Bestyrelsesansvaret er ikke en by i Rusland

Et selskabs organer består ofte af en direktion, en overordnet bestyrelse, samt en ekstern revision. Hvert organ har deres helt egne - lovfæstede og aftalte - pligter og derfor deres særskilte straf- og erstatningsansvar i et selskabs kontrolhieraki. Disse organer skal helst kunne samarbejde optimalt. Men uden at de - bevidst eller ubevidst - udvisker grænserne for det enkelte organs ansvar og pligter. ”Skomager bliv ved din læst” gælder også for selskabets organer.

Generelt - og især når en krise indtræder eller truer  - skal de enkelte selskabsorganer vise deres sande værd,  kompetencer samt træde i karakter.

Sam- og modspillet mellem de 3 selskabsorganer må aldrig ende som de 3 små aber: Vi ser intet, vi hører intet, vi lytter ikke.

I nogle ansvarssager får man desværre et indtryk af, at bestyrelsen har forladt sig på, at formanden, en direktør og/eller en revisor ville advare bestyrelsen, hvis noget stod helt galt til.

I andre retssager virker det, som om direktøren har overtaget bestyrelsens rolle, eller formanden blander sig i alle detaljer i kontrolhierarkiet, tænk på Johs. Pedersen i Nordisk Fjer.

I atter andre sager har revisor sammenblandet sin rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant med revisors rådgivning til bestyrelsen(ejerkredsen).

"Tantebestyrelsernes" tid er for længst et overstået kapitel.

Det er ikke - længere - formildende, at ejer og hans myndige børn sad i insolvent skabs ledelse, uden nævneværdige mødereferater, uden forretningsorden, uden revisionsprotokol og især uden overblik og kontinuerlig viden om, hvordan selskabet gik.

Bestyrelsesansvaret er det samme, hvad enten man sidder der gratis eller mod honorar, som nærtstående og/eller er indsat af nød midlertidigt, indtil bestyrelsen kan besættes fuldt ud.

Medlemmer af bestyrelsen skal også have indsigt i regnskaber og forståelse herfor.

Medlemmer skal stille de kritiske spørgsmål til fx rapportering fra direktion og revision.

Rettidig omhu og rettidig rådgivning er et " must" også ved drift og ledelse af virksomheder.

Er bestyrelsen ikke klædt godt nok på til sit arbejde, koster det på omdømme og troværdighed for medlemmerne og virksomheden, der går konkurs, fordi bestyrelsen " sov i timen".

Covey' "The speed of trust" bør ethvert medlem læse og lære af.

Bestyrelsen skal være aktiv, nysgerrig, opfølgende og agtpågivende. Hvert medlem skal sige til og sige fra.

Særlige pligter og agtpågivenhed kan tillige følge af fx reglerne for børsnoterede virksomheder, særlige følsomme brancher (OW Bunker) og af virksomhedens egne ejeraftaler, instrukser, forretningsordener m.m..
 

Bestyrelsens pligter

Når bestyrelsens pligter og ansvar skal vurderes, skal man huske på, at en bestyrelse hverken kan eller må " lege" direktør, revisor, politi eller advokat - eller omvendt!

Har man ikke evner og vilje til at sidde i en bestyrelse, skal man holde sig langt væk.

Bestyrelsen har fx ansvaret for selskabets forsvarlige organisering, bogføring, rettidig og tilstrækkelig kommunikation, og navnlig pligt til at påse, at virksomheden har et forsvarligt kapitalberedskab til enhver tid.

Ledelsen har også ansvaret for rettidig aflæggelse af årsrapporter.

Revisor har ansvaret for sin revision og indholdet af revisorpåtegningen: Blank påtegning, forbehold for going concern samt supplerende oplysninger. Sidstnævnte kan ikke erstatte et forbehold.

Et selskab kan gå konkurs af mange årsager. Det betyder ikke automatisk, at ansvar indtræder for de 3 selskabsorganer. Ansvaret er individuelt. Skadelidte kreditorer og andre har bevisbyrden for eksistensen af et bestyrelsesmedlems erstatningsansvar og for et økonomisk tab, der er forårsaget ved medlemmets fejl og forsømmelser på en påregnelig måde.

