Mediation

Hvordan er vi sikret - ugifte, samlevende, og hvad bør vi foretage os?

Det er ikke altid, at det er ægteskab, der står øverst på ønskesedlen. I Danmark har vi en stor tradition for at bo sammen uden at være gift, og det er uanset, om man er ung og ikke ønsker at binde sig nu, eller om man har prøvet at være gift før og oplevet, at drømmen om et lykke-ligt ægteskab ikke blev opfyldt, hvorfor man nu ønsker bare at leve sammen uden at være gift. Der er også mange enker og enkemænd, der sidder i uskiftede bo efter førstafdøde, som vælger at være samlevende med deres nye kæreste uden at gifte sig igen, da et nyt ægteskab kræver, at man skifter med børnene, før man kan gifte sig igen.

Bor man sammen uden at være gift og har hver sine børn, er det vigtigt at holde hovedet koldt og være opmærksom på, hvad man ejer hver især. Rigtig mange blander indbo og deres økonomi sammen uden rigtig at have tænkt over, hvem der ejer aktiverne, og hvem der hæfter for gælden.

At leve sammen uden at være gift kræver, at man har overblikket, hvis man vil sikre længstlevende bedst muligt, såfremt en af parterne pludseligt måtte falde bort.

Det er ikke muligt at se mange år ud i fremtiden, derfor er det vigtigt, at man som par kun tænker på, hvad vil der ske, hvis en af parterne falder bort inden for de næste 3-5 år. Her er det vigtigt at få afklaret, om længstlevende ønsker evt. at blive i et fælles hus, og om længstlevende har økonomisk mulighed for at klare alle udgifterne i en kortere eller længere periode alene. Er der mindre børn, der skal tages højde for, eller er børnene flyttet hjemmefra, giver det en anden situation.

Hvordan vil de samlede økonomiske forpligtelser se ud i dagligdagen, hvis det alene er længstlevende, der er tilbage. Er det evt. nødvendigt at tegne en supplerende krydslivsforsikring eller en anden form for livsforsikring, der sikrer længstlevende. Det er alle spørgsmål det er nødvenligt at forholde sig til for at kunne sikre hinanden.

Et testamente er vigtigt – uanset hvor længe I har boet sammen

Det er vigtigt, at man er opmærksom på, hvem der reelt ejer aktiverne i samlivet og hvem der ejer huset, man bor i sammen, hvis man har et ønske om at længstlevende forsat skal bo i huset og have bilen og indboet når første afdøde afgår ved døden. Længstlevende arver ikke automatisk en samlever. Der skal oprettes et testamente, hvis I ønsker, at længstlevende skal tillægges nogen form for arv efter førstafdøde, uanset hvor mange år I har boet sammen.

Hvem skal være begunstiget på pensioner og forsikringer?

Hvis I har boet sammen i mere end 2 år, er længstlevende dog automatisk begunstiget på alle pensioner og forsikringer, som nærmeste ”pårørende”, men det kræver, at I har haft fælles folkeregisteradresse i 2 år. Mange par vælger at være kærester, men lever under hvert sit tag og ikke have fælles folkeregisteradresse. Det bevirker, at nærmeste pårørende skifter til at være første afdødes børn. I kan dog lave en begunstigelse bestemmelse på pensionerne og forsikringerne, hvis I gerne selv vil bestemme hvem, der skal arve jer. Det er vigtigt, at I har taget stilling til hvem der skal have jeres pensioner og forsikringer, da der ofte er tale om meget store summer, der gerne skulle gå til de personer som I ønsker. Der kan også ske en fordeling af pensioner og forsikringer mellem dem I ønsker der skal tilgodeses.

Ønsker I at tilgodese såvel jeres samlever som jeres børn, hvis I måtte blive førstafdøde, så tænk fordelingen af jeres samlede formue grundigt igennem. Den samlede formue består af såvel pensioner og forsikringer som hus, bil og øvrige aktiver, herunder bankkonti depoter mv.

Mange par vælger at sikre længstlevende, så længstlevende arver hele den daglige hverdag i form af hus, indbo, bankkonti, bil, trailer m.v. og vælger at indsætte børnene som begunstiget på pensioner og forsikringer, evt. helt eller sammen med en samlever. Samleveren kan så beholde sin hverdag, hus, bil og få et beløb til at klare de daglig udgifter, mens børnene får et kontant beløb.

Pas på tillægsafgiften

Ved oprettelse af testamente hvor førstafdøde testamenterer alle aktiver til længstlevende, ønsker mange at tilgodese førstafdødes livsarvinger, når længstlevende dør, men her er det vigtigt at være opmærksom på, at førstafdødes børn ikke er i familie med længstlevende, og at der derfor skal betales en tillægsboafgift på 25%, således at der i alt skal betales 36,4% i boafgift, hvis der tillægges førstafdødes livsarvinger arv efter længstlevende. Et punkt der er værd at drøfte, alt afhængig af hvor stor en formue, der evt. falder i arv efter længstlevende til førstafdødes børn.

Undgå tvister – lav lister

For at sikre et overblik over hvem der ejer aktiverne, vil det klart være en fordel at udarbejde lister over hvem der ejer de enkelte aktiver af værdi og affektionsværdi og som der kan komme uenighed om, så I undgår at der opstår en unødvendig tvist imellem førstafdødes arvinger og længstlevende, som udover at have mistet sin kæreste også skal igennem et svært skifte med førstafdødes livsarvinger.

Såfremt førstafdøde sad i uskiftet bo, opleves det ofte, at der kan opstå store konflikter, fordi der ud over førstafdødes livsarvinger også er et uskiftet bo, der skal deles, hvilket ofte overrasker længstlevende, hvis arv bliver væsentlig reduceret, da førstafdødes bo jo alene udgør halvdelen af det førstafdøde reelt står som ejer af, da den anden halvdel tilhører den tidligere afdøde ægtefælle.

At leve ugift sammen kræver store overvejelser, forventningsafstemning og løbende opdateringer af lister om hvilke aktiver man ejer hver især, og opdatering af testamente. Jeg vil klart anbefale, at I tager kontakt med en advokat og får en rådgivning om, hvilket testamente eller evt. samlivsaftale eller samejekontrakt, der skal oprettes imellem jer for at sikre hinanden. Som advokat oplever man alt for mange meget store og uovervindelige konflikter, fordi der ikke i tide er aftalt klare linjer om hvem, der ejer hvilke aktiver og hvad der skal ske ved død eller samlivsophævelse. Ofte har man ikke fået lavet et testamente eller fået opdateret det testamente, som man tidligere har fået oprettet. Det er vigtigt løbende at lave testamentstjek ved sin advokat om det testamente, man har liggende, stadig er det, som man ønsker skal ske hvis man ikke længere er her. 

Kontakt en Ret&Råd advokat for at få oprettet et testamente, eller at få et testamentstjek, så du er sikker på, at din kæreste er sikret bedst muligt, og at arven efter dig er fordelt, så din kæreste og dine børn har mulighed for at komme videre i deres liv, hvor de stadig kan tale sammen.