Emner:

Højesterets dom om injurier

I en 5-2 dom på over 60 suder dømte Højesteret Bent Jensen for en række strafbare udsagn, mens andre udsagn fandtes straffrie.

Afvejningen mellem historikeres, forskeres og journalisters ytringsfrihed overfor strafbare ærekrænkelser skal altid ske på grundlag af EMRK artikel 8 og 10 og straffelovens injuriebestemmelser.

Dynamisk konventionspraksis om artikel 8 og 10 indgår også i denne afvejning.

Selvom journalisters og forskeres ytringsfrihed er vide, beskytter artikel 8 og 10 ikke ærekrænkende beskyldninger og udsagn, som der ikke er sagligt og faktisk belæg for.

Med andre ord kan en helhedsbedømmelse af de centrale budskaber i fremsatte ytringer være egnede til at fremkalde et indtryk af, at Dragsdahl i den konkrete sag havde været agent i straffelovens forstand.

Professionelle, etiske standarder skal overholdes

Forskere og journalister skal således overholde deres professionelle etiske standarder, hvis andres omdømme anfægtes med groft krænkende beskyldninger.

Det fritager derfor ikke for straf, at Bent Jensen tog papirer fra PET til indtægt for, at Dragsdahl skulle have udøvet strafbar virksomhed som agent.

Dragsdal blev således aldrig sigtet for agentvirksomhed trods PET overvågning 1983-1986.

Uanset den kolde krig er et emne af væsentlig offentlig interesse, og Dragsdahl som debattør og journalist må tåle en vis kritik, og Jensen ikke kan forlanges at skulle føre fuldt sandhedsbevis, viser dommen, at Jensen ikke var omhyggelig nok i sin kildeangivelse.

Hvis Strasbourg Domstolen får sagen forelagt som klagesag fra Bent Jensen inden 6 måneder fra 3/6/2015, skal det blive interessant at se, om de europæiske dommere vil have en anden opfattelse end Højesteret.

Et kendt eksempel på, at en dansk højesteretsdom blev ændret af Menneskeretsdomstolen er sagen Jens Olaf Jersild mod Danmark.

Straffesagen mod Jersild blev genoptaget, og anklagemyndigheden nedlagde påstand om frifindelse. Jersild fik sin betalte bøde tilbagebetalt,og straffesagen blev slettet på hans straffeattest.

Advokat Steen Petersen har bl.a. specialiseret sig i europæiske menneskeretttigheder og fører løbende rets- straffesager ved danske domstole og Strasbourg-Domstolen om konventionens forskellige artikler.

Læs mere om sagen her

Kontakt advokat Steen Petersens stp@ret-raad.dk


Læs mere her