Forslag til lov ændring af landbrugsloven

Ændringen af landbrugsloven er en del af den aftale om Grøn Vækst, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået i 2009, og som ifølge lovforslaget skal sikre, at et højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion.

Landbrugsloven er med korte mellemrum løbende blevet justeret i takt med først og fremmest strukturudviklingen inden for erhvervet.

I forhold til andre erhverv er landbrugserhvervet imidlertid stadigvæk under-lagt væsentlige begrænsninger i forhold til bl.a., hvor store landbrugsvirk-somhederne må være, og hvem, der må eje et landbrug, herunder mulighederne for at udnytte selskabslovgivningen optimalt.

Loven adskiller sig dermed i betydeligt omfang fra den generelle regulering af anden virksomhedsdrift i Danmark herunder industri, fremstillingsvirksomhed m. v..

Reguleringen har ikke primært været begrundet i samfundsmæssige hensyn, som f.eks. miljø- eller planlovgivning, men først og fremmest ud fra et historisk ønske om at beskytte selvejet og modvirke koncentration af ejendomsret-ten til jorden.

Bedre rammer for landbrugserhvervet

Formålet med nu at ændre landbrugsloven er endvidere at skabe bedre rammer for et selvbærende landbrugserhverv.

I takt med nedbrydningen af handelsbarriererne og dermed øget international konkurrence tillige med afskaffelsen af de produktionsrelaterede støtteordninger er dansk landbrug blevet udsat for en skærpet international konkurrence.

I en række lande, som dansk landbrug er i umiddelbar konkurrence med, er der meget store og effektive landbrug, som ud over fordelen ved et lavere omkostningsniveau også kan drives i væsentligt større enheder, og dermed også nyder godt af ikke ubetydelige størrelsesøkonomiske fordele.

Denne konkurrencesituation betyder, at dansk landbrug alt andet lige vil miste konkurrencekraft, hvis der ikke gives mulighed for, at landbruget kan udnytte de størrelsesøkonomiske fordele på lige fod med landbruget i de konkurrerende lande.

Hvis landbrugets produktions- og vækstmuligheder som valutaindtjenende erhverv skal opretholdes, er det derfor nødvendigt, at der etableres mulighe-der for, at produktionen kan opretholdes og udvikles på samme måde som i de lande erhvervet konkurrere med.

Den eksisterende landbrugslov foreslås ændret først og fremmest på følgende punkter:

Størrelse

Grænsen for, hvor mange hektar jord en landmand maksimalt må eje (mak-simalkravet for antal hektar er i dag 400 ha) ophæves, ligesom begrænsningen i antal af ejendomme (i dag maksimalt 4 ejendomme, hvis det samlede areal overstiger 400 ha) ophæves.

Afstandsgrænsen

Afstandsgrænsen for at alle ejede ejendomme skal ligge inden for en afstand på maksimalt 10 km målt fra beboelsesbygning på den ejendom, hvorfra bo-pælspligten opfyldes, ophæves.

Dyreenheder

Ophævelse af grænsen for hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være per bedrift (maksimalkravet for antal dyreenheder er i dag 750 dyreenheder per bedrift).

Arealkrav

Kravet om, at 25-30 pct. af jorden skal ejes inden for husdyrbedriften (areal-kravet) afskaffes.

De miljømæssige konsekvenser der følger af en afkobling af den hidtidige binding mellem mark- og stalddriften, således at gyllen fra den animalske produktion ikke længere som udgangspunkt skal anvendes som gødning på bedriften, forudsættes afhjulpet ved, at gyllen i stedet anvendes til andre formål, herunder produktion af bioenergi. Dette skulle samtidig muliggøre, at de store husdyrproduktionsenheder kan placeres mere hensigtsmæssigt i re-lation til både transport-, lugt- og nabogener, og i relation til de landskabelige hensyn.

Samtidig forudsættes det, at en afkobling af mark- og stalddriften mindsker strukturpresset i retning af at etablere meget store jordbesiddelser, en udvik-ling, der i de senere år primært har været drevet af behovet for harmoniareal.

