Erstatning ved arbejdsskader

Hvis du kommer til skade ved en ulykke, mens du er på arbejde er du dækket af arbejdsskadesikringslovens regler. Det betyder, at du har krav på erstatning, hvis du har fået varigt mén eller har mistet erhvervsevnen som følge af arbejdsskaden.

En arbejdsulykke er betegnelsen for en ulykke, som man som ansat er udsat for, mens man er på arbejde. Der skal være tale om en pludselig og konkret påvirkning, der har givet en konkret fysisk eller psykisk skade senest indenfor 5 dage efter påvirkningen. Eksempler kan være ulykker med farlige maskiner, fald fra stiger eller glideskader på glatte gulve, men også f.eks. løfteskader og situationer, hvor man i arbejdstiden udsættes for vold eller trusler, er arbejdsulykker i lovens forstand. Hvis man derimod, over længere tid, har været udsat for påvirkninger, der har gjort en syg, vil man ofte kunne anmelde det som en erhvervssygdom.

Husk dokumentation for at skaden er anmeldt

Arbejdsgiveren skal anmelde en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen, som så behandler sagen og i sidste ende træffer afgørelse om erstatning. Nogle oplever, at skaden ikke bliver anmeldt, og det kan skabe store problemer for den ansatte senere hen. Derfor skal man altid sikre sig dokumentation for, at ulykken faktisk er anmeldt. Det gælder især hvis man ikke længere er ansat i virksomheden, hvor ulykken skete, eller hvis virksomheden er gået konkurs. Som ansat kan man selv anmelde en arbejdsskade direkte til Arbejdsskadestyrelsen, eller man kan få sin læge til det.

Generelt gælder det, at jo hurtigere skaden bliver anmeldt, jo bedre muligheder har man for at sikre, at Arbejdsskadestyrelsen får alle nødvendige oplysninger, og at der sikres bevis for, hvordan skaden faktisk skete. Selv hvis man er udsat for en udramatisk arbejdsulykke, hvor man i første omgang ikke tror, at der er sket skade, skal man altid anmelde hændelsen; især rygskader og vridskader er svære at vurdere alvoren af, lige når de er sket. Skaden skal senest være anmeldt senest 1 år efter ulykken, og herefter skal der særlige omstændigheder til, for at man kan få arbejdsskaden anerkendt.

Varige mén udløser erstatning fra Arbejdskadestyrelsen

Man får kun erstatning via Arbejdsskadestyrelsen, hvis man har fået varige følger af ulykken. Man får derimod ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller svie og smerte i sygeperioden. Hvis man skal have erstatning for disse tab kræves det, at arbejdsgiveren kan bebrejdes ulykken, f.eks. fordi virksomheden ikke har overholdt sikkerhedsforskrifter. Disse krav skal rejses selvstændigt over for arbejdsgiverens ansvarsforsikringsselskab, og de behandles ikke i Arbejdsskadestyrelsen. Eksempler på selvstændigt ansvar for arbejdsulykken kan være, at der ikke er stillet de rigtige hjælpemidler til rådighed, at arbejdsopgaverne er tilrettelagt på en måde, der udsætter de ansatte for risiko, eller at de ansatte ikke har fået tilstrækkelig instruktion og oplæring i, hvordan arbejdet skal udføres.

Hvis man har været udsat for en alvorlig arbejdsskade, og har været langtidssygemeldt, vil man også opleve, at der er en tæt sammenhæng mellem Arbejdsskadestyrelsens sag og den sag om f.eks. sygedagpenge, revalidering eller fleksjob, som man har i kommunen. Styrelsen kan ofte ikke vurdere, om man har fået en varig nedsættelse af erhvervsevnen, hvis man ikke har afklaret dette via arbejdsprøvningsforløb m.v., om man kan komme tilbage i fuldt arbejde. I de senere år, hvor presset på det offentlige budget gør, at mange kommuner er tilbageholdende med at bevilge støtte, er det et voksende problem i arbejdsskadesager. Mange er ikke opmærksomme på, at der er mulighed for at Arbejdsskadesstyrelsen træffer en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, mens man venter på en afklaring i kommunen. Der er også flere eksempler på, at man som skadelidt kan få bedre støtte og vejledning, hvis Arbejdsskadestyrelsen og kommunen arbejder sammen om ens sag. Det sker via et ”fastholdelsesteam” i Arbejdsskadestyrelsen.