Boudlæg

Boudlæg

Man bruger boudlæg i meget små dødsboer. Ved boudlæg, tilsidesættes afdødes testamente, og de, der ellers ville være tvangsarvinger, mister deres arveret. Det er i sidste ende Skiferetten, der afgør, hvem boet skal udleveres til.

Når nogen dør, skal de efterladte på et tidspunkt opgøre og fordele den formue og de ejendele, den afdøde har efterladt. Alt det, den afdøde har efterladt, kaldes i retslig sammenhæng for boet. Handlingen at opgøre og afvikle boet kalder man at skifte.

Der findes tre forskellige former for skifte:

  1. Boudlæg - når formuen er lille, under 36.000 kr. (2008)
  2. Privat skifte - arvingerne står selv for at opgøre og afvikle boet
  3. Bobestyrerbo - en autoriseret bobestyrer, en advokat, står for skiftet

Boudlæg

De fleste boer skiftes ved boudlæg. Ved et boudlæg sker der ikke et egentligt skifte, fordi det er meningsløst at starte en dødsbobehandling, når der er meget få værdier at skifte. Det gælder småboer, hvor nettoværdien er under 36.000 kroner (2006). Her behøver boet ikke at blive gjort op, og arvingerne behøver ikke at blive indkald, men boet kan udleveres til den nærmeste efterladte uden skifte.

Hvis betingelserne for boudlæg er opfyldt, kan boet ikke udleveres til en anden skifteform, for eksempel privat skifte eller uskiftet bo.

Nærmeste efterladte

Nærmeste efterladte er i denne sammenhæng enten ægtefælle, børn, andre slægtninge eller en samlever. Det kan også være den institution, hvor afdøde boede. Der kan udlægges til flere personer i forening.

Det vigtigste er ikke, hvem der efter de arveretlige regler var afdødes arvinger, men hvem der socialt set stod afdøde nærmest. Det kunne for eksempel være afdødes samlever. Det er sidste ende Skifteretten, der afgør dette.

Fortegnelser over aktiver

Før man kan lave et boudlæg, skal man lave en fortegnelse over de aktiver, der er i boet og hvor meget de er værd. Er der uenighed om værdien af boet, afgør Skifteretten værdiansættelsen - eventuelt med bistand fra en sagkyndig.

Når man skal gøre formuen op, fratrækker man pantegæld, rimelige begravelsesudgifter og bobehandlingsudgifter, men ikke anden gæld.

Modtagerens ret og pligt

Er du modtager af et boudlæg, får du hele formuen, for eksempel afdødes indbo og bankindestående, og du skal ikke betale noget til arvinger eller kreditorer. Du hæfter ikke for afdødes gæld, bortset fra pantegæld, men du kan til gengæld blive forpligtet til at rydde afdødes bolig og du skal betale alle begravelsesudgifter - også selv om de overstiger værdien af de aktiver, der er i boet.

Når du modtager boet, skal du betale en retsafgift på 500 kroner. Det slipper du dog for, hvis udgifterne til begravelse udtømmer hele boet eller hvis boets værdi ikke er mere end 15.000 kroner.

Boet kan godt udlægges til den, der faktisk har bestilt og betalt begravelsen.

Hvis der ikke er nogen, der ønsker afdødes aktiver udlagt, tager staten boudlægget.

Boudlæg og testamente

Ved boudlæg mister afdødes testamente sin betydning. Hvis du modtager udlægget, afgør du selv, om du vil efterleve den afdødes ønsker i testamentet. Du har ikke pligt til at gøre det.

Ved boudlæg mister de, der ellers er tvangsarvinger, også deres arveret.

Boudlæg i flere omgange

Hvis der, efter at du har modtaget boet, viser sig yderligere værdier, kan skifteretten genoptage boet. Hvis det sker, skal det, der én gang er udlagt, ikke indgå i boet igen. Så, modtager du et boudlæg, risikerer du ikke pludselig at skulle aflevere det igen.

Viser der sig yderligere værdier, kan du godt modtage et nyt boudlæg fra det samme bo, også selvom det faktisk betyder, at boet reelt har oversteget de 30.000 kroner, når man lægger første og andet boudlæg sammen.

Det gælder naturligvis ikke, hvis du har kendt til de øvrige aktiver på forhånd, men ikke har oplyst om dem.

Boafgift

Du skal ikke betale bo- eller tillægsboafgift af det, du modtager som led i et boudlæg.