digitalt liv når du dør

Har du taget stilling til, hvad der skal ske med dit digitale liv den dag du dør?

Fredag den 8. april 2016 blev der afholdt konference omkring digital arv på Christiansborg med deltagelse af en række organisationer, politikere og øvrige interessenter. Baggrunden herfor var bl.a. en undersøgelse foretaget af Landsforeningen Liv & Død, der viser, at 48 % af de adspurgte ønsker at tage deres digitale liv med sig i graven. Spørgsmålet er imidlertid på baggrund heraf, om dette ønske bliver efterkommet i praksis.

På konferencen afholdt blandt andre advokat Anne Kjærhus Mortensen fra Ret&Råd Århus C et oplæg om de juridiske aspekter knyttet til digital arv:

  • Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med digital arv?
  • Hvordan sikrer man den?
  • Hvilke juridiske løsninger findes der inden for digital arv?

Lidt fakta….

Hvert år dør ca. 52.000 danskere. Hver dansker har i gennemsnit 25 sociale konti. Facebook har på verdensplan over 1,5 milliard brugere. Det skønnes at der pt. findes omkring 30 mio. døde profiler. I Danmark har Facebook alene over 3 mio. brugere. YouTube har på verdensplan over 1 milliard brugere og flere og flere producerer indslag, som de modtager betaling for.

Hvad skal vi være opmærksomme på med juridiske øjne?

Begrebet digital arv dækker over mange ting, f.eks. afdødes e-mail konti, konti på sociale medier, clouding tjenester, hjemmesider, blogs, domænenavne, bitcoins, online karakterer i computerspil med tilknyttede indbetalings/opsparingskonti, onlinekonti hos spiludbydere/kasinoer osv.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du får taget stilling til, hvad du ønsker, der skal ske med dit digitale liv, således at dine ønsker kan efterkommes, og også så der sker en sikring af, at vigtige minder som f.eks. familiefotos ikke forsvinder, fordi de pårørende står og mangler et kodeord.

Når man taler sikring og behandling af digital arv, er det vigtigt at sondre mellem rettigheder, der har økonomisk værdi eller ej.

Er der tale om en rettighed af økonomisk værdi, f.eks. blogs, karakterer i computerspil etc. sikres rettighederne via reglerne i arveloven om oprettelse af testamente. Der skal altså tages stilling til, hvad der ved død skal ske med rettigheden, herunder om denne kan og skal videreføres.

Er der derimod tale om digitale rettigheder uden økonomisk værdi, f.eks. den typiske Facebookkonto, vil det måske være mindre relevant at skrive noget specifikt i testamentet, herunder omkring hvilke konti man har og evt. kodeord mv. Udviklingen går hurtigt, og de gennemsnitlige 25 sociale konti hver dansker har i dag, er formentlig ikke de samme om bare 3 eller 5 år. Anføres de enkelte konti således i testamentet, vil det kræve en løbende opdatering af testamentet og dette uanset, at der er tale om aktiver uden økonomisk værdi. Derfor bør orientering ske på anden vis. Nogle anvender udbudte hjemmesider på nettet til sikring af brugerord og kodeord, andre orienterer de nærmeste pårørende på mere traditionel vis. Det anførte ændrer imidlertid ikke ved, at man kan overveje at skrive nogle mere generelle bemærkninger i testamentet omkring ønskerne til det digitale liv som f.eks. ønsker man at tage dette med i graven? eller skal der – hvor det måtte være muligt – oprettes mindesider, og hvem skal foretage evt. administration mv.?

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du får taget stilling til, hvad du ønsker, der skal ske med dit digitale liv, således at dine ønsker kan efterkommes, og også så der sker en sikring af, at vigtige minder som f.eks. familiefotos ikke forsvinder, fordi de pårørende står og mangler et kodeord.