Betydningen af børnesagkyndige undersøgelser

I retssager om ophævelse af fælles forældremyndighed eller sager om et barns fremtidige bopæl ved forældrenes ophævelse af parforholdet, fastsætter Forældreansvarsloven, at barnets perspektiv skal belyses. Dette kan ske ved samtale med barnet, børnesagkyndig undersøgelse eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.
En samtale med barnet sker, hvor det vurderes, at barnet har en alder eller modenhed, der gør, at en samtale er hensigtsmæssig. Jeg har oplevet at samtaler gennemføres med børn helt ned til 5-års alderen, men ofte går grænsen ved ca. 7 år. 

Samtalen ledes af en børnesagkyndig, hvor også dommeren er til stede. Sagens parter og deres advokater har ingen adgang. 

Vurderes det, at barnets perspektiv er belyst tilstrækkelig på anden vis i form af udtalelser fra institutioner, dagpleje, skole mv. kan man undlade samtale med barnet

I nogle sager bestemmes det, at der skal foretages en mere dybdegående undersøgelse omkring barnet, forinden retten afsiger dom i sagen. Dette kan ske efter parternes ønske, der imødekommes af retten, men også efter at dommeren har hørt parternes forklaring i retten, hvor dommeren vurderer, at der er brug for flere oplysninger for at træffe en afgørelse.

Afsluttende rapport

Retten benytter sig normalt af faste børnesagkyndige psykologer, som har god erfaring med at gennemføre undersøgelser omkring barnet i samspil med forældrene. Dette sker normalt på forældrenes bopæl sammen med barnet gennem én eller flere iagttagelser, der herefter samles i en afsluttende rapport, der sendes til retten og parterne.

Med en sådan rapport i hånden, har dommeren et bedre udgangspunkt for at vurdere, hvilken løsning der vil være bedst for barnet.

I en netop afgjort retssag, afsagt af Vestre Landsret den 18. november 2015, der stadfæstede byrettens dom fra 27. august 2015, var den børnesagkyndige erklæring indhentet af byretten helt afgørende for, at eneforældremyndigheden og dermed også bopælen over 2 helt små børn på 1½ år og 4 år blev tillagt børnenes far på 47 år. Moderen var 39 år.

Moderen, der under hele sagsforløbet opholdt sig på et krisecenter sammen med børnene havde med få undtagelser afskåret far fra samvær med børnene. Som middel til at undgå samvær, indgav mor adskillige politianmeldelser mor far, der alle viste sig ubegrundede.

Rettens afgørelse og begrundelse

Den nærmere begrundelse var den, at parterne havde betydelige samarbejds- og kommunikationsproblemer og ikke kunne samarbejde til børnenes bedste, hvorfor den fælles forældremyndighed blev ophævet. Ligeledes anførte Landsretten: ” efter en samlet vurdering af oplysningerne om parternes forhold og oplysningerne i den børnesagkyndige erklæring om børnenes behov for stabile og strukturerede rammer, er det bedst for børnene, at far får forældremyndigheden, idet han må antages at være den af parterne, der vil være bedst til at sikre børnenes samvær med den anden forælder”.

Jeg førte retssagen for børnenes far i såvel byret som landsret, og der er min helt klare opfattelse, at sagen næppe ville have fået dette klare resultat, såfremt man havde undladt at indhente den meget grundige børnesagkyndige erklæring.

Sagen viser en mangfoldighed af problemstillinger, der kan opstå når et parforhold opløses, nemlig:

  1. Ene eller fælles forældremyndighed
  2. Barnets bopæl fremover
  3. Samvær for den forælder, der ikke har bopælen
  4. Chikane i form af anmeldelser for vold, incest og overgreb
  5. Statsforvaltningens rolle under en retssag
  6. Kontaktbevarende samvær(nye regler)