Folkeafstemning om retsforbehold

Folkeafstemningen om retsforbeholdet

På torsdag stemmer Danmark om vores EU retsforbehold. Men hvad stemmer vi egentlig om?

På torsdag stemmer vi om, hvorvidt retsforbeholdet skal afløses af en tilvalgsordning, hvor det overlades til Folketinget fra sag til sag at tage stilling, om Danmark ønsker at deltage i de forskellige EU-regler under den del af EU-samarbejdet, der kaldes retlige og indre anliggender. En deltagelse kræver, at et flertal i Folketinget stemmer for.

Retsforbeholdets indhold 

Området omfatter politi- og strafferet, civil- og handelsret, visum, grænsesamarbejde (Schengen), familieret samt asyl og indvandring.

Retlige og indre anliggender kan eks. være:

  • Virksomheder og privates mulighed for at inddrive domme i andre EU-lande
  • Familieretlige sager, hvor parterne kommer fra forskellige EU-lande
  • Politiets mulighed for at efterforske og opklare grænseoverskridende kriminalitet, for eksempel cybercrime

Danmark forhandlede sig til retsforbeholdet (blandt 3 andre) efter, at vi i en folkeafstemning den 2. juni 1992 sagde nej til den såkaldte Maastricht traktat. De 4 forbehold blev godkendt ved en folkeafstemning den 18. maj 1993. Retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke er med i den del af EU-samarbejdet, som vedrører retlige og indre anliggender.

Suverænitetsafgivelsen

Da Danmark potentielt afgiver suverænitet, kræver det en folkeafstemning at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Folkeafstemningen blev aftalt af et flertal i Folketinget den 10. december 2014 med den såkaldte ”Aftale om Danmark i Europol”. De EU-positive partier bag aftalen har i den forbindelse tilkendegivet, at hvis det bliver et ja, skal Danmark benytte tilvalgsordningen til at tilvælge 22 EU-regler og tre forslag til EU-regler, der dog ikke omfatter de fælles EU-regler om asyl og indvandring (se de tilvalgte akter her)

Du kan i øvrigt læse mere om afstemningen her