En erfaren strafferetsadvokat - en vigtig støtte for sigtede under efterforskningen og den efterfølgende retssag

Hvad gør man, hvis man får tilsigelse fra politiet om at møde på politistationen til afhøring?    Hvorfor skal jeg ikke underskrive politiets gengivelse af min forklaring i politirapporten?   Hvorfor kan det altid betale sig for mig at konsultere en uvildig strafferetsadvokat inden min afhøring?   Hvor længe kan man være sigtet?   Kan man få erstatning, hvis sigtelse opgives/ frafaldes?

I princippet kan alle risikere at blive indkaldt til afhøring hos politiet, blive sigtet og - afhængig af de konkrete forhold - tiltalt i et anklageskrift.

Afhængig af sagens art, indhold og omfang opstår spørgsmålet:

Skal jeg have en advokat med - og hvem skal jeg vælge?  Den forsvarsadvokat, politiet peger på, eller en forsvarer efter eget valg?

Frit forsvarervalg i Danmark

Et gammelt princip siger, at den, der har ret og er uskyldig ikke skal stå ret! Derfor behøver man ikke en forsvarer, tænker nogle.

Det har en del for sig, MEN det er vigtigt ikke at gå helt uforberedt til politiets efterforskning og afhøring.

Derfor bør en mistænkt og/eller et vidne/ forurettet/ offer for forbrydelse, der tilsiges til afhøring hos politiet kraftigt overveje en forudgående rådgivning fra en uvildig og erfaren strafferetsadvokat inden mødet hos politiet.

Tiltalte eller sigtede har ikke pligt til at bevise deres uskyld eller medvirke til deres egen domfældelse

Forurettede ved forbrydelsen kan få beskikket en bistandsadvokat

Spilleregler gælder i alle livets forhold. Er man ikke fortrolig med disse spilleregler, risikerer man ved en afhøring på egen hånd måske - utilsigtet - at belaste sig selv og/eller den eller de personer/ selskaber, som er genstand for politiets efterforskning.

Måske får man ikke alt ført til politirapporten og med de ord, fakta og hensigt, man ønskede.

Bagefter er det meget svært at få rettet op på misforståelser og/eller fejltagelser og/eller fejlciteringer m.v.

Man bør aldrig som sigtet underskrive en skreven politiafhøringsrapport- uanset politiet opfordrer hertil. Man har heller ikke pligt hertil - uanset man er vidne, sigtet eller forurettet.

Politirapporten indgår i det samlede efterforskningsmateriale og politijuristernes vurdering af, om der skal rejses tiltale eller ej.

En underskrevet afhøringsrapport på fx 1 eller 20 sider, hvor afhørte har skrevet sit navn på hver side med underskrift på sidste side, vejer tungest senere i straffesagen i retten - end en efterforskningsrapport, der ikke er underskrevet.

Det afgørende er og bliver, hvad den afhørte forklarer i retten.

Normalt kan man ikke få erstatning for opgiven sigtelse. Men meget langvarige sigtelser kan konkret udløse erstatning

MEN hvis den afhørte/tiltalte ændrer forklaring overfor en dommer og domsmænd/nævninge, får en måske flere år før underskrevet politirapport større vægt end en ikke underskrevet rapport.

Straffesager kan desværre tage lang tid, hvorfor afhøringsrapporter tæt på selve gerningstidspunktet kan foreholdes vidner, tiltalte og forurettede (offeret for forbrydelsen) i retten - ofte mange år efter forbrydelsens udførelse.

Der er politi og anklager, der skal bevise strafskyld, og de har også ansvaret for straffesagens afslutning inden rimelig tid.

Tager straffesagen for lang tid skal tiltalte kompenseres ved rabat i straffen og ved, at Staten betaler alle udgifter til forsvarsadvokaten.

Tiltalte eller sigtede har ikke pligt til at bevise deres uskyld eller medvirke til deres egen domfældelse.

Forsvarsadvokaten skal heller ikke bevise deres klienters uskyld. Advokaten skal derimod trække alle relevante forhold frem - under politiets efterforskning og i retten - der taler for, at deres klienter ikke har gjort sig skyldige i de rejste tiltaler.

In dubio pro reo

Enhver rimeligt begrundet tvivl om skyldspørgsmålet skal komme sigtede/ tiltalte til gode.

Politiet benytter ofte SKAT og/eller revisionsfirmaer som en slags efterforskere og bistand som led i efterforskningen. Det er vigtigt, at en mistænkt også her gøres bekendt med sine rettigheder:

Ingen sigtet/tiltalt har pligt til at udtale sig og belaste sig selv.

Dette vigtige retssikkerhedsprincip gælder også efter Retssikkerhedsloven, hvis en mistænkt " efterforskes" administrativt af fx SKAT - inden politiet overhovedet er indblandet.

SKAT må bl.a. ikke foretage skatteligning, hvis realiteten er, at man også søger at få skatteyder til at belaste (selvinkriminere) sig selv. Så skal mistænkte skatteyder have behørig vejledning fra SKAT om sin retsstilling.

Mange overser også, at en sigtet og tiltalt straffrit kan lyve, men ikke uberettiget må kaste mistanke på andre.

Derfor har tiltaltes ord i en straffesag ikke samme bevisvægt som f.eks. 2 vidner, der er sandhedsformanet af retten og kan straffes for falsk forklaring.

Omvendt gør en sigtet eller tiltalt ofte klogt i at forklare sig med henvisning til objektive data og/eller personer, der taler til sigtedes/ tiltaltes fordel.

Erstatning for opgiven sigtelse

Normalt kan man ikke få erstatning for opgiven sigtelse. Men meget langvarige sigtelser kan konkret udløse erstatning

Har sigtede måske været anholdt, men løslades, og sigtelse frafaldes, gælder der takstmæssige beløb for anholdelse.

Frifinder retten en tiltalt ved endelig dom, kan den frifundne i nogle tilfælde kræve erstatning.

Det er vigtigt at have en erfaren forsvarsadvokat med på banen, især fordi mange sigtede/tiltalte måske oplever at spille på uvant udebane og over for en stærk og magtfuld modstander i form af politi og anklagemyndighed og senere en domstol.