompensation til krænkede virksomheder og beboere i det nationale klage- og domstolssystem.

22. Når det er sagt, har den den 1.7.1992 inkorporerede menneskeretskonvention (EMRK) og dynamisk konventionspraksis fra EMD meget stor betydning for også danske klage/ og og evt. senere danske retssager om Metro byggeriernes - også menneskerretskrænkende - miljø- og helbredsgener.

23. EMD foretager altid en grundig vurdering og analyse af de nationale myndigheders vurderingsgrundlag og sagsbehandling. Det gælder især ved følelige og intensive indgreb i privat - og familieliv og hjem samt ved indgreb i ejendomsrettigheder, således som det aktuelt sker ved Metrobyggerierne.

24. Såfremt den fair balance, der altid skal bestå mellem kollektivhensyn og individhensyn er forrykket på en usaglig og/eller uproportional måde - og kun til skade for borgere og virksomheder - er vejen banet for at statuere krænkelser.

25. Denne fair balance test kendes også fra EU Domstolens (EFD) domme vedr. indgreb i EU's friheds- eller grundrettigheder.

26. Uagtet at det er de første og største Metro byggerier i Københavns historie, kan det i 2013 forbavse udenforstående, hvorfor Metroselskabet ikke har skelet til allerede gennemførte Metrobyggerier i storbyområder i fx de andre nordiske lande, USA, UK og i Europa. De problemer, som Selskabet står med i 2013, kunne vel med føje have været forudsagt ved projekteringen og indregnet i byggeriernes tidsplaner, budgetter mv.?!

27. En dom fra EMD i Strasbourg kan illustrere, hvor grundigt EMD går til værks, hvis de nationale myndigheder og domstole ikke har gjort det. Sagen angik en række naboers klager over et privat lufthavn- Heathrow - der tillod natlige flyvninger, der forstyrrede naboernes nattesøvn. EMD slog fast, at klagerne var omfattet af artikel 8 om beskyttelse af privat- og familieliv samt hjem. Men Storkammeret fastslog - efter intensiv analyse og vurdering af lufthavnens støjundersøgelser mv, at den fair balance mellem kollektivinteresser og individinteresser var foretaget på en afbalanceret, saglig og proportional måde efter artikel 8, stk.2. Der forelå derfor ingen krænkelser af naboers menneskerettigheder. Dommen er interessant, fordi lufthavnen ikke var ejet af den engelske stat.

28. Se mere om den europæiske menneskeretskonvention og konventionens samt EU charterets voksende betydning i dansk (miljø og nabo) ret under mine artikler.

29. Afslutningvis skal jeg fremhæve, at jo flere beboere, der går sammen om en fælles advokat, jo mere slagkraftigt , effektivt, hurtigt og billigere bliver det for alle.

30. Se mine artikler om retshjælpsdækning og fri proces, gruppesøgsmål, max. 5 x retshjælpsforsikring pr. forening og andet relevant under mine artikler. 


Advokat (H) Steen Petersen er en erfaren og slagkraftig forhandler, procedør og miljøadvokat, der har behandlet mange lignede sager som Metroen.

Se hans profil HER og hans artikler HER.

Steen kan altid kontaktes på stp@ret-raad.dk og 21 72 17 82.