Uddannelse

Det hidtidige uddannelseskrav ved erhvervelse af ejendomme på 30 ha. eller derover, først og fremmest kravet om ”Grønt bevis” ophæves.
Det skal dog tilføjes, at ministeren i henhold til lovforslaget bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for tilladelse til at udøve animalsk produktion.

Selskabserhvervelse

Ejerkravet lempes, så der ikke længere lægges begrænsninger på, hvem der kan være medejer af et landbrug. 
Der stilles dog fortsat krav om, at landmanden i selskabet skal eje mindst 10 pct. af kapitalen og have bestemmende indflydelse i selskabet. 
Samtidigt fastholdes for selskabsejede bedrifter på 30 ha. eller derover et krav om, at landmanden i selskabet skal forestå driften af ejendommen på selskabets vegne.

Ændringen ønskes gennemført for yderligere at styrke landbrugets muligheder for at tiltrække ny kapital. Det skal således fremover i højere grad end hidtil være muligt for landbrugsbedrifter – som det er tilfældet for andre virksom-heder – at organisere sig i selskabsform eller erhverve landbrugsejendomme via et selskab, og dermed kunne tiltrække kapital fra f.eks. private investorer, pensionskasser mv.
Det anføres udtrykkeligt i lovforslaget, at selskabets vedtægter og/eller ejer aftaler mellem selskabets deltagere må ikke begrænse beføjelserne i selskabet for landmanden i selskabet.

Forpagtning

Der foreslås en ophævelse af grænsen på 500 ha, som gælder ved forpagtning af jord til samdrift, ophævelse af uddannelseskravet ved forpagtning over 70 ha, og ophævelse af afstandsgrænsen på 15 km ved forpagtning af vedvarende græsarealer og naturarealer.

Bopælspligt

Efter den gældende landbrugslov kan bopælspligten på ejendomme under 30 ha. opfyldes ved, at en anden en ejer tager bopæl på ejendommen. Ejen-dommens stuehus kan således lejes ud. Denne form for opfyldelsen af bo-pælspligten benævnes den upersonlige bopælspligt.

Denne regel foreslås i ændringsloven også at skulle gælde for ejendomme på 30 ha. eller derover.

For at understøtte bosætning på landet foreslås den upersonlige bopælspligt hævet fra 8 år til 10 år og til at gælde for alle bedrifter.

Pligten til fast bopæl eller upersonlig bopælspligt ved erhvervelse af en land-brugsejendom, skal også gælde ved erhvervelse af jord til supplering af en landbrugsejendom, Ved anvendelse af den upersonlige bopælspligt må erhververen kun opholde sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift.

Fortrinsstilling

Reglerne om, at ejere af ejendomme under 70 ha. i visse situationer kan få ret til at supplere den eksisterende ejendom op til et jordtilliggende på 70 ha. foreslås ophævet. I bemærkningerne til lovforslaget anføres, at disse regler ikke har haft større praktisk betydning. Det er utvivlsomt rigtigt om end reg-lerne i de situationer, hvor de har fundet anvendelse, har givet anledning til megen kreativitet med henblik på at undgå reglernes anvendelse og en del uforsonlighed mellem naboer.  

Jordløs produktion m. v.

Regler om husdyrhold og arealkrav, der er udstedt i medfør af landbrugsloven foreslås ophævet.

Det drejer sig først og fremmest om reglerne om, at der som udgangspunkt ikke inden for en bedrift må være mere end 750 dyreenheder, og at landman-den inden for sin bedrift skal eje en vis del af det areal, der efter miljøreglerne skal være til rådighed for udbringning af husdyrgødning (25 pct. af arealet for husdyrhold op til 120 dyreenheder og 30 pct. for dyreholdet over 120 dyreenheder).

Om lovforslaget bliver vedtaget, herunder vedtaget i sin foreliggende form, er ikke afklaret på nuværende tidspunkt (årsskiftet 2009/10), men det er forfat-teren til denne artikels opfattelse, at en ændring svarende til det nu under behandling værende lovforslag er en absolut nødvendighed, såfremt dansk landbrug fremover skal kunne klare sig i den globale konkurrence.