Hvem får din kapitalpension, når du dør?

Står der i din kapitalpension, at pengene ved din død skal udbetales til ”nærmeste pårørende”, skal du være særlig opmærksom. En lovændring i 2008 ændrede nemlig begrebet, således at samlevere nu også er omfattet.

Efter loven betragtes man som samlever, hvis man har fælles bopæl med afdøde og enten har/venter fælles barn eller har levet sammen med afdøde i et ægteskabslignende forhold i minimum 2 år. De nye regler gælder også, hvis det er en gammel ordning, og der er flyttet til et andet pensionsselskab eller bank, eller hvis de generelle betingelser for ordningen er ændret så det er de nye begunstigelsesregler, der er indsat.

Nærmeste pårørende

Når man opretter en kapitalpension, kan man i policen tage stillig til, hvem der skal være begunstiget - dvs. hvem der skal have pensionsbeløbet udbetalt, den dag du dør. Ofte vælger man at indsætte en navngiven person som begunstiget, f.eks. et barn eller ægtefælle, men man kan også vælge helt at slette begunstigelsen. I de tilfælde, hvor man udtrykkeligt har bestemt, at der ikke skal være nogen begunstiget, udbetales kapitalpensionen til dødsboet.  Fordelen herved er, at pengene bliver udbetalt på lige vilkår med øvrig arv, på baggrund af enten et testamente eller loven. Ulempen er derimod, at selve omkostningerne ved boet og evt. kreditorerne skal have betaling før, at resten fordeles blandt arvingerne og man kan altså risikere at der slet ikke er noget tilbage af den indbetalte pension.

Hvis man hverken indsætter en navngiven person eller udtrykkeligt angiver, at der ikke skal være nogen begunstiget, vil pensionsbeløbet automatisk gå til de ”nærmeste pårørende”. Da definitionen på ”nærmeste pårørende” blev ændret ved lov med virkning fra den 1. januar 2008, er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår den pågældende pensionsordning er oprettet.

Ved ordninger oprettet før 1. januar 2008 betyder ”nærmeste pårørende” følgende personer i nævnte rækkefølge: ægtefælle, livsarvinger (børn, børnebørn etc.), testamentsarvinger, legale arvinger.

Er ordningen derimod oprettet efter 1. januar 2008 er følgende personer omfattet af begrebet ”nærmeste pårørende”: ægtefælle, samlever, livsarvinger, testamentsarvinger, legale arvinger.

Forskellen består altså i, at samlevere nu er omfattet af begrebet ”nærmeste pårørende” og, at disse går forud for børn og andre arvinger. Efter loven betragtes man som samlever, hvis man har fælles bopæl med afdøde og enten har/venter fælles barn eller har levet sammen med afdøde i et ægteskabslignende forhold i minimum 2 år.

Ugifte samlevende bliver altså – som mange tror – ikke automatisk betragtet som ”nærmeste pårørende” efter den 1. januar 2008. Det afgørende er, hvilke regler der gjaldt på det tidspunkt, hvor man oprettede pensionsordningen. 

Hvis man ønsker at en samlever skal være begunstiget i en pensionsordning oprettet før 1. januar 2008, er man altså nødt til, at indsætte den pågældende med navns nævnelse i begunstigelsen. Gør man ikke det, vil beløbet gå til de nærmeste pårørende, eksempelvis børnene.

Har man derimod har oprettet en pensionsordning efter 1. januar 2008 og ønsker, at pengene skal tilfalde ens børn, er man nødsaget til, at indsætte disse med navns nævnelse i pensionsaftalen, da pengene ellers vil gå til afdødes samlever.