Entreprenørens ansvar for følgeskader afhænger af aftalen, der er indgået med bygherren

Hovedreglen i dansk ret er, at man som modtager af en ydelse (realkreditor) har krav på fuld erstatning for tab, som skyldes en leverandørs (realdebitors) mangelfulde ydelse.

Hvis det i forbindelse med en entreprise aftales, at AB92 eller ABT93 skal gælde mellem entreprenør og bygherre, fraviges denne hovedregel, idet der hermed vedtages en ansvarsfraskrivelse for entreprenøren, som be-grænser bygherrens ret til erstatning for følgeskader.

AB92 § 35 (som er identisk med ABT93 § 35) vedrører entreprenørens ansvar for følgeskader og lyder således:

Entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab, der er en følge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side, eller hvis manglerne angår egenskaber, som ifølge aftalen må anses for tilsikret.

Stk. 2: Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab

Driftstab vil kunne opstå, hvis en mangel ved et byggeri medfører, at et byggeri ikke kan tages i brug til det planlagte tidspunkt.

Som eksempler på driftstab og andet indirekte tab som anført i stk. 2, kan nævnes: tab på husleje, tab på manglende produktion og mistet fortjene-ste ved videresalg.

For sådanne tab vil entreprenøren være helt fritaget for ansvar.

Bevisbyrden for, at der foreligger et ansvarsfritaget tab, påhviler entreprenøren.

Særligt om produktansvar

Højesteret har i en dom fra 2008 (UfR.2008.982H) bestemt, at ansvarsfraskrivelsen i AB92 § 35, stk. 2 vedrørende indirekte tab, ikke omfatter skader, der er omfattet af reglerne om produktansvar.

Et indirekte tab, så som driftstab, som skyldes en skade forvoldt af et defekt produkt, vil således være omfattet af entreprenørens erstatningspligt.

Produktansvar opstår, når et defekt produkt forvolder skade på andre produkter eller på personer. Produktet skal altså 1) være defekt og 2) defekten skal være årsag til skade på andet end produktet selv.

Kun når disse to betingelser er opfyldt, vil der kunne statueres et produkt-ansvar.

Et indirekte tab, så som driftstab, som skyldes en skade forvoldt af et defekt produkt, vil således være omfattet af entreprenørens erstatningspligt.

Det kan i praksis give anledning til vanskeligheder at afgrænse, hvornår der er tale om produktansvarsskader og hvornår der er tale om ”sædvanlige” skader med et indirekte tab til følge.

Grundet denne usikkerhed og hvis entreprenøren skal sikres fuldstændig ansvarsfrihed over for bygherren for indirekte tab, kræver det, at det i tillæg til parternes aftale (AB92 eller ABT93) aftales, at ansvarsfritagelsen i AB92 §35, stk. 2 også omfatter produktansvarsskader.

Eventuelle begrænsninger i entreprenørens produktansvar, som måtte udspringe af en aftale mellem entreprenør og bygherre vil imidlertid ikke kunne gøres gældende over for tredjemand. Her gælder de almindelige regler om erstatning uden for kontrakt.

Entreprenørens erstatningsansvar uden for AB

Har entreprenør og bygherre ikke vedtaget, at AB92 eller ABT93 skal være gældende for aftaleforholdet, har bygherren krav på fuld erstatning for alle følgeskader, der skyldes entreprenørens ansvarspådragende adfærd – dog med de begrænsninger, der følger af de almindelige erstatningsretlige prin-cipper, herunder pligten til tabsbegrænsning.

Ansvarsfritagelsen kræver således udtrykkelig aftale mellem parterne.