Emner:
Ægtefællens stilling ved skifte af dødsboer

Ægtefællens stilling ved skifte af dødsboer

Uskiftet bo, suppleringsarv, skifteretsattester og proklamafrist. Hvad er det, der ligger bag disse begreber og hvilken betydning har de? Nærværende artikel vil kort behandle begreberne og deres betydning for den længstlevende ægtefælles økonomiske situation i forbindelse med ægtefællens død.

Ret til at sidde i uskiftet bo

Dør den ene part i et ægteskab, har den længstlevende ægtefælle ret til at overtage fællesboet til at sidde i uskiftet bo i forhold til fællesbørn. Denne ordning følger direkte af arveloven. Uskiftet bo indebærer, at dødsboet ikke skiftes ved førstafdødes død, men først i forbindelse med længstlevendes død. Udredningen af eventuel arv til livsarvingerne må således vente.

Den længstlevendes ret til at sidde i uskiftet bo kræver ikke fællesbørnenes accept. Derimod kræves det, at særlivsarvinger (børn af afdøde) accepterer, at den længstlevende hensidder i uskiftet bo. Når en ægtefælle vælger, eller får samtykke til, at sidde i uskiftet bo, betyder det helt konkret, at værdiopgørelsen og udbetalingen af en eventuel arv udskydes til tidspunktet for længstlevendes død.

Retten til at sidde i uskiftet bo indebærer, at den længstlevende ægtefælle må udøve »en ejers rådighed« over boet. Dog foreligger der visse begrænsninger i denne rådighed og fx kan længstlevende kun disponere testamentarisk over den del af boet, som ville falde i arv efter vedkommende selv ved dennes død. Derudover vil økonomiske dispositioner, som står i misforhold til boets midler, blive betragtet som misbrug, hvilket kan medføre, at ægtefællen tvinges til at skifte med livsarvingerne. Der skal dog meget til, før en disposition betragtes som decideret misbrug af boets midler; afgørende må være, hvilken størrelse dispositionen har i forhold til størrelsen af det uskiftede bo.

Når en ægtefælle sidder i uskiftet bo indebærer dette således, at livsarvingerne må acceptere, hvis boet ender med at være ”spist op” inden den længstlevende ægtefælles død i det omfang, boets midler er forbrugt på almindelig og rimelig vis.

Små dødsboer kan udtages af ægtefællen

Nogle dødsboer er af så beskeden værdi, at den længstlevende ægtefælle har mulighed for gennem såkaldt suppleringsarv eller ægtefælleudlæg at udtage hele boet på skiftet.

Den længstlevende ægtefælle kan i medfør af arvelovens bestemmelser udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den længstlevendes boslod, arvelod og fuldstændige særeje udgør op til 720.000 kr. (2015-tal), uden der skal udredes arv heraf til andre. Dette gælder uanset boets størrelse. I situationer, hvor boet er mindre end 720.000 kr., bliver der således ingen arv til førstafdødes arvinger og eventuelle testamentariske dispositioner fra afdøde er irrelevante, idet ægtefællens ret til suppleringsarv går forud for sådanne dispositioner.

Det følger dog af dødsboskifteloven, at en betingelse for at udtage hele boet er, at man som længstlevende påtager sig afdødes gældsforpligtelser.

Hvis en længstlevende ægtefælle allerede sidder i et beskedent uskiftet bo og ikke har benyttet sig af muligheden for at udrede suppleringsarv, kan vedkommende frit vælge at skifte boet på et tidspunkt, hvor værdien af boet er under grænsen på 720.000 kr. På den måde undgår man at udrede arv til andre arvinger. Dog må boets værdi ikke bevidst tvinges ned under den nævnte værdi, hvorefter der skiftes for at undgå udredning af arv.

Et godt råd: Omregistrering

I forbindelse med et dødsfald udsteder skifteretten en skifteretsattest. En sådan skifteretsattest giver arvingerne mulighed for at råde over værdierne i dødsboet. Hvis afdøde står som ejer af en fast ejendom, som ægtefællen arver, kan det være en rigtig god idé at få huset omregistreret. Omregistrering sker ved, at skifteretsattesten tinglyses. En sådan omregistrering er fx nødvendig, hvis man ønsker at belåne ejendommen, eller hvis ejendommen skal sælges.

Tinglysningen kan ske allerede i forbindelse med dødsfaldet, eller den kan foretages senere, når bare man er i besiddelse af skifteretsattesten.

Sker tinglysningen i forbindelse med dødsfaldet eller separat på et andet tidspunkt, koster det 1.400 kr. i tinglysningsafgift. Sker tinglysningen derimod som legitimation i forbindelse med et salg, hvor skøde på ejendommen tinglyses fra en arving til en ikke-arving, spares de 1.400 kr. i tinglysningsafgift.

Proklamafrist

Hvis længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo fremgår det af arveloven, at vedkommende samtidig bliver personligt ansvarlig for afdødes gældsforpligtelser. I tilfælde, hvor omfanget af disse gældsforpligtelser er ukendt, skal der indrykkes et præklusivt proklama (en meddelelse) i Statstidende, som giver ”ukendte kreditorer”, der mener at have et krav mod dødsboet, en sidste mulighed for at melde sig på banen med deres krav.

Proklamafristen er i den forbindelse 8 uger, hvilket betyder, at kreditorerne har 8 uger til at reagere efter proklamaets udstedelse. Som overvejende hovedregel fortabes kreditors krav, hvis han ikke reagerer inden for fristen.

I de særlige tilfælde, hvor det viser sig, at gælden i dødsboet overstiger aktiverne, levner arveloven mulighed for, at den længstlevende ægtefælle kan ”bakke ud” af det uskiftede bo og undgå hæftelsen for den afdøde ægtefælles store gæld.

Se Helles profil HER og læs hendes artikler HER.

For mere information omkring dødsbo – Læs HER.