Bortvisning for tyveri

Bortvisning for tyveri

En medarbejder var af arbejdsgiveren bortvist på grund af mistanke om tyveri. Sagen var tillige anmeldt til politiet, men efter at politiet opgav at rejse tiltale, fastslog retten at bortvisningen da heller ikke havde været berettiget.

Ofte bortvises en medarbejder fra sit arbejde med den begrundelse, at arbejdsgiveren mener, at medarbejderen har tilegnet sig penge eller genstande, der tilhører arbejdsgiveren – altså typisk ved tyveri.

Straffesagens betydning

I denne type sager sker der ofte politianmeldelse, og det strafferetlige resultat har som udgangspunkt stor betydning for, om bortvisningen er berettiget eller ej - uagtet at der gælder forskellige regler om bevisbyrder i henholdsvis strafferetlige og civilretlige sager.

Konsekvensen heraf er ofte, at hvis politiet indstiller efterforskningen eller medarbejderen frifindes for tiltale, overføres dette til bortvisningssagen, og arbejdsgiveren anses derefter for at have foretaget en uberettiget bortvisning.

Godtgørelse for uberettiget bortvisning

Ved uberettiget bortvisning skal arbejdsgiveren betale erstatning herfor samt eventuelt også en godtgørelse enten efter funktionærlovens regler eller efter eksempelvis ligebehandlingslovens regler.

Den konkrete sag

Illustrativt for sammenhængen mellem den strafferetlige og den civilretlige behandling af sagen er en dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 6. januar 2012. Sagen blev for den bortviste medarbejder ført af advokat Jan Aarup.

Den bortviste medarbejder var receptionist på et hotel, hvor der i løbet af natten forsvandt penge fra receptionens kassebeholdning. En video fra receptionen viste, at natportieren forlod receptionen, hvorefter en person iklædt regnfrakke mødte op i receptionen og skubbede til videoovervågningskameraet, således at dette ikke længere overvågede receptionen.

Sagen viser, at der en vis sammenhæng mellem det strafferetlige og civilretlige resultat, ligesom sagen illustrerer, at en arbejdsgiver skal have ganske sikre beviser for tyveri mod en given medarbejder, før der er grundlag for at foretage en berettiget bortvisning af denne

Såvel arbejdsgiveren som oprindeligt politiet var af den opfattelse, at personen iklædt regnfrakke var receptionisten, hvorefter denne blev bortvist på baggrund af tyveri.

Under den strafferetlige efterforskning ændrede receptionisten flere gange forklaring på, hvad der var passeret i løbet af natten.

På trods af videoovervågningen og receptionistens forskellige forklaringer, afsluttede anklagemyndigheden/politiet dog sagen, uden at der blev rejst tiltale mod receptionisten.

Ved den efterfølgende civilretlige sag kom Civilretten på Frederiksberg frem til, dels at bortvisningen af receptionisten var uberettiget, dels at receptionisten ud over erstatning for uberettiget bortvisning tillige havde krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2b.

Den bortviste receptionist blev derfor tilkendt erstatning for løn i den i alt 5 måneders opsigelsesperiode samt derudover godtgørelse i medfør af funktionærlovens § 2b med et beløb, der svarer til yderligere 2 måneders løn.

Sagen viser, at der en vis sammenhæng mellem det strafferetlige og civilretlige resultat, ligesom sagen illustrerer, at en arbejdsgiver skal have ganske sikre beviser for tyveri mod en given medarbejder, før der er grundlag for at foretage en berettiget bortvisning af denne.

Opfølgning

Sagen er dog anket af arbejdsgiveren, og den verserer nu derfor ved Østre Landsret.