Fællestestamente – hvilken dispositionsret har længstlevende?

Det har i mangfoldige år før ikrafttrædelsen af den ”nye” arvelov i 2008 været og er fortsat gældende, at en person, der efter sin ægtefælles død som længstlevende er i uskiftet bo med førstafdødes børn, er begrænset i sin rådighed over fællesformuen.

Forenklet beskrevet må længstlevende bl.a. ikke give gaver eller arveforskud, hvis størrelse står i misforhold til formuens størrelse. Længstlevende må heller ikke bortøde formuen ved uansvarlig adfærd så som overdrevent spil. Børnene har mulighed for at gribe ind overfor længstlevendes dispositioner og kræve godtgørelse for, at deres arv efter førstafdøde på den måde bliver reduceret. Det kan både ske, mens længstlevende endnu lever, eller i forbindelse med skiftet efter længstlevende.

Når ægtepar eller samboende opretter testamente til fordel for hinanden, er det vigtigt, at de overvejer og tager stilling til, om længstlevende skal være afskåret fra at ændre testamentet

Længestlevendes rådighed over formue

Ved arveloven af 2008 er der som noget nyt og indtil videre forholdsvis upåagtet indført tilsvarende bestemmelser, som mere generelt indskrænker længstlevende ægtefælles rådighed over formuen i levende live i de tilfælde, hvor ægtefællerne i et fælles testamente har truffet bestemmelse om arvens fordeling efter længstlevendes død. Det forudsætter, at ægtefællerne har forpligtet sig til, at længstlevende ikke kan ændre testamentet, dvs. at det er uigenkaldeligt.

Disse nye regler gælder også i tilfælde, hvor 

  1. længstlevende ægtefælle ikke er i uskiftet bo med førstafdødes børn, 
  2. arvingerne er andre end nogen af de afdødes børn, f.eks. andre slægtninge eller f.eks. en velgørende organisation, 
  3. andre end ægtefæller, f. eks. ugifte samboende og søskende har oprettet et fælles testamente.

Før indførelsen af de nye regler kunne den længstlevende ægtefælle altid ved at skifte få gjort endeligt op med førstafdødes børn og blive fritaget for følelsen af altid at skulle stå til regnskab over for dem. Efter skifte efter førstafdøde kunne længstlevende gøre, hvad han/hun ville med den tilbageværende formue. Det gælder for så vidt fortsat, hvis der ikke er oprettet et fælles testamente som beskrevet ovenfor.

Børn fra tidligere forhold

Der hvor de nye regler især kan få praktisk betydning, er i de mange tilfælde, hvor ægtepar eller samboende har børn fra tidligere forhold. Hvis de vil sikre hinanden efter førstafdødes død, opretter de et fælles testamente til fordel for hinanden på førstafdødes børn bekostning. Det normale er, at de i testamentet bestemmer, at førstafdødes børn som kompensation herfor skal arve efter længstlevende, f.eks. på lige fod med længstlevendes egne børn.

Hvis testamentet er gjort uigenkaldeligt for længstlevende, kan en længstlevende ægte-fælle ikke længere slippe ud af forpligtelserne i levende live over for førstafdødes børn ved at skifte med dem i stedet for at være i uskiftet bo med dem. Som nævnt gælder tilsvarende for ugifte samboende.

Når ægtepar eller samboende opretter testamente til fordel for hinanden, er det af ovennævnte og i øvrigt også af andre grunde vigtigt, at de overvejer og tager stilling til, om længstlevende skal være afskåret fra at ændre testamentet.