Hæftelse mellem ægtefæller

Det grundlæggende princip i dansk ret er særhæften; dvs. hver enkelt ægtefælle hæfter alene for egen gæld. Dette udelukker dog ikke, at der kan opstå solidarisk hæftelse mellem ægtefæller, men det kræver, at de begge har skrevet under på gælden.

Dette er eksempelvis tilfældet, hvis to ægtefæller eller to samlevende køber et hus, men det kan lige så vel forekomme uden for parforhold – fx hvis to bekendte sammen køber en båd.

fælles hæftelse for gældsforpligtelse - også efter evt. skilsmisse

Solidarisk hæftelse er en betegnelse for det forhold, at to eller flere personer sammen hæfter for samme gældsforpligtelse. Dette er fx tilfældet, hvis man sammen med en ægtefælle køber et hus men kan ligeså let forekomme uden for ægteskabet. Fx i forbindelse med, at to bekendte sammen køber en båd. Afgørende for, hvorvidt der foreligger solidarisk hæftelse eller ej, er hvem der overfor sælger eller långiver har underskrevet og dermed har indgået forpligtelsen. Da ægtefæller ofte stifter gæld i fællesskab, er solidarisk hæftelse her meget almindeligt.

Konsekvensen af solidarisk hæftelse er, at hver af ægtefællerne hæfter for den fulde gæld. Dvs. betales regningen ikke eller overholdes afdragsordningen på lånet ikke, kan sælger eller långiver opkræve det fulde beløb hos den ene. Ejer den ene ægtefælle intet, er det således en oplagt mulighed for kreditor, at indkassere det fulde beløb hos den anden ægtefælle. Da den betalende ægtefælle kun hæfter for halvdelen, kan denne efterfølgende kræve halvdelen af den anden ægtefælle. Er ægtefællen insolvent vil dette krav dog ofte være værdiløst. At man bliver skilt eller separeret ændrer ikke herved. Derfor forekommer denne problematik ofte i forbindelse med en skilsmisse eller separation. Det gør heller ingen forskel, at ægtefællerne internt – fx i forbindelse med bodelingen – har aftalt, at den ene part skal overtage lånet. Overfor kreditor vil man således stadig hæfte solidarisk på trods af den interne aftale. Ved at indgå fælles gældsforpligtelser risikerer man altså at komme til at betale sin tidligere ægtefælles gældsandel, selv mange år efter skilsmissen har fundet sted.

Ejer den ene ægtefælle intet, er det således en oplagt mulighed for kreditor at indkassere det fulde beløb hos den anden ægtefælle. I det indbyrdes forhold hæfter parterne dog kun med ½ til hver, så den betalende ægtefælle kan efterfølgende kræve halvdelen af den anden ægtefælle.

At man bliver skilt eller separeret ændrer ikke på hæftelsen. Problematikken forekommer meget ofte i forbindelse med en skilsmisse eller separation.

Ved at indgå fælles gældsforpligtelser risikerer man altså at komme til at betale sin tidligere ægtefælles gældsandel, selv mange år efter skilsmissen har fundet sted. Det er derfor vigtigt at kreditor, bank eller kreditforening har givet gældsovertagelse fuldt ud til tidligere medejer, ægtefælle eller samlever.

Alternativt kan man aftale med kreditor, at gælden opsplittes i to, som hver af parterne herefter alene hæfter for. Undgå i den forbindelse kryds kaution, da det ikke løser problemet.

Ret&Råd råder derfor generelt til, at man i videst muligt omfang undgår solidarisk hæftelse. Er det alligevel nødvendigt, skal man i forbindelse med en skilsmisse eller separation forsøge at få gælden indfriet. Er dette ikke muligt, må man kontakte kreditor og få dennes accept af, at det fremover alene er den ene part der står anskrevet som debitor. Alternativt kan man med kreditor aftale, at gælden opsplittes i to, som hver af parterne herefter alene hæfter for.