Familielån

De såkaldte familielån er meget almindelige i forbindelse med at forældre låner deres børn et beløb, f.eks. i forbindelse med køb af bolig.

Ønsker man at oprette et såkaldt familielån, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er visse krav til, hvad selve lånedokumentet skal indeholde, for at det ikke skal have nogen skattemæssig betydning mellem kreditor ( forældre ) og debitor ( børn ).

Kravene er følgende:

  • Lånet skal være rentefrit
  • Lånet skal ikke indeholde en afdragsordning
  • Der skal ikke være aftalt nogen betalingsvilkår eller frist for betaling, bortset fra hele lånebeløbet skal indfries når kreditor beder om det ( på anfordring ).
  • Lånet skal have en rimelig størrelse og lånet må ikke have til formål at omgå en indkomstoverførsel.

Familielån kontra arveforskud

En fordel ved at yde et familielån i stedet for f.eks. et arveforskud eller en gave kan f.eks. være, at man derved kan undgå at skulle betale afgift af hele beløbet, idet forældre har mulighed for at give deres børn en årlig afgiftsfri gave, som derved kan bruges til at afdrage på lånet.

Låner man f.eks. 300.000,00 kr. til sit barn, vil man kunne give barnet en årlig afdragsfri gave pt. stor kr. 58.700 ( 2011 ). Barnet bruger gaven til at nedbringe gælden til forældrene, således at lånet efter år 1 nedbringes til kr. 241.300,00 o.v.s.

Det er imidlertid vigtigt, at der ikke er indsat en betingelse i gældsbrevet, om at der løbende bliver ydet gaver som anvendes som afdrag.

Et familielån kan også være relevant såfremt der f.eks. er et sommerhus, som forældrene ønsker at overdrage til deres børn.

Ulempen ved at et beløb gives som et familielån, som skal afdrages ( ved løbende gaver ) er, at såfremt långiver dør, skal det resterende på lånet betales fuldt ud.

For at sikre dig at dokumenterne bliver udfærdiget korrekt og for at sikre, at et familielån er det rigtige valg i jeres situation, bør du kontakte din lokale Ret&Råd advokat som kan hjælpe dig.