Ekspropriationskommissionens -manglende/mangelfulde- habilitet og uvildighed i klagesager vedrørende Metrobyggerierne

Der er rejst berettiget tvivl om, hvorvidt udpegning og sammensætning af ekspropriationskommissionen i sager om ejeres/lejeres erstatningskrav for skader og tab påført ved de 21 Metrobyggerier i København harmonerer fuldstændigt med almindelige retssikkerhedsprincipper om afgørende myndigheders habilitet og "appearance".

I modsætning til ankeinstansen, Taksationskommissionen, er 1.klageinstans kommissionens formand ikke en dommer eller juridisk professor.

Formanden udpeges desuden af Transportministeriet, som er ejer af og ansvarlig for Metro-anlægsarbejderne.

Dertil kommer, at de øvrige medlemmer i 1. instans er udpeget af Metroselskabets ejere- Transportministeriet og 2 kommuner.

Uanset disse 1.klageinstans kommissioner ikke er egentlige domstole, har deres afgørelser stor vægt i det senere sagsforløb over taksationskommissionen til endelig dom ved domstolene.

I alt fald må man som ejer/lejer konstatere, at taber man klagesager for nævnte ekspropriationskommission, vil det være nødvendigt at klage til Taksationskommissionen- og i yderste fald at gå til de almindelige domstole i 2 retsinstanser bagefter.

Det koster kostbar tid, og udsigten til at opnå endelig dom over Metroselskabet afholder måske flere ejere/lejere fra at udnytte alle deres klagemuligheder.

Taksationskommissionerne er sammensat mere uvildigt end ekspropriationskommissionen.

Den juridiske ekspertise og advokatbistand på klagernes og indklagede Metroselskabs side vil ofte være ulige fordelt.

En forretningsdrivende vil ikke altid i sine erhvervsforsikringer have tegnet en adækvat og tilstrækkelig Retshjælpsforsikring, der tilnærmelsesvis kan dække advokatudgifter i 4 klageinstanser: ekspropriationskommission, taksationskommission, byret og landsret.

Med andre ord:

Alene udgifterne ved at få ret som klager vil afholde mange fra at gå hele vejen i klagesystemet.

Det forekommer heller ikke holdbart og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at medlemmerne i 1.klageinstans er udpeget af de ejere, hvis anlægsarbejder, der klages over, og søges erstatning hos for påførte tab og skader.

Strasbourg-Domstolen har udviklet et ”appearance” krav som led i fair proceskravet i Menneskeretskonventions art.6:

Dommere skal ikke blot være, men skal også udadtil fremstå som fuldstændigt uvildige og habile.

Der må ikke kunne rejses berettiget mistanke om dommeres upartiskhed på nogen måde.

Dette naturlige krav, som også genfindes i Retsplejelovens afsnit om dommerhabilitet, burde og kunne passende " smitte af" på Metroklagesystemet.

At der kan rettes op på evt. habilitetsmangler i 2.klageinstans: Taksationskommissionen, og i sidste instans ved retssager over by- og landsret, er i sig selv ikke saglige argumenter for at opretholde en 1. instans, hvor klagere med føje kan befrygte, at den afgørende klageinstans ikke fremstår fuldstændigt uafhængig og uvildig af indklagede: Metroselskabet og dette selskabs ejere: Transportministeriet og 2 kommuner.

Advokat (H) Steen Petersen, tlf. 21721782, stp@ret-raad.dk