Skilsmisse

Hvad betyder det at bodele og hvordan foregår det?

Når man indgår ægteskab opstår der det, man juridisk kalder et formuefællesskab mellem ægtefællerne. Mange forbinder formuefællesskabet med, at man så ejer alting sammen, uanset hvem af ægtefællerne, der formelt har navn på aktivet, eller uanset hvem der har skrevet under på gælden. Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Selvom man som ægtefæller har formuefællesskab i ægteskabet, kan hver af ægtefællerne som udgangspunkt råde over egne aktiver og passiver. Man kan som ægtefælle selv købe en bil, uden den anden ægtefælle bliver ejer af denne. Og optager man lån til køb af bilen, hæfter den anden ægtefælle alene for lånet, såfremt ægtefællen har skrevet under som debitor på lånet.

På samme måde kan man frit sælge eller forære aktiver væk, som man selv er ejer af.

Ægtefællerne har således hver sin bodel bestående af egne aktiver og passiver, og de to bodele udgør tilsammen et fælles bo. Ægtefæller har dog ofte anskaffet sig ting sammen, som for eksempel en fast ejendom, hvor begge ægtefæller står på købsaftalen og begge har underskrevet på kreditforeningslånet. I den situation vil der i hver af ægtefællernes bodele befinde sig værdien af den halve ejendom, som ægtefællen ejer.

Både ved død og ved separation eller skilsmisse skal ægtefæller med formuefællesskab bodele – altså gøre deres bodel op hver især og herefter dele et eventuelt overskud med den anden.

Ved separation eller skilsmisse er fællesboet delt, når bodelene er gjort op og hver ægtefælle har overdraget halvdelen af sin bodel til den anden ægtefælle.

Sådan foregår en bodeling

Når bodele gøres op, registreres alle aktiver med den aktuelle værdi og alle gældsposter fratrækkes herefter. Man har så ægtefællens nettobodel og denne deles herefter med ægtefællen, så parterne får en halvdel hver. Tilsvarende gøres den anden ægtefælles bodel op.

Nettobodelene er ikke nødvendigvis ens for begge ægtefæller, da størrelsen jo afhænger af, hvilke aktiver og passiver ægtefællerne har hver især.

Det er kun overskuddet der deles i en bodeling. Har en ægtefælle derfor et negativt bo – altså underskud i sin positive bodel – ja så er der ikke noget at dele, og ægtefællen med underskuddet kan ikke forlange, at den anden ægtefælle er med til at dække underskuddet i forbindelse med en bodeling.

Ved separation eller skilsmisse er fællesboet delt, når bodelene er gjort op og hver ægtefælle har overdraget halvdelen af sin bodel til den anden ægtefælle. Helt konkret vil man mellem ægtefællerne aftale, hvem der overtager hvilke aktiver og passiver, og værdimæssigt skal regnestykket så ende med, at hver ægtefælle har modtaget lige meget. Dette dog kun hvis begge bodele er positive. Er en af bodelene negativ, deles denne bodel som tidligere nævnt ikke, og denne ægtefælle vil stå med et underskud alene, men modtage halvdelen af overskuddet af den anden ægtefælles positive bodel.

Er begge bodele negative er der som udgangspunkt ikke noget at dele. Dog skal der alligevel tages stilling til eventuel fælles gæld, eller aktiver som ægtefællerne ejer sammen.

Ved dødsfald laves der som nævnt også en bodeling med udveksling af bodele. Når dette er gjort kan arven efter afdøde gøres op og fordeles mellem arvingerne.