Pantesikkerhed eller kaution
Hvis en person eller bank skal yde et lån, er det ofte en forudsætning, at låntager kan stille sikkerhed for gældens tilbagebetaling.
Helt grundlæggende findes der to former for sikkerhed.
Pantesikkerhed betyder, at låntager eller en tredjemand stiller sikkerhed ved at give långiver pant i en genstand af værdi (f.eks. fast ejendom), der kan tvangssælges via fogedretten, hvis låntager ikke tilbagebetaler lånet som aftalt.
Kaution betyder, at låntager stiller sikkerhed for lånets tilbagebetaling ved at anvise én eller flere kautionister, der hæfter for gældens betaling sammen med låntager.
Der findes forskellige former for hæftelse og kautioner, som vil blive beskrevet i det følgende.
Pro rata hæftelse
Pro rata hæftelse indebærer, at hver person alene hæfter for en bestemt andel af den samlede gæld.
Det kan eksempelvis være aftalt, at to kautionister hver især alene hæfter for 50.000 kr. af en samlet gæld på 100.000 kr.
Långiver kan i dette tilfælde alene kræve 50.000 kr. fra hver af de to kautionister.
Ved ren pro rata hæftelse har det ingen betydning for den ene kautionist, om den anden kautionist betaler sin del af gælden, da hver kautionist hæfter for en begrænset del af den samlede gæld.
Det kan dog være aftalt, at kautionisterne har regres over for hinanden, selv om de hæfter pro rata over for långiver. En sådan aftale minder om solidarisk hæftelse.
Solidarisk hæftelse
Solidarisk hæftelse betyder, at kautionisterne hæfter for hele eller en del af gælden i fællesskab ud fra devisen én for alle, alle for én.
Der vil være solidarisk hæftelse mellem to kautionister, hvis ikke andet er aftalt eller følger af lovgivningen. Der findes to former for solidarisk hæftelse – fuldstændig solidarisk hæftelse og delvis solidarisk hæftelse.
Fuldstændig solidarisk hæftelse
Ved fuldstændig solidarisk hæftelse hæfter kautionisterne for hele gælden i fællesskab.
Långiver kan kræve hele gælden betalt af enhver af kautionisterne, men långiver kan naturligvis ikke samlet kræve mere end det samlede skyldige beløb.
Delvis solidarisk hæftelse
Ved delvis solidarisk hæftelse hæfter flere kautionister alene for en del af den samlede gæld.
Eksempelvis kan det være aftalt, at to kautionister hæfter for 50.000 kr. af en samlet gæld på 100.000 kr.
Her kan långiver altså ikke kræve hele lånet tilbagebetalt af kautionisten, men alene en del af det samlede lån.
Da flere kautionister hæfter for en del af det samlede lån, bortfalder den ene kautionists hæftelsesforpligtelse over for långiver, hvis den anden kautionist betaler det samlede skyldige beløb.
Dette er ikke tilfældet ved pro rata hæftelse, hvor hver enkelt kautionist hæfter for hver sin del af låntagers gæld.
Simpel kaution eller selvskyldnerkaution
Selvskyldnerkaution er den strengeste form for kaution set fra kautionistens synspunkt.
Selvskyldnerkaution indebærer, at kautionisten hæfter allerede fra den dag, hvor låntageren misligholder sin betalingsforpligtelse.
Hvis kravet ikke er betalt, kan långiver allerede fra forfaldsdagen kræve betaling fra kautionisterne uden at dokumentere, at låntager er insolvent og derfor ikke kan betale gælden.
Ved simpel kaution skal långiver derimod dokumentere, at låntager ikke kan betale gælden, før der kan kræves betaling fra kautionisterne.
Simpel kaution finder anvendelse, medmindre andet er aftalt eller følger af lov.
Professionelle långivere som banker vil imidlertid normalt kræve, at en kaution stilles som selvskyldnerkaution.
Regresret
Låntager fritages ikke fra sin gæld, fordi én af kautionisterne indbetaler de skyldige penge til långiver.
Låntager er nemlig forpligtet til at betale gælden til de kautionister, der har betalt de skyldige penge til långiver. Kautionisterne har såkaldt regres over for låntager.
Det er ikke kun fra låntager en kautionist kan kræve betaling. Hvis der er flere kautionister, og de hæfter solidarisk, er det også muligt at kræve betaling fra de øvrige kautionister, der hæfter for den samme del af gælden. Hvis ikke andet er aftalt vil man gå ud fra, at to kautionister skal bære kravet 50/50.
Hvis kautionist A hæfter for 50.000 kr. af en gæld på 100.000 kr. sammen med kautionist B, og kautionist A indbetaler 50.000 kr. til långiver, kan kautionist A kræve 25.000 kr. fra kautionist B.
Herefter kan kautionist A og B kræve 25.000 kr. hver fra låntager.
Det viser sig dog ofte særdeles svært at få penge fra den misligholdende låntager, da låntagers misligholdelse ofte skyldes insolvens. På samme måde viser det sig ofte at det ikke er alle kautionister, der faktisk har mulighed for at betale.
Privat kaution for lån i pengeinstitutter
Hvis en privatperson kautionerer for en anden privatperson eller en erhvervsvirksomhed for et lån i et pengeinstitut gælder der nogle særlige beskyttelsesregler.
Der er bl.a. nogle krav til hvilke informationer en privat kautionist skal have både før man kautionerer og under lånets løbetid. Desuden er der grænser for hvor længe en kaution stillet af en privat kautionist kan løbe, og pengeinstituttet skal sikre, at kautionsaftalen ikke står i misforhold til kautionistens økonomi.
De samme beskyttelsesregler gælder, hvis en privatperson stiller pantesikkerhed for en anden persons eller en virksomheds gæld til et pengeinstitut.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser vedrørende Lån og Fuldmagter og Gæld kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat. Artiklen er skrevet af Betina Boysen, Ret&Råd København.