Bliv og driv, bliv og skriv, eller going concern eller gone concern?

Bag denne overskrift gemmer sig et ofte forekommende dilemma for selskabsorganerne i virksomheder i fx krise, virksomheder med konflikter i ledelsen og i forhold til revisor.

Denne artikel omhandler ikke børsnoterede virksomheder.

Mange bestyrelsesmedlemmer har ofte spurgt sig selv:

1.
Skal jeg blive i denne uhomogene bestyrelse, hvor jeg ofte stemmes ned i vigtige beslutninger om virksomhedens drift og ekspansion?

2.
Hvorfor lytter direktør og bestyrelseskolleger ikke til mig, og ofte heller ikke selskabets revisor?

3.
Hvorfor er min dialog med formanden ikke optimal?

4.
Hvorlænge tør/skal jeg blive i ledelsen, hvis virksomhedens overlevelse vakler og er usikker?

5.
Kan jeg skade virksomheden ved at udtræde midt i et regnskabsår ?

6.
Har jeg lov til at rådføre mig med ekstern advokat, hvis jeg taler for døve øren med min kritik med formanden, ejerne, øvrig bestyrelse og revisor ?

7.
Risikerer jeg at bryde min tavshedspligt herved og ifalde et straf- og/eller erstatningsansvar ?

8.
Hvad siger virksomhedens interne og eksterne relationer til min evt. udtræden?

9.
Er jeg en " tøsedreng"(m/k) ved at "stikke af" fra konstruktive løsninger på virksomhedens problemer?

10.
Kan det ødelægge min bestyrelseskarriere, hvis jeg nedlægger mit bestyrelseshverv - trods kraftig modstand fra ejere og øvrige bestyrelsesmedlemmer og andre relevante selskabsorganer?

11.
Kan jeg sove roligt om natten pga vores store bestyrelsesansvarsforsikring?

12.
Hvor går grænsen mellem almindelig uduelighed og grov uagtsomhed og forsæt som ledelsesmedlemmer?

13.
Er min kemi i orden med direktør, øvrige medlemmer af bestyrelsen og med revisor - og omvendt ?

14.
Får jeg den relevante og væsentlige information løbende om virksomhedens kapitalberedskab, likviditet, solvens, nøgletal, udvikling mm?

15.
Hvor aktiv er jeg selv i ledelsen og overfor revisor og andre ?

16.
Er jeg for passiv - i og uden for bestyrelsesmøderne?

17.
Har jeg økonomiforstand og kan jeg læse og forstå budget, kvartalsregnskaber, årsrapporter og direktionens og revisors (økonomi) rapporteringer - i og uden for bestyrelsesmøderne?

Disse og mange flere spørgsmål trænger sig løbende på under ledelsesarbejdet.

Kritik er godt, men konstruktive forslag er bedre.

En bestyrelse skal ubetinget skabe merværdi for selskabet og ejerne.

Uanset om man sidder gratis eller mod betaling i et selskab, en forening og andre juridiske personer, har man et iskoldt ansvar og pligter at opfylde som fx bestyrelsesmedlem.

Man skal selvsagt ikke være en pestilens for den øvrige ledelse, så konstruktivt ledelsesarbejde vanskeliggøres eller ikke kan ske løbende. 

Bestyrelsen skal heller ikke fungere som direktion, revisor, advokat, jurist, politi, anklager eller efterforsker.

Skal man som bestyrelse gå i krise- og konfliktsituationer - eller skal man have mods- og mandshjerte (m/k) og blive og drive virksomheden videre gennem orkanens øje, så den kan fortsætte som en sund going concern - og ikke som en gone concern= rekonstruktion og måske konkurs?

Der er ikke nogle entydige svar.

I retspraksis ses der eksempler på, at forsvarlig ledelse med intensiveret mødeaktivitet og fx underrretning til virksomhedens kreditorer kan nærme sig " håbløshedstidspunktet", uden at der bagefter kan rejses krav mod ledelse og revisor, når selskabet falder i konkursafgrunden.

Det er vigtigt, at ledelsen kun har selskabets bedst mulige tarv og selskabsinteressen for øje.

En ledelse skal kunne sige ejerne imod på et sagligt grundlag. Uden modspil og medspil udvikler virksomheden sig næppe godt og sundt.

Rettidig omhu og sund fornuft gælder i alle livets forhold.

Tilsvarende gælder revisor, som ikke skal fungere som direktion, bestyrelse, advokat, politi, anklager eller efferforsker.

Revisor har dog visse effektive midler til at få en konstruktiv dialog med bestyrelse og direktion op til regnskabsaflæggelser:

a)
Supplerende oplysninger i revisionspåtegningen på den offentlige årsrapport om ledelsens evt. straf- og/eller erstatningsansvar for ulovligheder, fx ulovlige aktionærlån.

Eller værre:

b)
Forbehold i revisionspåtegningen for virksomheden som going concern.

a) og b) er 2 vidt forskellige påtegninger og må ikke forveksles- heller ikke af revisor.

Eller ultimativt:

c)
Revisor nedlægger sit hverv og fratræder i eller efter regnskabsåret.

For en selskabsrevisor er dilemmaet også:

Skal jeg blive og skrive eller fratræde og måske med overvejende risiko for eventuelt at skade virksomheden og dens ledelse i omverdenens øjne?!

Mange har undertiden portrætteret direktion,bestyrelse og revisor som de 3 små aber:

"Ikke se, ikke høre, ikke tale".

Kunne man være "en flue på væggen" i virksomheders bestyrelseslokaler med deltagelse af direktion og revisor, er det ikke ganske udelukket at opleve et gensidigt pres mod disse 3 selskabsorganer i et selskabs kontrolhierarki:

Direktion og bestyrelse vil i sagens natur ikke acceptere andet end en offentlig årsrapport med "blank påtegning" , det vil sige en revisorpåtegning uden forbehold for virksomhedens fremtidige overlevelse (going concern).

Revisor kan i hans selskabsrolle og som offentlighedens tillidsrepræsentant ikke fravige sit forbehold på udkast til årsrapporten - medmindre ledelsen ændrer en række vigtige forhold.

Hvem vinder? Ingen!

Den ansvarlige ledelse finder altid adækvate, forsvarlige og lovlige løsninger, så direktør, bestyrelse og revisor kan blive med god samvittighed og drive virksomheden forsvarligt som going concern, og revisor kan blive og skrive en korrekt påtegning.

Kontakt:

Advokat (H) Steen Petersen på mail: stp@ret-raad.dk og tlf. 2172 1782 og få rådgivning og svar på nogle af ovennævnte spørgsmål. 

Steen beskæftiger sig i bl.a. praksis med rådgivning til ledelser og revisorer om deres ansvar og pligter i selskabers kontrolhierarkier.

Steen fører og har også ført flere principielle retssager herom for Landsret og Højesteret.

Se Steens profil HER og hans andre artikler HER