Advokatpålæg - når retten er sat

Advokatpålæg - når retten er sat

Det sker undertiden, at stridende parter i en retssag ikke kan opnå offentlig fri proces eller privat retshjælpsforsikring til dækning af advokat- og andre retssagsudgifter.

Parterne har måske været nødsaget til at anlægge retssagen hurtigt for at undgå indsigelser fra modpart om passivitet og forældelse.

Mediation og anden forligsmægling har måske ikke ført til konstruktive og gensidigt tilfredsstillende resultater. Parterne står stejlt på deres standpunkter. De har måske været nødt til at anke en dom, der gik dem imod

Men i ingen af tilfældene har de ved retssagens opstart opnået endelig afklaring af retshjælpstilsagn, fordi Civilstyrelsen eller forsikringsselskabet nødvendigvis skal vurdere i længere tid, om ansøger har rimelig grund til at føre retssag og rimelig udsigt til at vinde. Retshjælp gives aldrig til "håbløse" tvister, som ikke har udsigt til at vinde frem ved domstolene.

Under retssagen kommer så et afslag på fri proces/privat retshjælpsforsikring. Sådanne afslag kan vedr. fri proces ankes til Procesbevillingsnævnet og vedr. privat retshjælp til Ankenævnet for Forsikring.

Det tager også tid.

Domstolene er ikke desto mindre utilbøjelige til at udsætte en verserende retssag for at afvente endelig afklaring af offentlig eller privat retshjælp til de stridende parter. Det skyldes, at retten - ligesom de stridende parter - har selvstændig pligt til at fremme og afgøre retssager inden for rimelig tid, da det ellers kan krænke bl.a. Menneskeretskonventionen(EMRK).

Se her mine separate artikler under min profil.

Ved endeligt afslag har mange parter i retssagen ofte ikke råd til at videreføre sagen selv - og så meget desto mindre til at få en advokat til at påtage sig deres sag på det konkret foreliggende grundlag.

Advokatpålæg

Afhængig af retssagens art, omfang, kompleksitet m.v. kan retten derfor suverænt bestemme, at sagsøger eller sagsøgt (ved appel: appellanten eller indstævnte) skal gives et pålæg om at møde ved advokat iht. Retsplejelovens § 259,stk. 2.

Budskabet er klart her: Parterne må skære sagen til, præcisere deres påstande og argumenter og beviser med bistand af en advokat. Det er nemlig oftest uklogt at være sin egen advokat i sin egen tvist, fordi man ikke kan se objektivt på sin sag. Det skal en uddannet og erfaren advokat derfor gøre.

Opfylder fx en sagsøger ikke dette advokatpålæg - som ikke kan appelleres - kan retten afvise sagen eller anse en sagsøgt for ikke mødt.

Pålægget er udtryk for, at Retten ønsker mere præcise forhold i retssagen, og at stridende parter bør og skal følge de juridiske spilleregler, der gælder for retssagsførelse. De stridende parter har rådighed over processen, men de juridiske produkter, som parterne fremlægger i retten, skal være meget velegnede til, at rettens dommere kan afsige en præcis dom.

Beskikket advokat

I særlige tilfælde kan retten under et givet advokatpålæg suverænt vælge at beskikke en advokat for sagsøger eller sagsøgte. Nægter retten at beskikke en advokat, kan denne afvisning lige så lidt som selve advokatpålægget appelleres.

Men det er vigtigt at fremhæve, at hvis den pågældende part med advokatpålæg og beskikket advokat efter disse regler taber sin retssag, vil Staten kræve det udbetalte salær til den beskikkede advokat refunderet af den tabende part.

Herved adskiller advokatbeskikkelse efter Retsplejelovens § 259, stk.2 sig radikalt fra advokatbeskikkelse efter reglerne om fri proces.

Ved fri proces fritages den part, som har fået beskikket en advokat efter fri proces reglerne fra at skulle betale alle retssagens udgifter - uanset om sagen tabes eller vindes.

Ovennævnte viser, hvor vigtigt og afgørende det er, at parter, som overvejer at anlægge eller selv har startet retssager, så tidligt som muligt i sagsforløbet går til en erfaren advokat med speciale i retssager og får optimal rådgivning om deres retsstilling og deres rimelige udsigter til at få medhold ved domstolene, hvis retssag indledes/videreføres, se min artikel om mediation, retsmægling.

Det gælder ikke blot private tvister, men også erhvervstvister, idet erhvervsdrivende ofte kan have tegnet forsikringer, der indeholder retshjælpsforsikring.

Kontakt

Advokat (H) Steen Petersen fører regelmæssigt retssager ved alle retsinstanser og i voldgiftsretter.

Han rådgiver også i den afgørende fase, som går forud for retssagen, og drøfter strategi og taktik før, under og efter retssagen.

Det er muligt at kontakte advokat Steen Petersen pr. mail stp@ret-raad.dk eller pr. tlf. +45 21 72 17 82.