Adoptivbørns arveret

Adoptivbørns ret til at arve henholdsvis de biologiske og adoptivforældrene afhænger af, hvornår adoptionen er foregået.

Adoptioner i perioden før 1.1.1957 (men efter 1923):

For adoptioner foretaget før 1.1.1957 gælder, at adoptivbarnet bevarer de arveretlige relationer til den biologiske slægt. Adoptivbarnet får dog også arveret i relation til adoptivforældrene, men ikke i relation til disses øvrige slægt.

For adoptioner foretaget før 1.1.1957 var det imidlertid muligt for adoptivforældrene, at tage et såkaldt testationsforbehold, indebærende at adoptivforældrene kunne gøre adoptivbarnet arveløst ved oprettelse af et testamente, hvorefter adoptivbarnet intet skulle arve.

Hvis der er taget et såkaldt testationsforbehold, vil adoptivbarnet således være legal arving, men ikke tvangsarving

Adoptioner i perioden 1.1.1957 til 30.09.1972:

For adoptioner foretaget i perioden 1.1.1957 til 30.09.1972 vil der være tale om et fuldstændigt familieskifte, således at adoptivbarnet arver sine forældre på samme måde som var det et biologisk barn. De arveretlige relationer til adoptivbarnets biologiske slægt bortfalder derimod.

For så vidt angår adoptioner foretaget i denne periode, skal du dog være opmærksom på, om der i bevillingen er indsat en bestemmelse om, at adoptivbarnet (personligt) skal bevare sin arveret efter den biologiske slægt (et såkaldt arveforbehold).

Disse bestemmelser kunne alene indsættes frem til 1972, men er fortsat gyldige i det omfang de er indsat.

Adoptioner i perioden 1.10.1972 og frem:

For adoptioner foretaget efter 30.09.1972 vil der også være tale om et fuldstændigt familieskifte, således at adoptivbarnet arver sine forældre på samme måde som var det et biologisk barn, mens de arveretlige relationer til adoptivbarnets biologiske slægt bortfalder.