hæftelsesformer og kautionsvarianter

Hæftelsesformer og kautionsvarianter

Overvejer du at optage eller yde et lån? Se herunder, hvilke basale hæftelsesformer og kautionsvarianter der findes.

Reel eller personlig sikkerhed

Hvis en person eller bank skal yde et lån, er det en afgørende forudsætning, at låntager kan stille sikkerhed for gældens tilbagebetaling.

Hvis en person eller bank skal yde et lån, er det en afgørende forudsætning, at låntager kan stille sikkerhed for gældens tilbagebetaling.

Helt grundlæggende findes to former for sikkerhed. Der findes reel sikkerhed, hvor skyldner stiller sikkerhed ved at give långiver pant i en genstand af værdi (f.eks. fast ejendom), der kan tvangssælges, hvis skyldner ikke tilbagebetaler lånet eller misligholder afbetalingsordningen.

Desuden er det muligt at stille personlig sikkerhed. Her stiller skyldner sikkerhed for lånets tilbagebetaling ved at anvise én eller flere kautionister, der hæfter for gældens betaling sammen med låntager.

Den personlige sikkerhed forekommer i forskellige hæftelsesformer samt kautionsvarianter og vil i det følgende blive omtalt.

Pro rata hæftelse

Pro rata hæftelse indebærer, at hver person alene hæfter for en bestemt andel af den samlede gæld.

Det kan eksempelvis være aftalt, at to kautionister hver alene hæfter for 50.000 kr. af en samlet gæld på 100.000 kr.

Långiver kan i dette tilfælde alene kræve 50.000 kr. fra hver af de to kautionister.

Ved ren pro rata hæftelse har det ingen betydning for den ene kautionist, om den anden kautionist betaler sin del af gælden, da hver kautionist hæfter for en begrænset del af den samlede gæld.

I mange situationer er det aftalt, at kautionisterne har regres over for hinanden, selv om de hæfter pro rata over for långiver, hvilket er en hæftelsesform, der har nær sammenhæng med den solidariske hæftelse.

Der findes to former for solidarisk hæftelse - fuldstændig solidarisk hæftelse og delvis solidarisk hæftelse.

Solidarisk hæftelse

Solidarisk hæftelse betyder, at kautionisterne hæfter for hele eller en del af gælden i fællesskab ud fra devisen én for alle, alle for én.

Solidarisk hæftelse anvendes, hvis ikke andet er aftalt eller følger af lov.

Der findes to former for solidarisk hæftelse - fuldstændig solidarisk hæftelse og delvis solidarisk hæftelse.

Fuldstændig solidarisk hæftelse

Ved fuldstændig solidarisk hæftelse hæfter kautionisterne for hele gælden i fællesskab.

Långiver kan kræve hele gælden betalt af enhver af kautionisterne.

Delvis solidarisk hæftelse

Herudover findes delvis solidarisk hæftelse, hvor flere kautionister alene hæfter for en del af den samlede gæld.

Eksempelvis kan det være aftalt, at to kautionister hæfter for 50.000 kr. af en samlet gæld på 100.000 kr.

Her kan långiver altså ikke kræve hele lånet tilbagebetalt af kautionisten, men alene en del af det samlede lån.

Da flere kautionister hæfter for en del af det samlede lån, bortfalder den ene kautionists hæftelsesforpligtelse over for långiver, hvis den anden kautionist betaler det samlede skyldige beløb.

Dette er ikke tilfældet ved pro rata hæftelse, hvor hver enkelt kautionist hæfter for sin egen del af låntagers gæld.

Selvskyldnerkaution er den strengeste form for kaution set fra kautionistens synspunkt.

Simpel kaution eller selvskyldnerkaution

Selvskyldnerkaution er den strengeste form for kaution set fra kautionistens synspunkt.

Selvskyldnerkaution indebærer, at kautionisten hæfter allerede fra den dag, hvor låntageren misligholder sin betalingsforpligtelse.

Hvis kravet ikke er betalt, kan långiver allerede fra forfaldsdagen kræve betaling fra kautionisterne uden at dokumentere, at låntager er insolvent og derfor ikke kan betale gælden.

Ved simpel kaution gælder det princip, at långiver skal dokumentere, at låntager ikke kan betale gælden, før der kan kræves betaling fra kautionisterne.

Simpel kaution finder anvendelse, medmindre andet er aftalt eller følger af lov.

Kautionistens hæftelse indtræder derfor som udgangspunkt, når låntager misligholder aftalen med långiver, og långiver dokumenterer, at låntager ikke kan tilbagebetale lånet.

Professionelle långivere som banker vil imidlertid normalt betinge sig af selvskyldnerkaution, før der ydes skyldner et lån.

Regresret

Låntager fritages ikke fra sin gæld, fordi én af kautionisterne indbetaler de skyldige penge til långiver.

Låntager er stadig forpligtet til at betale gælden til de kautionister, der har betalt de skyldige penge til långiver – kautionisterne har nemlig regres over for låntager.

Med andre ord skylder låntager ikke långiver penge, men derimod kautionisterne, som har hjulpet låntager med at afvikle gælden til långiver.

Kautionisterne kan ikke kun kræve betaling fra låntager. Hvis kautionisterne hæfter solidarisk, er det også muligt at kræve betaling fra de øvrige kautionister, der hæfter for den samme del af gælden.

Hvis kautionist A hæfter for 50.000 kr. af en gæld på 100.000 kr. sammen med kautionist B, og kautionist A indbetaler 50.000 kr. til långiver, kan kautionist A kræve 25.000 kr. fra kautionist B.

Herefter kan kautionist A og B kræve 25.000 kr. hver fra låntager.

Det viser sig dog ofte særdeles svært at få penge fra den misligholdende låntager, da låntagers misligholdelse ofte skyldes insolvens.