Debat om ligestilling flytter fokus fra, hvad der er bedst for barnet

Den politiske debat om højere grad af ligestilling mellem samværsforælderen og bopælsforælderen flytter fokus fra lovens udgangspunkt om, hvad der er bedst for barnet.

Mange forældre føler ikke, at reglerne tilgodeser begge forældres interesser i forhold til barnet. Spørgsmålet er, om der reelt er ligestilling, og om det er i barnets tarv at sikre øget ligestilling mellem forældrene. Politikerne har ved fremsættelse af et lovforslag forsøgt at imødegå samarbejdschikane fra den ene forælders side.

Forældremyndighed

Forældremyndigheden over barnet er som udgangspunkt fælles. Det vil sige, at de helt overordnede beslutninger som skolevalg m.v. træffes af forældrene i fællesskab. Det indebærer altså en ligestilling af forældrene i relation til de overordnede beslutninger.

Bopæl

Kan man lovregulere forældrenes retsstilling uden af fravige udgangspunktet om, hvad der er bedst for barnet, og kan en lovbestemt ret til ligestilling virkelig gennemføres i praksis?

Som reglerne er nu, er den ene forælder bopælsforælder for barnet, mens den anden forælder er samværsforælder. Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvem af forældrene, der skal være bopælsforælderen, afgøres spørgsmålet af Retten ud fra en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Forældrene er ligestillede i forhold til vurderingen af, hvem der er bedst egnet til at være bopælsforælder.

Bopælsforælderen har ret til at træffe de overordnede beslutninger vedrørende barnets hverdag uden at inddrage den anden forælder. Det er eksempelvis beslutninger om, hvilken fritidsaktivitet barnet skal gå til, hvilken institution barnet skal gå i samt en række andre forhold. I forhold til overordnede hverdagsbeslutninger er forældrene altså ikke ligestillede, hvilket er emne for de politiske drøftelser i øjeblikket.


Samvær

Med hensyn til omfanget af samvær er udgangspunktet, at samværet fastsættes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Det følger af reglerne, at samværet kan fastsættes, så barnet har lige meget samvær med begge forældre, men statsforvaltningen er tilbageholdende med denne ordning, da mange børn ikke trives med det. Fastsættelsen af samvær beror altid på en konkret vurdering. Hvis det ikke er i barnets tarv med lige meget samvær med begge forældre, vil det være samværsforælderen, der ikke får så meget samvær med barnet som bopælsforælderen. Barnets ret til samvær med samværsforælderen og ligestillingen mellem bopælsforælderen og samværsforælderen må altså vige for barnets tarv. Forældrene er dermed ikke ligestillede i relation til samvær. Det er utvivlsomt spørgsmålet om samværsordningen, som giver anledning til størst uenighed mellem forældrene. 

Forældrene træffer hver i sær sædvanlige dagligdagsbeslutninger om hverdagen under samværet med barnet. Må barnet f.eks. deltage i fødselsdage, overnatte hos en kammerat, skal barnet til læge og så videre. Forældrene kan ikke blande sig i, hvad barnet skal, når barnet er hos den anden forælder. Her er forældrene ligestillede.

Barnets tarv

Umiddelbart giver tanken om en lovregulering med henblik på ligestilling mellem forældrene anledning til skepsis. Kan man lovregulere forældrenes retsstilling uden af fravige udgangspunktet om, hvad der er bedst for barnet, og kan en lovbestemt ret til ligestilling virkelig gennemføres i praksis?

Vores erfaring er, at forældre, som samarbejder godt med hinanden, også drøfter og opnår enighed om de beslutninger, som bopælsforælderen kan træffe. For forældre som ikke er i stand til at samarbejde, og som ikke kan kommunikere med hinanden, vil en lovbestemt ret formentlig ikke indebære større indflydelse. Det vil være vanskeligt at gennemtvinge sin ret i praksis – forældrene kan ikke tvinges til at samarbejde. Derimod er der risiko for endnu større konflikt, hvis forældrene skal være enige om alt, og bopælsforælderen vil ikke kunne træffe de nødvendige beslutninger inden for rimelig tid. Vedrørende samvær vil det være på barnets bekostning, hvis forældrene skal have ret til lige meget samvær.

Samarbejdschikane

Den manglende ligestilling bliver sat på spidsen i sager, hvor den ene forælder udøver samarbejdschikane. Det forsøger politikerne at imødegå med et nyt lovforslag, som blev fremsat i december 2014. Forslaget indeholder bestemmelser om mødepligt i statsforvaltningen, frist for midlertidige afgørelser om samvær, lovbestemt erstatningssamvær samt en række andre tiltag. Forslaget er ikke vedtaget. Læs mere om forslaget på vores hjemmeside.