En række medieomtalte skandalesager gennem årene har bevirket skærpet lovgiving på flere punkter i selskabslovgivingen. Erfaringen viser undertiden, at " bad cases make bad law", fordi politikerne måske gik i selvsving i medieomtalte skandalesager.

Forsikring mod bestyrelsesansvar må aldrig blive en sovepude 

Bestyrelsesansvaret kan ganske vist forsikres, men en sådan forsikring må aldrig blive en "sovepude" for bestyrelsen.

Meget grov uagtsomhed, forsætlig kriminalitet samt - på godt dansk- " almindelig uduelighed" dækkes ikke af forsikringen, ligesom der ikke sker lempelse af ansvaret.

Har man ikke evner og vilje til at sidde i en bestyrelse, skal man holde sig langt væk.

Enhver retlinet og kompetent person med sund fornuft, erfaring og indsigt i virksomhedsdrift og øvrige spilleregler vil dog normalt - og med adækvat advokatrådgivning - kunne holde sig fri af et bestyrelsesansvar.

Fornøden bevissikring i bestyrelsens protokol – en nødvendighed

Ingen bestyrelsesbeslutning kan opnås ved at vente på et 100 % sikkert oplysningsgrundlag. Så ser man nemlig ofte ryggen af konkurrenterne.

Derfor skal bestyrelsens medlemmer sørge for fornøden bevissikring i især bestyrelsens protokol.

Denne protokol vil i en efterfølgende straffe- og/eller erstatningssag få en afgørende og fremtrædende rolle, når retten skal afsige endelig dom måske 6-10 år senere afhængig af sagens art, omfang og kompleksitet.

Et tiltalt og/ eller sagsøgt bestyrelsesmedlem må derfor sikre sig bevis for hans/hendes ytringer og beslutninger i protokollen, der ved hvert møde skal godkendes og underskrives af alle medlemmer.

Også revisionsprotokollen er vigtig at holde ajour og følge op på hele tiden for ledelsen.

Advarer revisor for 4. år i træk om ulovlige aktionærlån, er der noget helt galt.

Ingen kan selvfølgelig fuldt ud gardere sig mod fx svig og anden kriminalitet i et selskabs kontrolhierakier og selskabets omverdenen (IT Factory, Nordisk Fjer).

”Håbløshedstidspunktet”

Men måden, som bestyrelsen tilrettelægger den overordnede ledelse og driften på og måden, som den agerer på, grundlaget for dens beslutninger, dens samarbejde med direktion og revision samt de kritiske spørgsmål og kontinuerlig opfølgning, antallet af møder, kvaliteten af økonomi- og anden rapportering til bestyrelsen og stedse orden i selskabsdokumenterne, er og bliver vigtige faktorer, som en domstol vil interessere sig for ved konkurs og anden insolvensbehandling.

Bestyrelsen kan med større eller mindre held og succes udøve et forretningsmæssigt skøn over, hvor længe en virksomhed med problemer og i voksende krise kan fortsætte, uden at omverdenen lider tab ved fortsat samhandel.

Normalt sætter domstolene ikke et sådant skøn ("business judgement rule") til side, medmindre grundlaget herfor er dybt kritisabelt (Calypso Verdensrejser).

"Håbløshedstidspunktet", hvor det kan være straf- og/eller erstatningspådragende at fortsætte driften, kan ikke entydigt defineres, men må afgøres konkret.

En gammel dom fra 1977 om Havemanns betalingsvanskeligheder er stadig til dels vejledende for, hvor længe virksomheden kan holdes i drift, uden at ansvar indtræder og kreditorer lider tab.

Tilsvarende gælder AOF dommen fra nyere tid, hvor en aktiv bestyrelse undgik ansvar ved at have haft 100 % fokus på virksomhedens problemer med afholdelse af utallige møder om løsningsmodeller for virksomhedens krise.

Ejere og bestyrelser skal derfor have et kriseberedskab og ajourført viden om, hvordan den gode bestyrelse styrer uden om straf- og erstatningsansvarets mange lumske fælder.

Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Advokat Steen Petersen på 21721782 og stp@ret-raad.dk