Har du brug for et testamente?

Har du brug for et testamente?

For mange af os, er døden noget vi helst ikke taler om, og noget vi håber kun sker for andre. I sær hvis vi taler med yngre mennesker. Ikke desto mindre ved vi jo godt, at det nok rammer os alle, og for nogen af os, i ”utide”. Rigtig mange har ikke oprettet testamente og det kan blive fatalt; ikke for os selv, men for vores efterladte.

Hvem bør oprette testamente

Det er svært at generalisere, og alle kan have behov for testere, men nedenfor er nævnt typer der ”i hvert fald” har brug for det.

Der er aldrig arveret mellem ugifte, uanset hvor mange år man har levet sammen.

Ugifte samlevende

Der er aldrig arveret mellem ugifte, uanset hvor mange år man har levet sammen. Er der ingen testamente, går formue derfor til andre end samleveren. Er der børn, arver de. Også selv om de under 18 år. Pengene skal udbetales til de umyndige og henstå i et pengeinstitut til børnene bliver myndige, og samleveren kan ikke bruge af de midler, heller ikke hvis samleveren slev er forældre til børnene. Er der ingen børn, så arver forældrene, eller hvem der måtte være som legal arving.

Ægtefæller uden børn

Når den første ægtefælle dør arver den anden. Når den sidste dør, arver begges slægter med ½ til hver slægt. Ønsker man ikke det, er man nødt til at oprette testamente. Man kan gøre det sammen, eller sidst levende ægtefælle kan gøre det alene.

Enlige uden børn.

Arveloven foreskriver, at arvingerne er ens forældre, søskende, bedsteforældre, mv. i en særlig rækkefølge. Ønsker man andre arver, eller at det kun er en af de pågældende, skal man oprette testamente.

Ægtefæller med særbørn

Uanset om der er særbørn på begge sider, eller kun hos den ene ægtefælle, er der brug for at oprette testamente. Er der kun på den ene side, er der brug for at sikre længstlevende, hvis den ægtefælle med særbørn dør først. Er der særbørn på begge sider, bør der derudover laves testamente for at sikre, at fordelingen mellem de to børnegrupper bliver som man ønsker det. Ellers vil længstlevendes børn arve uforholdsmæssigt meget mere end førstafdødes, og det er sjældent ønsket, i sær fordi man ikke ved hvem der bliver længstlevende.

Andre årsager

Ud over ovennævnte grupper, er der et par hovedårsager til at oprette testamente:

Særeje

Nogle vil gerne sikre at deres arvinger beholder arven og ikke skal dele med deres ægtefæller ved skilsmisse. I så fald har man brug for et testamente.

Båndlæggelse

Når umyndige arver, hensættes deres arv i en forvaltningsafdeling i en bank. De kan ikke bruges af hverken barnet eller værgen. Når baret fylder 18 år bliver det myndigt og samme dag frigives depotet og arven kan anvendes frit. En del vil gerne strække perioden arven er båndlagt, til barnet fx er 21 eller 23, eller 25 år. Det kræver testamente at gøre det.

Børn

Man kan henstille i et testamente, hvem der skal have forældremyndigheden over ens børn, hvis man dør før de bliver myndige. Mange ønsker endvidere at sørge for, at dem er skal tage sig af børnene får tildelt et beløb til børnenes forsørgelse, idet børnenes arv er bundet. Det kræver testamente at bestemme det.

Er DU i tvivl om, om du bør oprette testemente, så kontakt din lokale Ret&Råd advokat.