Funktionærens ret til en anbefaling

De fleste funktionærer vil gerne have en skriftlig anbefaling fra arbejdsgiveren i forbindelse med afskedigelse eller opsigelse af ansættelsesforholdet. Spørgsmålet er imidlertid, om funktionæren har krav på at få en skriftlig anbefaling fra arbejdsgiveren, eller hvorvidt det er op til arbejdsgiveren selv at bestemme, om funktionæren skal have en anbefaling?

En anbefaling er dels en bekræftelse af ansættelsesforholdets beståen samt en beskrivelse af funktionærens arbejdsområde, anciennitet og i tilfælde af afskedigelse årsagen til dette. Nogle gange har anbefalingen også et mere personligt præg, hvori arbejdsgiveren beskriver eksempelvis funktionærens kompetencer, samarbejdsevner og øvrige forhold.

Arbejdsgiver ikke forpligtet til at give en anbefaling

I praksis udfærdiger arbejdsgiveren en skriftlig anbefaling, såfremt funktionæren ønsker det. Juridisk set er arbejdsgiveren dog ikke forpligtet hertil.

Tidligere var det således, at funktionærlovens § 17 fastslog, at funktionæren til enhver tid havde ret til skriftligt at få bekræftet, i hvilket tidsrum tjenesteforholdet havde varet, med hvilket arbejde funktionæren havde været beskæftiget med, samt hvilken løn funktionæren modtog.

Bestemmelsen var sanktioneret med bødestraf, men blev ophævet den 1. juni 2008.

Den nugældende funktionærlovs § 2 stk. 7 bestemmer at i tilfælde af, at funktionæren afskediges, skal arbejdsgiveren på funktionærens begæring skriftlig oplyse om årsagen til afskedigelsen.

Arbejdsgiveren kan for eksempel opfylde kravet ved at vælge at fremsende to opsigelser til funktionæren, hvor den ene indeholder en begrundelse for opsigelsen. Arbejdsgiveren kan også vælge at fremsende den rettidige opsigelse uden begrundelse og på begæring fra funktionæren skrive en begrundelse ind i opsigelsen efterfølgende.

Denne form for bekræftelse af ansættelsesforholdet vil ikke have karakter af en anbefaling, men den dokumenterer funktionærens ansættelse. Herudover får funktionæren også en skriftlig begrundelse for afskedigelsen.

En begrundelse for afskedigelsen kan være særlig relevant i disse krisetider, hvor økonomien for mange arbejdsgivere er stram, og en afskedigelse ikke behøver at være begrundet med illoyalitet eller manglende samarbejdsevner, men derimod i højere grad på grund af manglende likviditet hos arbejdsgiveren. Funktionæren vil til en jobsamtale nemmere kunne dokumentere, at afskedigelsen var begrundet i økonomiske og ikke personlige forhold.