Emner:

Ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love - Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner.


Nye regler 1/7/2014 om bl.a. syn og skøn, beløbsgrænser i ankesager m.v.

Lov nr 737 25/6 2014 er nu vedtaget.

Se lovteksten i nedenstående link.

Lovens formål er bl.a. at modernisere og sikre en mere effektiv og hurtigere sagsbehandling i civile retssager - og på alle stadier af retssagen fra retssagens anlæg til endelig dom.

Parter, der trægnerer og forsinker en retssag ved unødige processkridt. kan af retten pålægges sagsomkostninger efter para. 336 a.

Tidligere hed det " unødig trætte" - og med rette!

Landsretter kan afvise en ankesag, hvis parter ikke har rimelig udsigt til at få medhold.

Bl.a. syn og skøn skal gennemføres hurtigere.

Beløbsgrænser for anke er indført.

Overordnet sker der digitalisering med sigte på øget produktivitet.

Domstolene får dermed en endnu mere aktiv procesledende rolle i civilprocessen end hidtil.

Parternes rådighed over civilprocessen indsnævres dermed yderligere. Det kan være måde godt og skidt.

Stridende parter skal fra 1/7/2014 også redegøre for, hvad de har udfoldet af bestræbelser på at "skære" sagen til og forlige sagen, inden sagsanlægget blev en realitet.

Uanset nogle sikkert vil føle, at initiativet i civile sager bliver frataget dem, er det i alle parters interesse, at civile sager afgøres inden for rimelig tid og på en fair, saglig, sober og forsvarlig måde.

Der vil givet opstå sager i fremtiden, der belyser fx skævheder og urimeligheder, men sådan er spillereglerne.

Småsagsprocessen for krav under 50.000 kr. og retsafgift på 500 kr, hvor sagsøger kan downloade standardstævning fra domstolens hjemmesider, har jeg ikke altid oplevet som en gevinst for hurtig afgørelse af sager.

Det skyldes, at denne proces kan misbruges af stridende parter - ikke til at få en hurtig afgørelse - men for at chikanere hinanden for 500 kr. i retsafgift.

Desuden løftes mange småsager, startet uden advokatbistand, ud af småsagsprocessen, når parterne engagerer professionelle procesadvokater på sagen.

Retssager er et håndværk, der skal værnes meget om.

Der må aldrig gås på kompromis med parternes berettigede retskrav, deres retssikkerhed og respekten for domstole og andre aktører i civilprocessen.

I modsat kan retsvæsenets brugere hurtigt komme til at betale en dyr pris og miste tilliden til domstolene, hvis omdømme, der aldrig må kunne sættes en finger på.

Jo bedre samspil, der består mellem dommere og øvrige aktører i civilprocessen, jo bedre for indhold og kvalitet af grundlaget for afsagte domme i fremtiden.

Skrevet af den erfarne og slagkraftige mediator og procesadvokat (H) Steen Petersen.

Se Steens profil HER og hans artikler HER.

Steen kan du ringe til på 217 21782 eller mail ham på stp@ret-raad.dk


https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163838