Ret til at sidde i uskiftet bo
Hvis man har fællesbørn og den ene ægtefælle afgår ved døden, har den længstlevende ægtefælle ret til at overtage delingsformuen/fællesboet og sidde i uskiftet bo.
Denne ret står direkte i arveloven, og det er således ikke noget fællesbørnene skal give lov til. Derimod er det noget som den længstlevende ægtefælle selv bestemmer.
Hensidden i uskiftet bo
Hvis man “hensidder i uskiftet bo”, betyder det, at dødsboet ikke skiftes ved førstafdødes død, men først i forbindelse med længstlevendes død. De fællesbørn, som således skal arve deres ene forælder, må således vente på at få deres.
Hvis den længstlevende ægtefælle har valgt at hensidde i uskiftet bo, kan denne ægtefælle efterfølgende vælge at skifte i levende live. I tilfælde af at den at længstlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, skal ægtefællen skifte med førsteafdødes livsarvinger.
Den længstlevendes ret til at sidde i uskiftet bo kræver som ovenfor nævnt ikke fællesbørnenes accept. Hvis førsteafdøde derimod har såkaldte særbørn, så kræver hensidden i uskiftet bo, at særlivsarvinger (børn af afdøde) accepterer dette.
Hvis en længstlevende ægtefælle vælger, eller får samtykke til, at sidde i uskiftet bo, betyder det helt konkret, at værdiopgørelsen og udbetalingen af en eventuel arv udskydes til tidspunktet for længstlevendes død – eller det tidspunkt, hvor længstlevende vælger af skifte.
Ejers rådighed over boet
Hvis længstlevende sidder i uskiftet bo, at må den længstlevende ægtefælle udøve “en ejers rådighed” over boet. Der er dog visse begrænsninger i denne rådighed.
Den længstlevende ægtefælle må ikke foretage økonomiske dispositioner, som står i misforhold til boet midler. Dette vil blive betragtet som et misbrug, og den længstlevende ægtefælle kan blive tvunget til at skifte med livsarvingerne. Der skal dog en del til før en disposition betragtes som decideret misbrug af boets midler, og det er dispositionen i forhold til størrelsen af boet, som har betydning. Det betyder, at jo større formuen er, jo videre rammer har den længstlevende ægtefælle til at foretage dispositioner uden at dette kan anses som et misbrug af det uskiftede bo.
Derudover kan længstlevende ægtefælle kun disponere testamentarisk over den del af boet, som ville falde i arv efter vedkommende selv ved dennes død.
Når en ægtefælle sidder i uskiftet bo skal man være klar over, at livsarvinger risikerer at boets formue bliver brugt op af den længstlevende ægtefælle. Som livsarving kan man således ikke gøre noget ved at den længstlevende ægtefælle ”lever godt” og fællesformuen derved skrumper, blot denne ikke misbruger boets formue.
Små dødsboer kan udtages af ægtefællen
Hvis dødsboet har en beskeden værdi, er der mulighed for, at den længstlevende ægtefælle kan udtage hele boet efter bestemmelserne om suppleringsarv eller ægtefælleudlæg.
For at et dødsbo skal anses for at have ”en beskeden værdi”, så skal værdien heraf sammenlagt med den længstlevendes boslod, arvelod og fuldstændige særeje maksimalt udgøre 870.000 kr. (2024-tal). Hvis dette er tilfældet, så kan den efterlevende ægtefælle beholde hele formuen, uden der skal udredes arv heraf til andre.
Det er dog en betingelse i dødsboskifteloven, at såfremt en ægtefælle ønsker at udtage hele boet, så skal længstlevende også påtage sig afdødes gældsforpligtelser.
Hvis den længstlevende ægtefælle allerede sidder i et uskiftet bo som har en beskeden værdi, så vil længstlevende ægtefælle kunne vælge at skifte og gøre brug af reglerne om suppleringsarv. Dette forudsætter dog, at værdien er under de 870.000 kr., jf. ovenfor. Som længstlevende ægtefælle må man ikke bevidst tvinge boets formue under de 870.000 kr. idet man i så fald ikke får lov til at gøre brug af reglerne.
Et godt råd: Tinglys skifteretsattesten på ejendommen
I forbindelse med et dødsfald udsteder skifteretten en skifteretsattest. Det er skifteretsattesten som giver arvingerne mulighed for at råde over værdierne i dødsboet. Hvis den afdøde står som ejer af en fast ejendom, kan det være en rigtig god ide at få tinglyst skifteretsattesten på ejendommen – også hvis det er længstlevende, som arver eller sidder i uskiftet bo.
Hvis man ønsker at belåne ejendommen eller sælge den, er det nødvendigt, at skifteretsattesten er tinglyst på ejendommen.
Der er ikke nogle tidsmæssige krav til, hvornår en sådan tinglysning kan ske, og tinglysningen kan derfor ske allerede i forbindelse med dødsfaldet, eller den kan ske senere, når bare man er i besiddelse af skifteretsattesten.
Hvis man tinglyser skifteretsattesten i forbindelse med dødsfaldet eller på et andet tidspunkt, så skal man betale en tinglysningsafgift som i 2024 udgør 1.850,00.
Hvis tinglysningen sker i forbindelse med at man er ved at sælge ejendommen til 3. mand, så skal der ikke betales tinglysningsafgift for at få den registreret på ejendommen.
Proklamafrist
Udgangspunktet ved et dødsboskifte er, at der indrykkes et såkaldt præklusivt proklama i Statstidende. Det betyder at dem, som mener de har et økonomisk krav i dødsboet, skal anmelde deres krav indenfor en bestemt tidsfrist.
Proklamafristen er i den forbindelse 8 uger, hvilket betyder, at kreditorerne har 8 uger til at reagere efter proklamaets udstedelse. Som overvejende hovedregel taber kreditor sit krav, hvis ikke kreditor reagerer inden for tidsfristen.
I det tilfælde, hvor den længstlevende ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo, skal man være opmærksom på, at længstlevende også overtager afdødes gældsforpligtelser. Derfor er det relevant at få udstedt et præklusivt proklama, således at man kan danne sig et overblik over afdødes gældsforpligtelser.
Hvis det viser sig at gælden i dødsboet overstiger aktiverne, giver arveloven mulighed for at den længstlevende kan bakke ud af det uskiftede bo. I stedet kan længstlevende vælge at skifte dødsboet, og derved undgå at hænge på afdødes gæld.
Før man beslutter sig for, om man skal sidde i uskiftet bo, kan det være en god idé at kontakte en advokat for at undersøge mulighederne for uskiftet bo, eller om det er bedre blot at skifte.
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller behov for juridisk rådgivning i øvrigt, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat. Læs også mere i Ret&Råds brochure Ved Dødsfald.