Emner:
Byggeloven er ændret

Byggeloven er ændret

Formålet med lovændringen er at mindske energiforbruget i nye og eksisterende bygninger.

Lovændringen skal sikre, at bygningsejere vælger de mest energieffektive rentable løsninger, når de alligevel bygger om, renoverer eller skifter bygningsdele og installationer (komponenter) ud.

Kravene vil være privatøkonomisk rentable, hvilket vil sige at merudgiften ved den energieffektive løsning tjenes ind ved energibesparelser over bygningsdelens eller installationens levetid.

Ændringer i loven

Lovændringen præciserer, at det er den professionelle bygherre, der er erstatningsansvarlig for tab som følge af at byggeriet ikke udføres i overensstemmelse med bygningsreglementet.

Det vil dog fortsat være bygningsejeren, der er ansvarlig over for kommunen for overholdelse af reglerne.

Energikravene til nybyggeri strammes væsentligt samtidig med, at der sættes ind for at mindske energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Det sker for at nå målene i den energipolitiske aftale om at reducere energiforbruget i nye bygninger med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, i alt mindst 75 pct. i 2020.

For eksisterende byggeri stilles der ikke tilsvarende krav til reduktion af energiforbruget som i nye bygninger. Det skal ske i takt med den almindelige renovering og vedligeholdelse af den eksisterende bygningsmasse. Der bliver fastsat nye og skærpede energikrav (komponentkrav) til bygningsdele og installationer, der skiftes ud i forbindelse med løbende vedligeholdelse og renoveringer.

Det er økonomi og erhvervsministeren der har hjemmel til at fastsætte regler om, at bygningsreglementet finder anvendelse ved ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse. Kravene vil blive stillet til de enkelte bygningsdele og installationer og gælder for de konkrete bygningsdele og installationer, der udskiftes.

Rentabilitet

De komponentkrav, der opstilles i bygningsreglementet med den nye hjemmel, vil være privatøkonomisk rentable, hvorved en eventuel meromkostning ved at anvende den energirigtige komponent vil tjene sig hjem, når der tages hensyn til bl.a. omkostninger, energipriser og komponenternes levetid. Der kan skelnes mellem to typer af komponentkrav.

Den ene type vedrører bygningsdele og installationer som vinduer, kedler, varmepumper m.m., hvor der vil blive stillet et fast, landsdækkende krav til komponentens energieffektivitet.

Den anden type krav vedrører efterisolering. Bygningsreglementet indeholder allerede i dag krav til efterisolering i forbindelse med større renoveringer og ombygninger, fx efterisolering af tag ved udskiftning. Hjemlen giver mulighed for, at der også stilles krav til efterisolering ved mindre vedligeholdelsesarbejder, fx udskiftning af badeværelsesgulv.

Her er den privatøkonomiske rentabilitet afhængig af den isolering, der allerede findes i bygningen, samt den enkelte bygnings konstruktion. Hvis fx en konstruktion er indrettet således, at der skal fjernes lægter, gamle spær og lignende for at få plads til at efterisolere et tag, skal omkostningerne til at fjerne disse regnes med, når den privatøkonomiske rentabilitet vurderes. I mange tilfælde vil det betyde, at det ikke vil være rentabelt at foretage efterisoleringen, og der vil således ikke være krav om at foretage efterisolering. Som en hjælp til bygherrerne vil bygningsreglementet indeholde vejledning og eksempler på, hvordan kravet kan efterleves.

Loven træder i kraft den 1. juni 2010