Emner:

Husk at se på energiforbruget, når du køber bolig

Når drømmen om hus og have eller ønsket om en skøn ejerlejlighed med altan skal realiseres, er der en del faktorer, der påvirker den daglige driftsøkonomi for ejeren. Dels skal boligkøbet finansieres. Det gøres forholdsvis billigt i øjeblikket, hvor renten er lav. Ydelsen på realkreditlånene giver for tiden mange mulighed for at sidde billigere i en ejerbolig end i en lejebolig. Derudover er der udgifter til skatter/afgifter og til ejendommens drift, der også skal medtages i beregningerne af ”huslejen”.

Hvis bank og kreditforening er med på ideen om køb, tager mange springet ud fra et kig på nettoudgiften på de udbudte boliger. En godkendelse opnås fra banken, når købers økonomi er gennemgået og vurderet af banken.

Energimærket kategoriserer ejendommen ud fra den energimæssige stand, og med et bogstav fra A-G markeres det, om der er tale om en bolig, hvor energiforbruget er overensstemmende med det, man må forvente i den pågældende type ejendom, eller om der bør foretages energibesparende foranstaltninger for at nedbringe udgiften.

Bankgodkendelsen består af 2 elementer. Dels købergodkendelsen, som de fleste indhenter hos banken som det første skridt i realisering af drømmen. Banken giver på baggrund af købers indtægter og udgifter en såkaldt forhåndsgodkendelse eller et ”køberbevis”. Køberne får dermed et rammebeløb, som kan danne udgangspunkt for den priskategori, der søges bolig indenfor, eksempelvis max. Kr. 2,2 mio. 

Købesummen er et umiddelbart udgangspunkt for udvælgelsen af relevante boliger, men det er både i lejligheder og i huse/rækkehuse mindst ligeså relevant at se på den økonomi, der er i den enkelte boligs drift.

Udgifter til opvarmning og forbrugsudgifter er væsentlige poster i den totale boligudgift

Udgifter til opvarmning og forbrugsudgifter, herunder vand/varme og el er en væsentlig faktor i den totale boligudgift, der ofte betragtes som sekundær i udvælgelsen. For at øge fokus på netop denne udgift har det nu i flere år været lovpligtigt for sælger at fremlægge et Energi-mærke på boligen, inden denne udbydes til salg – og senest samtidig med at den annonceres.

Energimærket kategoriserer ejendommen ud fra den energimæssige stand, og med et bogstav fra A-G markeres det, om der er tale om en bolig, hvor energiforbruget er overensstemmende med det, man må forvente i den pågældende type ejendom, eller om der bør foretages energibesparende foranstaltninger for at nedbringe udgiften. Energimærket indeholder samtidig forslag til forbedringsarbejder, der kan nedbringe energiforbruget, og dermed give en løbende besparelse – gennem mange år.

Købere er altså hjulpet til at finde frem til den bolig, der har den laveste driftsøkonomi ved en anskaffelsessum på eksempelvis kr. 2,2 mio. I nogle tilfælde kan der være tale om en forskel på udgifterne i størrelsesordenen 2.000-3.000 pr. måned for en villa. Se derfor efter energimærket, når brutto/netto-udgiften vurderes. Det er en god ide, at lade ejendommen gennemgå af en byggesagkyndig i forbindelse med købsprocessen. I den forbindelse kan en køber opnå overblik over både den byggetekniske stand og den energimæssige stand. Dette vil give muligheden for udarbejdelse af en langsigtet plan over udgifter og besparelsesmuligheder, der er mindst ligeså væsentlige som omlægning af lån mv.

Vedligeholdelsesplan

Udarbejdelse af en vedligeholdelsesplan på villaen/rækkehuset giver køber et bedre overblik over de kommende udgifter til påkrævede istandsættelsesarbejder og energimæssige opdateringer, så der allerede ved købet kan lægges planer for udskiftning af køkken eller bad mv. som der måske først er mulighed for, når varmeudgiften er nedbragt ved udførelse af energibesparende forbedringsarbejder.

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut kan man i gennemsnit spare 25-30% på el- og varmereg-ningen i almindelige danske huse. Mest sparer man ved fx at udskifte vinduerne eller ved at efterisolere.

Både drøftelser om vedligeholdelsesmæssig stand og energiforbrug indgår i advokatens rådgivning i forbindelse med boligkøbet.

Advokat Tina Linnelyst til@ret-raad-dk