Forbered generationsskiftet med en afgiftsfri gave til junior inden årsskiftet

Generationsskiftet

Start generationsskiftet inden årsskiftet med en afgiftsfri gave til junior på kr. 61.500, så er der plads til yderligere gaver til næste år til støtte for juniors nye virksomhed.

Som virksomhedsejer bør man i god tid, inden det bliver relevant, tage stilling til hvem der til sin tid skal drive virksomheden videre. Helt grundlæggende kan et generationsskifte gennemføres på to måder. Enten ved en almindelig, klassisk overdragelse eller ved skattemæssig succession.

Hvis virksomheden drives i selskabsform, vil det i næsten alle tilfælde være mest hensigtsmæssigt om både senior og junior på forhånd, og i god tid forinden, har fået oprettet hver deres holdingselskab, der henholdsvis sælger og køber ejerandelene i driftsselskabet. Holdingselskaber bliver som udgangspunkt ikke beskattet ved salg.

Generationsskifte ved skattemæssig succession kan bl.a. ske til børn eller børnebørn.

Ved skattemæssig succession udskydes beskatningen, da køberen af virksomheden indtræder i den hidtidige ejers skattemæssige stilling.

Omvendt vil der ved et personligt salg, hvor der alt andet lige vil ske en beskatning, være forskellige muligheder for ekstraordinær indbetaling på pensionsordning i form af en ratepension eller en pension med løbende udbetalinger. Dette vil tage brodden af skatten ved virksomhedssalget.

Der kan i 2016 indbetales op til kr. 2.625.800 når indbetalingen ekstraordinært foretages i forbindelse med salg af en virksomhed.

Generationsskifte ved skattemæssig succession kan bl.a. ske til børn eller børnebørn. Udenfor rammerne af denne artikel er muligheden for overdragelse til andre persongrupper end børn og børnebørn ved succession, eksempelvis til medarbejdere med længerevarende anciennitet i virksomheden.

Hvilken besparelse på skat og afgift taler vi om ved at planlægge generationsskiftet?

I det omfang vi taler overdragelse til næste generation og gaver drejer det sig i realiteten om, at gaver beskattes med 15 % i det omfang, der overføres værdier eller gives gaver, der overstiger det pristalsregulerede maksimumsbeløb på kr. 61.500 om året.

Der er dog i 2015 vedtaget ny regler, der gradvist indtil 2020 vil reducere afgiften fra de nuværende 15 % til 5 % når gaven gives i forbindelse med generationsskifte af virksomhed.

Men overvej ikke desto mindre at få startet generationsskiftet allerede nu og giv junior en gave inden nytår. Så kan det være første skridt i planlægningen af et generationsskifte.

Download vores brochure, for at læse mere om generationsskifte.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter advokat Ole Krabbe fra Ret&Råd Silkeborgokr@ret-raad.dk eller +45 20 27 67 80. Alternativt kan du kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.