Arv&gave

Gaver og jura

En gave er i henhold til juridisk ordbog defineret som, ”det forhold at, giveren overfører en økonomisk fordel til modtageren, som udslag af gavmildhed”. Det vil blandt andet sige, at der ikke forventes at blive ydet nogen modydelse.

Økonomiske konsekvenser af gaver

Rimelige lejlighedsgaver har ingen økonomiske konsekvenser for hverken giver eller modtager.

Hvis gaven overstiger det sædvanlige/rimelige, skal modtageren enten betale indkomstskat eller gaveafgift af værdien/beløbet, men det er naturligvis ikke således, at du kan vælge, om du vil indkomstbeskattes eller betale gaveafgift.

Gaveafgift kommer alene på tale, såfremt man er i et såkaldt gavemiljø, hvilket særligt er tilfældet for ægtefæller eller børn/forældre, og herunder naturligvis børnebørn og bedsteforældre.

Gaver mellem ægtefæller

Mellem solvente ægtefæller kan der som udgangspunkt frit gives gaver, og der skal ikke betales afgift af sådanne gaver. Hvis gaven imidlertid økonomisk overstiger det, der må anses for passende i forhold til giver og modtagers levevilkår, er det en gyldighedsbetingelse for gaven, at denne bekræftes skriftligt i en gaveægtepagt, som skal tinglyses. En praktisk og ofte forekommende situation for dette er, at den ene ægtefælle ejer en fast ejendom, som sælges, og provenuet herfra indgår som udbetaling i en ny ejendom, som begge bliver ejer af. I den situation skal der tinglyses en ægtepagt om gaveoverførsel.

Pengegaver til børn eller børnebørn

En anden praktisk situation er naturligvis, at forældre eller bedsteforældre ønsker at give en kontant gave til børn eller børnebørn. I den situation kan hver barn/barnebarn fra hver forælder/bedsteforælder afgiftsfrit modtage et beløb på ca. kr. 60.000,00 om året. (Dette reguleres hvert år). Der kan naturligvis frit gives større gaver, men i så fald skal der indsendes gaveanmeldelse til Skattemyndighederne, og der forfalder en gaveafgift på 15 % af det beløb, som overstiger den afgiftsfrie grænse. Denne gaveafgift modsvarer det, der ville skulle betales i boafgift, såfremt det samme beløb var modtaget som arv fra forældre/ bedsteforældre.

Anfordringslån som alternativ til gave

Mange forældre/bedsteforældre beslutter at undgå denne øjeblikkelige afgiftsbetaling ved i stedet at låne barn eller barnebarn et større beløb. Dette gældsforhold bør bekræftes i et lånedokument/gældsbrev, som af skattemæssige grunde tillige bør være givet på anfordringsvilkår. Det betyder, at gælden skal indfries uden varsel, hvis långiver forlanger det.

Det er herefter op til långiver (forældre eller bedsteforældre), om man hvert år vil eftergive en del af gælden - f.eks. svarende til det beløb, der kan gives afgiftsfrit som gave. Det er meget vigtigt, at sådanne eftergivelser påføres, dateres og underskrives på det originale gældsbrev af begge parter, så det til enhver tid kan dokumenteres præcist, hvor stor gælden er.

Dette har særlig betydning, såfremt långiver (forældre eller bedsteforældre) eller låntager (barn eller barnebarn) afgår ved døden. Der skal nemlig i boopgørelsen til skifteretten medregnes og dokumenteres, hvor stor restgælden er. Det gælder uanset, om det er et beløb, som man (dødsboet) skylder eller har til gode.

Du skal særligt være opmærksom på, at såfremt du ønsker at ligestille alle børn eller børnebørn, og kun yder én eller nogle af disse et sådan anfordringslån, så skal dette suppleres med et testamente, hvor de øvrige arvinger tillægges en forlods arveret i takt med anfordringslånets afvikling.

Bestemmelse om særeje

Såfremt du ønsker at give gaver, kan du også som gavegiver bestemme, at beløbet skal tilhøre modtageren som særeje. For senere at kunne dokumentere dette er det vigtigt, at gavegiveren udtrykkeligt skriver, at gaven er særeje eller skilsmissesæreje. Det vil derfor være en god idé, at gavegiver opretter og underskriver et gavebrev eller en gaveerklæring, og at særejeønsket udtrykkeligt anføres heri.

Såfremt formueoverførslen sker ved etablering af låneforhold/gældsbrev, giver dette dog nogle særlige praktiske vanskeligheder for modtageren, da særejet ofte skal håndhæves som vederlagskrav under evt. senere separation eller skilsmisse.

Der er derfor mange juridiske konsekvenser og forhold, som du bør tænke over og forholde dig til, hvis du ønsker at give familie eller ægtefælle gaver eller hvis du tilbydes (skal modtage) en gave. Derfor er det en fornuftig beslutning, at lade advokaten vejlede dig/jer i hvorledes disse økonomiske overførsler skal tilrettelægges både praktisk, bevismæssigt og skatte- & afgiftsmæssigt.