Går arven til den du havde i tankerne

Din privatøkonomi – sådan kommer du af med gælden

Der er rigtig mange, der af den ene eller anden grund er havnet i en situation, hvor gælden er uoverkommelig, og hvor privatøkonomien er helt håbløs. Det kan skyldes mange forskellige ting såsom skilsmisse, sygdom, konkurs, for stort forbrug eller noget helt andet. Fælles er dog, at hverdagen for mange er en kamp at komme igennem, men der er heldigvis for de fleste en vej tilbage på sporet, hvis man kontakter den rigtige rådgiver.
Er du havnet i en økonomisk håbløs situation, kan du gratis og helt uforpligtende kontakte advokat Niels Bjerre, der er specialist i gældsrådgivning, på telefonnummer 97 95 18 33 eller på nib@ret-raad.dk.

Det at have en stor gæld er for mange et tabu, som man ikke ønsker at dele med omverdenen, men som fylder rigtig meget hos den enkelte person. Måske kan man ikke give ens børn de gaver eller oplevelser, som man gerne vil eller komme på drømmerejsen, eller bare købe et nyt TV, hvis det gamle er gået i stykker. Uanset hvor stor gælden er, er det oftest muligt at finde en eller anden løsning, der giver en bedre økonomi, og giver lys for enden af tunellen. 


Hvordan kommer jeg af med min gæld?

Uanset om gælden kan forekomme fuldstændig håbløs og uoverskuelig, er det en væsentlig ting, at man ikke bare lukker øjnene og ignorere kreditorerne, men at man ser kreditorerne i øjnene og tager arbejdstøjet på.

De fleste kan med fordel kontakte en advokat, der arbejder med speciale i netop rådgivning omkring gæld. Advokaten har både indsigt i de relevante love, og har ofte en vis autoritet, der giver en bedre forhandlingsevne over for kreditorerne end andre rådgivere. Derudover giver det en stor lettelse, at man kan ”overlade” gælden til advokaten således, at man kan koncentrere sig om andre ting end netop gælden og kreditorerne. 

Advokaten som rådgiver
Din advokat kan ved at gennemgå sagen vurdere, hvilken løsning som vil være den bedste for netop dig i din situation. Advokaten kan samtidig give dig råd om, hvad der skal ske, hvis man indkaldes til et møde i fogedretten, og hvorledes man i det hele taget bedst håndterer den situation, som man er havnet i.

Kreditorordning eller gældssanering?

Man kan med fordel forsøge at indgå en frivillig kreditorordning. En kreditorordning er en aftale, hvor man aftaler med kreditorerne, at de nedskriver deres tilgodehavende måske kombineret med en rentenedsættelse, således at man har mulighed for at komme af med gælden i løbet af en periode. Aftalen forløber typisk over flere år (3-5 år), hvorefter man ender med at blive gældfri. Med aftalen undgår man at modtage de mange rykkerskrivelser og inkassobreve samt møderne i fogedretten, og ender gældfri.

En anden løsning på gældsproblemerne er, at søge gældssanering ved Skifteretten i den retskreds, hvor man bor. For at få gældsanering skal visse betingelser være opfyldt, og man må eksempelvis ikke have en større forbrugsgæld eller systematisk oparbejdet gæld. Man ser her blandt andet på størrelsen af den samlede gæld, som man har og de indtægter/udgifter, som man har. Det er Retten, der i sidste ende bestemmer, om man kan få gældssanering.

Er du havnet i en økonomisk håbløs situation, kan du gratis og helt uforpligtende kontakte advokat Niels Bjerre, der er specialist i gældsrådgivning, på telefonnummer 97 95 18 33 eller på nib@ret-raad.dk, for en gennemgang af din økonomiske situation og en samlet vurdering af dine muligheder for at blive gældfri på sigt.